tirsdag den 27. marts 2012

Here's Johnny

Historien om manden, der valgte at skyde en 10-årig familiehund, fordi den vadede ind på hans grund, behøver nok ingen introduktion. Medierne har kastet sig over den i dag, og de går altid fuldstændig amok, når en relativ ligegyldig køter bliver skudt, mens der dør masser af negerbørn i Afrika.

Med rette. Jeg forstår det fuldt ud. Min sympati landede øjeblikkeligt på den aflivede hunds familie side. Ikke mindst fordi, ham der skød den, hedder Johnny. Seriøst, folk burde rangeres ud fra deres navn i retsager, og Johnny'er burde retteligt kun kunne vinde over Ulla'er i civiliserede samfund.

Johnny er jæger, og jeg har før skrevet om jægere. De er idioter, så er det sagt. De fatter intet og går i blodrus, hver gang de ser en riffel. Kig bare på dette TV-indslag om Hjemmeværnet, som også er kendt som: Den lokale jagtklub. Dumme, fede spader. De tilhører uden tvivl den svindende masse af ikke-akademiske socialdemokrater og menige fagforeningsmænd. Jeg må dog give dem den anerkendelse, at de er med til at holde overbestanden nede. Af deres egen indavlede, værdiløse genpøl, når de i fuldskab pløkker en af deres beskidte unger.

Jægere minder om parcelhusfascister. Hvis de ikke er hipstere, der på ironisk vis forsøger at genoplive rævejagt, så er de sådan nogle halvfede, midaldrende mænd, der står bag din hæk med tonede styrkebriller og ikke tør konfrontere dig, hvis I har en konflikt. Efter at have ophostet en eller anden forkølet advarsel fra deres klamme dejsvælg, griber de i ly af natten til våben eller til skruetrækkere for at ridse din bil. De er værst i grupper, hvor de over Slots-pilsnere hidser hinanden op uden at turde konfrontere dem, de er sure på. Det er fordi, de simpelthen ikke er mænd.

Johnny, der sandsynligvis bor alene på en gård eller har en eller anden sur hustru, som jeg har hunden mistænkt for at have som sit egentlige avlsbytte, råber af dig fra bag sin hæk, så du kan se spyttet flyve: "Jeg har ret til at skyde hunden." Og hvad så? Du har ikke pligt til det, vel, din spætte? Kunne du måske ikke overveje at tage dialogen op igen, i stedet for bare hjerneløst at blæse panden af en af dine intellektuelle overmænd, som samtidig er din nabos børns bedste ven? Du gør dem jo dybt ulykkelige, men jeg vil alligevel ikke regne det for en formidlende omstændighed.

Jeg er sikker på, at en 10-årig gammel, halvfed familiehund af den pågældende race er vildt effektiv til på naturlig vis at tage byttet, man selv ynder at slagte på unaturligvis vis på de dage, hvor Viagraen ikke virkede. Du er så modig, du skød den, Johnny. Du er en rigtig mand. Den type, der altid fucker op, fordi han er usandsynligt dum. Kunne jeg ikke være ligeglad? Måske. Jeg har hverken hund eller hus blandt degenererede landsbytosser, der ikke kan styre deres temperament. Men jeg skal leve i en hverdag, hvor kæmpeidioter som dig vader frit rundt uden at blive smidt i dårekisten sammen med deres dyssociale personlighedsforstyrrelser.

Vær glad for, du ikke bor nær mig. Så havde du ikke sluppet så let. Jeg ville hver evig, eneste dag skrive et langt, bittert indlæg og smide det i din postkasse i ly af det hundeglammentomme mørke.

onsdag den 21. marts 2012

Jeg er Bob Glitter

Update 22. marts 2012: 
Bob Glitter Facebookprofilen er tilsyneladende endegyldigt slettet. Bliv venligst fan af Bitter Blog i stedet, når Facebook har nosset sig sammen til at genaktivere siden. Derudover kan du også finde Bob på Google Plus.

Den 15. marts 2012 blev der begået et overgreb på ytringsfriheden. Efter sagligt og roligt at have deltaget i debatten på Århus for Mangfoldigheds Facebook side, lykkedes det ultraekstreme venstreterrorister at få spærret Bob Glitters Facebookprofil, fordi de ikke brød sig om hans holdninger. Dette svarer til, at man smider nogen ud fra en swingerklub, fordi de er promiskuøse.

Efter Bob Glitter er blevet spærret, har han mistet kontakten til sine ligesindede på sin Facebook profil og på Bitter Blog fansiden, som administreres af samme profil. Klager sendt til Facebook, såvel direkte som gennem Amnesty International, bliver mødt med ultrarød tavshed. Bob Glitter har derfor udsigt til at sidde isoleret i lang tid fremover, udelukkende på grund af sine politiske holdninger. Denne uskyldige person har aldrig nogensinde generet nogen og ønsker alle et godt liv.

