torsdag den 31. januar 2013

Personen er død

Jeg beklager, jeg er så sent ude med dette indlæg, men jeg havde behov for en pause til at komme mig over hvor ringe, landets statsminister er. Men der er ikke tid nok i universet. Hold kæft, hvor var Helle Thornings nytårstale intetsigende og inkompetent udført, og det siger godt nok ikke så lidt, når vi taler om en statsleder, hvis kabinet består af folk, der ikke aner, hvor Mali ligger, hvis højeste prioritet er oprettelsen af skattebetalte cirkusartistuddannelser og som tror, at erhvervslivet har rottet sig sammen om at forlænge krisen bare for at genere dem.

To punkter i talen stod ud: Da hun smilende fortalte, hvor glad hun var for at opleve en elev fra folkeskolens ottende klassetrin, der havde lært at læse ... ! Suk. Dernæst erklærede hun glædesstrålende, at hun har sat sig som sit personlige mål, at børnene skal udgøre Danmarks mest veluddannede generation nogensinde. Et mål, jeg blev imponeret af et øjeblik – forhåbentlig på grund af en forsinket bølge fra ginhavet fra aftenen inden – indtil jeg læste, at enhver generation har været mere veluddannet end den forrige. Altså kunne hun lige så godt have erklæret som sit mål, at alle danskere bliver et år ældre i 2013.

Så i virkeligheden stod intet ud. Det var som at se en dukke med en hånd oppe bagi. Som et kedeligt afsnit af Star Trek, hvor Borg-talskvinden droner sine standardfraser ud i æteren, mens man i baggrunden fornemmer ekkoerne fra den kollektive bevidstheds utallige, for længst døde, glemte og opslugte arbejderskæbner. Der var ingen kant. Ingen holdninger. Intet udtryk for eller glimt af liv eller personlighed. Selvom transmissionen skulle forestille at komme fra Christiansborg gav det ingen illusion af arbejdsvilje, bortset fra hjernedød, evig administrationsautomatik. Damen har i sandhed positioneret sig til en topstilling i EU, når vi til næste valg giver hende det hårdeste spark i røven, nogen statsminister i første termin har fået.

Det eneste spjæt af menneskelighed, Helle Thorning har udvist i sin politiske karriere, var da hun tøseforfjamsket trådte ind foran autografjægere, der havde stået i kø i timevis, og udnyttede sin position til at præsentere sig for stjernen fra denne generations svar på tysk softporno, hesten Sarah Jessica Parker. Hendes ynkelige valg af idol er vel en desperat reaktion på ægtemandens ... øh ... flagrende ... øh ... opmærksomhed, så egentlig kan vi bare sidde tilbage og have lidt ondt af denne kvindeskæbne, der på så eventyrlig tragisk vis er endt ud i at skulle repræsentere os alle sammen.

Selvom Helle Thornings eksempel er horribelt, er hun blot arketypen på, hvad der går galt, når ledere skal kommunikere. Problemet ses også langt ind i erhvervslivet. På min arbejdsplads har den driftige del af de ansatte for længst klippet den logiske forbindelse til ledelsessegmentet. Vi kører med ét begrebsapparat, mens de får lov at kommunikere i deres eget, sære, ligegyldige tankesæt - en grålig suppe af, hvad de tror, vi og kunderne ønsker at høre.

Et fremragende, mere konkret og offentligt tilgængeligt eksempel er Danske Banks direktør, der pludselig stillede sig op og ”undskyldte” for finanskrisen, mens han mødtes med venstreekstreme Occupy på baggrund af fordummende reklamer, der nærmest hyldede de hærgende bøller. Hvorfor? Tror han, at vi tror på, at han virkelig ønsker at tale med Occupy? Tror han, at vi gerne vil tro, at han gerne vil tale med Occupy? Er han ikke klar over, at vi udmærket ved, at det bare er et teater – såvel Occupy som Danske Banks kampagne: To abstrakte ideer, der taler sammen via en protokol, der er trukket ned over dem gennem Godhedens og mediernes tyranni?

Måske kunne man få respekt for sådan en leder, hvis han udviste ægte personlighed og individualitet; hvis han ikke var bange for at tale Occupy midt imod og afsløre dem som de for længst afprøvede socialister, de er; hvis han nægtede at undskylde for krisen, som vi alle sammen er skyld i og i stedet koncentrerede sig om at drive effektiv bank for kunderne. I stedet hopper han direkte i deres propaganda: Han tror, at de virkelig er de 99 % af befolkningen, de har taget til indtægt for deres ævl. Eller også tror han, at kunderne tror, de er de 99 %. Men i virkeligheden ved han selvfølgelig godt at, det hele er løgn. Alligevel agerer han, tvunget af angsten, på den politisk korrekte scene, hvor intethed og et dumt, evigt smil er de sikre midler til at fremstå allround GOD.

Men vi gider det ikke mere. Vi vil have personligheder på lederposter. Folk, der tør sige en mening i stedet for bare at kævle standardfraser om miljø, grønne arbejdspladser, velfærd, de såkaldt fattige og menneskerettigheder. Alt har krampet sig sammen i en senet knude af angst for, at en eller anden, et eller andet sted bliver stødt. Jeg kender folk, der ikke tør læse andet end politiken.dk på deres arbejdsplads, fordi de er bange for, at nogen fra HR skulle overvåge internettrafikken, dømme dem som højreekstremister, fordi de læser 180grader.dk, og opsige dem. Og på trods af, at jeg ikke selv er helt så tøset, kan jeg godt følge dem. Især efter mine oplevelser i de seneste par uger.

Den store forskel på statsministeren og Danske Bank er naturligvis, at vi øjeblikkeligt kan fravælge sidstnævnte, når de på groveste vis fornærmer os ved at vise hvor lidt, de tror, vi tænker. Vi kan tage vores bankforretninger og gå ind til naboen. Så nemt er det ikke med politikerne, der har mulighed for med vold at inddrive vores midler og give dem til andre vælgere som bestikkelse for, at de fortsætter med at stemme på dem. I det mindste kunne politikerne så kvittere med personlighed. Og befolkningen kunne kvittere med at tænke selvstændigt og ikke være så sarte.

Nej, kære Helle Thorning, et mere ambitiøst og fremadskuende mål for den kommende generation ville være, at de skal blive til ikke den mest veluddannede, men den mindst sarte generation nogensinde. Og midlet er Bitter Blog. Sæt i gang.

mandag den 28. januar 2013

Fra krikkens mund

Dette indlæg giver mest mening, hvis du læser det foregående indlæg.

Som nogle af jer måske ved, har det været en hård uge. Jeg har følt mig forfulgt og jaget på mit eget territorium. Intet sted har jeg kunnet få ro. Jeg har modtaget rystende mails med truende indhold. Nåh ja, og så har en bande feminister og bissende radikalt stemmekvæg været efter mig på grund af mit seneste indlæg. Dét var interessant. Jeg har lært en utrolig masse pæne bandeord af dem i den foregående uge. Se bare her:

FY! FØJ! PØJ! PUHA! ÆV!

Ha ha, jamen, altså, det lyder som en pensionistforening på kunstudstilling. Men seriøst, kan nogen forklare mig, hvorfor snerpede centrum-venstre feminister ikke er i stand til at argumentere ud over på en facon, der absolut kun ville kunne imponere brødbetyngede skoledrenge? Det ville da være den nemmeste sag i verden at latterliggøre den uhjælpelige graf, der fulgte med mit indlæg om livmoderhalskræft. For Guds skyld, den kan ikke engang læses! Men okay, for at forstå grafer, skal man vel også have hævet sig over folkeskolens 2. klassetrin i matematik.

I stedet for at argumentere ved simpelthen gøre min graf til grin, benytter disse femifascister sig af såkaldt shaming. En teknik, der er meget udbredt i det Radikale Venstre med alle deres løftede pegefingre og bedrevidende moraliseringer. Det svarer til mobning; en form for terroriserende social kontrol, der skal gøre folk angste for at træde ud af en gruppe. Faktisk benyttede jeg mig selv af shaming i det pågældende indlæg: Nemlig den såkaldte slut-shaming. Men feministerne er for blinde af had til at se det, netop fordi de selv benytter det som - i deres øjne gyldig - argumentation.

Skoleeksempel på en kvinde, der argumenterer. Det begynder faktisk fint og sagligt, hvorefter følelserne slår til, og så ender vi i børnehaven. Hendes veninde virker dog mere kvik.

Jeg opfandt tilsyneladende et nyt ord: Luderkræft. Selv socialministeren smagte på det, tydeligvis uden på nogen måde forinden at have undersøgt dets oprindelse. Enhver, der læser Bitter Blog vil vide, at Bob her tænker i rene sort/hvide termer. Og under min to-et-halvt-minutters research om livmoderhalskræft læste jeg, at kræfttypen første gang blev opdaget af en italiensk læge, der bemærkede den optrådte hyppigere hos prostituerede end nonner. Så til navngivningen havde jeg to alternativer: Sort eller hvid. Luder eller nonne. Jeg ved godt, at socialkonstruerende socialister ville have valgt at kalde det nonnekræft for at skjule det faktum, at risikoen for sygdommen stiger med antallet af sexpartnere. Ja, okay, det er så selvfølgelig igen matematik, nærmere bestemt fuldstændig indlysende sandsynlighedsregning.

Nå, men før mit indlæg blev postet ude af kontekst på Politiken havde jeg vel omkring 300 læsere, ligesom jeg har haft i fem år. Nu har jeg cirka en milliard. Det takker jeg for. Dog er jeg ked af én ting: At eventuelle slægtninge til lige præcis Mira Wanting har risikeret at læse mit indlæg. Det var ikke intentionen at nogen, der er berørt af kræften, skulle rammes personligt. For visse berørte kan satire virke ubehagelig, mens andre godt kan tage det. Opfattelse er subjektiv, ikke objektiv. Men alle raske, der bare snylter på sorgen for at flashe deres godhed på Facebook eller for at fodre deres løgnagtige hetz mod politikere, de ikke kan lide, kan glemme alt om en beklagelse. Denne blogs sædvanlige læsere er indforståede med min kulsorte galgenhumor, og uden Politiken-indblanding havde risikoen for utilsigtet eksponering været minimal. Nej, det var ikke intentionen at kalde Mira Wanting, nu'ets symbol på livmoderhalskræft, en luder, hvilket jeg i øvrigt heller aldrig har gjort. Hun var, så vidt jeg i ét tilfælde ved, disponeret til at vælge rigtige mænd; den nævenyttige slags, der ikke finder sig i udsvævende adfærd.

Og er der ikke nogen, der kan give mig en rationel forklaring på, hvorfor feministerne bliver sure, når man påpeger, at kvinder måske har mange sexpartnere? Er det ikke med vold og magt deres mål at opnå lige resultater med mænd, der som bekendt uden en eneste undtagelse parrer sig med alt, der ikke umiddelbart slår fra sig, og som i hvert fald inden for en times tid har haft en puls? Altså, jeg tog da engang selv en mongol for holdet. Er det ordet "luder", der er negativt? En luder er jo blot en kvinde, der får penge for sex. Og det er noget, alle kvinder kan. Jeg så engang et fjernsynsprogram om en aarhusiansk luder, der sad og hældte heroin i åbne sår i sine lår. Og hun havde stadig kunder. Det ville da være en drømmesituation for enhver mand med sådan en jobmulighed.

Nå, men hele miseren ser jeg som endnu et forsøg fra kvinderne på at profitere på Mira Wantings tragiske død: Først til at tilrage sig "gratis" vacciner, der ellers kan købes for et beløb, der svarer til indkøbet af et par sommerkjoler eller hvilke ligegyldige forbrugsgoder, vi fylder vores liv med for at fordrive den ulidelige ventetid til graven. Dernæst til at træde på lille, grimme mig, Bob Glitter, der på sarkastisk facon vover at sætte spørgsmålstegn ved deres ret til at suge midlerne ud af hårdtarbejdende mænd. FY. FØJ. PUHA. ÆV. UHADADA. SKAM DIG.

Løgn + Manipulation + Shaming = Kvinder i en fucking nøddeskal.

Mens I tænker over dén, vil jeg varme mig ved den lange række af støtteerklæringer, der er flydt i min retning siden sidste indlæg. Ud over fra onde, hvide, protestantiske, hårdtarbejdende, højreorienterede mænd, har jeg modtaget støtte-mails fra en række kvinder, bl.a. studerende, nogle pædagoger, en offentligt ansat og én, der desværre selv er ramt af kræft. Til jer vil jeg bare sige: I ødelægger mit verdensbillede af, at alle kvinder har fuldstændig og komplet roterende pip i potten. Nå ... mon ikke, det går over inden næste indlæg?

onsdag den 23. januar 2013

Velkommen til Bitter Blog

Update: Det efterhånden famøse indlæg om HPV-vaccinen kan læses her. Bitter Blog er den eneste, der komplet fremfører indlægget.

Bitter Blog er en STÆRKT SARKASTISK blog. Her risikerer du at finde GROVE, HUMORISTISKE GENERALISERINGER om stort set ethvert tænkeligt emne.

Bitter Blog ER OG HAR ALTID VÆRET SATIRISK trods det ellers så seriøse navn og Homer Simpson banneret i toppen, Bob Glitter-anagrammet og Piet Hein-citat.

Bob Glitter er en FIKTIV PERSON.

Bitter Blogs fulde indhold er for øjeblikket utilgængeligt og lukket på grund af hetz, der er fulgt i kølvandet på stærkt fordrejende og manipulerende artikler i Politiken og BT, der har misbrugt Bitter Blogs tekster og fremsat dem ude af deres sarkastiske kontekst.

Ovenstående medier har desuden på fejlagtigt grundlag associeret visse navngivne personer, et internetforum og et politisk parti med indholdet på Bitter Blog med det formål at fremstille Bob Glitter som en virkelig person. Bitter Blog har hverken forbindelse med politiske partier eller nogle af de navngivne personer, og Bitter Blog har af eget initiativ fjernet de links, Bob Glitter-profilen i øvrigt selv har tilføjet, fra det pågældende internetforum.

Det er muligt at kontakte Bitter Blog på nedenstående e-mail, såfremt:

  • du ønsker videre information om Bitter Blog.
  • du vil sende støtteerklæringer.
  • du føler dig personligt angrebet og vil skælde ud eller
  • du bare er en af Godhedens eksponenter, der ønsker at fortsætte heksejagten.

Kontakt Bitter Blog på: blogbitter@gmail.com

torsdag den 17. januar 2013

Gratis HPV-vaccine

Følgende indlæg skabte en del debat på grund af et fordrejende indlæg på Politiken. Da jeg så, at andre medier kritikløst kopierede Politikens manipulerende vinkel, tog jeg indlægget ned. Det stod klart for mig, at visse personer simpelthen ikke var i stand til at forstå, at dette er satire, selvom det er åbenlyst i kontekst af denne blogs navn, opsætning og generelle udseende. "Bitter" Blog ... helt ærligt?

Politiken har nu fremlagt det, de kalder "dokumentation" ved at udelade Bitter Blogs indlysende ironiske navn samt den figur, der er illustration til indlægget. Folk med en kvart folkeskoleeksamen kan se, at grafen er såvel uhjælpelig som ulæselig, og den udgør derfor en væsentlig del af indlæggets satiriske vinkel. Dermed mener jeg, at Politikken har overtrådt reglerne for god citatskik.

Da Politiken nu igen forsøger at fremstille dette indlæg som om det skal tages bogstaveligt, ser jeg intet andet valg end at offentliggøre det selv; i sin rette kontekst og under den klokkeklare besked til ære for de mindre hurtige læsere, at dette er og altid har været satire. Læsere, der sætter sig ned og gennemgår dette indlæg vil også opdage, at det i sin kerne handler om økonomi under sit sarkastiske ydre.

Når du har læst dette indlæg, kunne det måske være interessant for dig at læse det næste.


Jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke længere i tvivl om, hvem Mira Wanting er, eller hvordan hun ser ud. Så ud. For hun kradsede åbenbart af mellem jul og nytår, hvorefter min Facebook blev spammet til med så mange ”rip Mira Wanting”-kommentarer, at jeg troede, hun havde fået rollen som førstenevø i den nye Anders And film. I stedet for at gøre som flokken, fyrede jeg en joke af og mistede en hel del tilhængere. Sådan er vi så forskellige. Jeres Facebook’ske sympatitilkendegivelser betyder så lidt som et skuldertræk, om end de i bløde øjeblikke kan være forståelige nok. Hvad der til gengæld ikke er forståelige er de opslag, der fulgte i kølvandet på Miras begravelsesoptog:

”Vi vil have GRATIS HPV-vacciner til alle kvinder NU!”

Til de uindviede kan jeg fortælle, at Mira Wanting døde af livmoderhalskræft, der er forårsaget af HPV-virus, som man kan vaccinere imod. Så nu udnytter alle tøserne stakkels Miras død til personlig vinding. Ja, rå og kynisk personlig vinding, og nu siger jeg det kun én gang mere, og så gider jeg kraftedeme ikke gentage. Næsten samtlige mine indlæg handler om følgende faktum, som folk tydeligvis overhovedet ikke fatter:

Der er ikke noget, der er gratis.

Hvis du skal have ”gratis” vaccine, er der andre, der skal betale for den. Der er mænd, der skal gå på arbejde og betale skat af deres løn for, at du kan få din rådne vaccine. ”Og hvad så?” siger du. ”Det er min ret. I øvrigt kunne medicinalfirmaet bare sætte vaccinen fri.” Ja, præcis, og selvom medicinalfirmaerne skulle afgive deres omsætning - og dermed incitament til at forske i andre kræftformer – for din påståede rets skyld, så er det jo naturligvis helt gratis at producere den mikstur, som horder af læger og sygeplejesker skal stå på døgnvagt for at sprøjte op i dit skræv. Og udstyret, som du sikkert også kræver nogen rengør og sterilisererer, er også helt gratis, ikke? Idiot.

”Nå, men uanset hvad, burde det være en samfundsopgave at beskytte mig mod kræft”, svarer du så. Og her er det, at vi kommer ind på to af de forhold, jeg slet ikke fatter omkring emnet:

For det første, at kvinder kræver deres HPV-vaccine i fuld offentlighed på Facebook. Det er nemlig et videnskabeligt faktum, at kun promiskuøse tøjter har behov for at få en vaccination. HPV-virus overføres gennem seksuel kontakt, og jo flere sexpartnere, du har, jo større risiko har du for at få HPV og dermed livmoderhalskræft:

Sammenhæng mellem kræfttilfælde og antal sexpartnere korreleret med Facebook-opførsel.
Kilde: Glitters Livserfaringsakademi, 2010.

Med andre ord mener du, det er en samfundsopgave at beskytte dig mod en virus, du kun kan få ved kritikløst at sprede dine ben for revl og krat og eventuelle forbipasserende. Som samfundsborger er det simpelthen min pligt at aflevere penge, så du kan opføre dig som en billig luder, der ikke engang gider betale for en vaccination mod den kræftform, du selv er skyld i og dermed har fortjent hver eneste stinkende, forkrøblede celle af.

Dermed bevæger vi os ind på det andet forhold, jeg ikke fatter. Jeg læste følgende kommentar til et af de endeløse tving-de-blege-danske-mandlige-arbejdsslaver-til-at-betale-for-min-skøgevaccine-som-jeg-skal-bruge-for-at-være-neger-madras opslag:

”Jeg vil helt sikkert tage den vaccine, når den bliver gratis, uanset mulige bivirkninger”

Aha. Så først når vaccinen engang bliver gratis, kan du finde overskud til at beskytte dig mod luderkræft? Men du kan godt finde penge til ny iPhone hvert år, ny hulkort nederdel hver uge og tonsvis af sminke til at spartle dine bumsear ud, så man ikke kan se dem efter to flasker vodka kl. 2.34 om natten på Crazy Daisy? Men penge til en vaccine, der kan redde dit evigt kopulerende skød fra sygdomsforårsaget tæring, vil du altså ikke finde? Gudfader bevares, hvad blev der af personligt ansvar i dette her land?

Sundhed er åbenbart et samfundsproblem. Muligvis. Men noget siger mig, at hvis så mange har brug for en HPV-vaccine, så er det i den anden ende af kvinderne, vi skal kigge: I hovedet. Det ville være bedst for dem selv, hvis de fik af vide af en psykiater, at de er forkert på den og syge i knoppen, men det virker nok ikke, takket være vores hippie-inficerede samfund. I stedet skulle man til gengæld for ”gratis” vaccinationer slå offentligt op, hvem der har modtaget dem i nærområdet. Så kunne man som almindelig, hvid, dansk mand også få lidt retur for sine skattepenge ved at tage et smut omkring lægen, inden man skal til halbal, for at se, hvem der er frisk.

Som altid ender det hele vel med, at kvinderne brokker sig og får alt, de tigger om. Og de bliver aldrig tilfredse på trods af, at de er kønsmæssigt privilegerede til at kunne få kræft på en sjov måde. Et eller andet godt skal der jo komme ud af at være forsuttede bolsjer. Og vidste du i øvrigt at ordet vaccination kommer af det latinske vacca, som betyder ... ko? Det kan ikke være et tilfælde.


Gå ikke glip af det opfølgende indlæg.

Update 27/11 2015:


Ditte Giese, forfatter til Politikens fordrejende indlæg om Bitter Blog, beklager sig over, at Politiken har citeret hende ude af kontekst for noget, hun mente for sjov. Karma er en stor, fed so.