På grund af denne vederstyggelighed er der nu blevet oprettet en "Free Bob Glitter" side på Facebook, som har til hensigt at skabe bevågenhed omkring det grusomme overfald på ytringsfriheden og tvinge Facebook til betingelsesløst at frigive Bob Glitters profil. Siden er fuldstændig tværpolitisk, så alle har lov til at kigge forbi, dog undtaget kommunister og andre fascistiske socialister, da vi ikke kan lide lige præcis disse, specifikke grupperinger.

På ingen måde inspireret af denne plakat.

"Men hvad kan jeg mere gøre end at melde mig ind i denne gruppe?" tænker du i et splitsekund, inden du surfer videre på en af dine ligegyldige microbølger udi internettets hav og glemmer alt om den retfærdige sag. Der er ingen grund til at fortvivle eller frygte, at du behøver løfte din fede citronmånerøv op af sofaen, for jeg har forberedt en række aktionspunkter, sorteret efter stigende engagement, dog uden nogensinde at overstige den magelige, ligeglade velfærdsdanskers aktionsevne:

1. Du kan skrive en "Jeg er Bob Glitter" statusopdatering på Facebook, hvor du linker til Free Bob Glitter gruppen eller dette indlæg.

2. Du kan skifte dit profilbillede til "Free Bob Glitter" billedet.

3. Du kan fortælle din omgangskreds om stakkels Bob Glitter og eventuelt indoktrinere dine børns ukritiske hoveder om den gode sag.

4. Du kan printe "Free Bob Glitter" flyers og klistre dem op på gamle elkasser på suspekte steder i den nærmeste storby.

5. Du kan forsøge at kontakte Facebook og klage din nød over ikke at kunne komme i kontakt med din gamle ven, Bob Glitter.

6. Du kan studere ovenstående Facebook-diskussion, men for alt i verden skal du ikke anmelde, blokere eller chikanere de Facebookprofiler, som fremgår på listen. Bitter Blog anbefaler ikke, at sådanne metoder tages i brug. Rent hypotetisk, såfremt en eller anden tosse alligevel gjorde det, kan det godt være, der et eller andet sted muligvis ville være en vis form for stille sympati herfra, men der tages altså afstand fra enhver handling af sådan art.

7. Du kan arrangere en "Free Bob Glitter" demonstration. Dette anses dog for en umulighed, da de fleste af Bob Glitters sympatisører rent faktisk har et arbejde, hvorfor de ikke har tid til sådan noget pjat.

Op med de knyttede næver, venner *).


*) Disclaimer: Ikke en homoerotisk opfordring 


onsdag den 14. marts 2012

Aarhus for Enfoldighed

Den 31. marts afholdes der her i Aarhus en "folkefest mod ekstremisme" arrangeret af organisationen "Aarhus for Mangfoldighed". På overfladen er det en aktion mod racisme, og det bringer virkelig tårer til øjnene. Det er da om noget en vinder. For hvem ønsker, at nogen udsættes for racisme? Med mindre de har fortjent det, naturligvis, hvorefter det i sagens natur ikke længere er racisme.

Grunden til, at "folkefesten" arrangeres er, at Aarhus får besøg af English Defence League, EDL, som er en islamkritisk organisation. Jeg kender ikke noget til den, men ud fra navnet og deres logo at dømme, er de sandsynligvis en flok hjernedøde hooligans. Dermed kan man direkte sammenligne deres besøg med en ganske almindelig søndag i Aarhus, hvor sanseløst berusede AGF-tabere løber hærgende gennem byen på vej ud til stadion, hvor deres såkaldte fodboldhold af overbetalte fotomodeller inkasserer endnu et nederlag.

Da ingen, jeg kender, bryder sig om racisme, drukner min Facebook i sympatitilkendegivelser for folkefesten mod EDL. Der er de smarte, der vil deltage, fordi det giver dem aflad for dårlig samvittighed over forfædrenes racisme. Der er familiefaderen, der vil tage børnene og deres venner med for at proklamere deres godhed og tilvejebringe lidt materiale til en Facebookopdatering, der for alvor kan imponere vennerne og veninderne.

Ingen af deltagerne, jeg kender, har tydeligvis ønsket at bruge bare to sekunder på at undersøge, hvem der egentlig har arrangeret demonstrationen. Ellers kunne de nemlig hurtigt finde ud af, at bagmændene er voldelige venstreekstremister. Jamen, er det ikke fantastisk? I en by som Aarhus, hvis forhåndværende, socialdemokratiske, svedende svin af en foderborgmester selvretfærdigt proklamerede og igangsatte tiltag mod unges tiltagende ekstremisme, støtter partier som S og SF åbent venstreekstremister. Men det bekræfter jo bare, hvad vi allerede vidste om socialisterne: De er imod vold, men hvis det udøves af deres egne, er det sgu' i orden.

"Jamen, hov," råber du dumt, mens du stopper op med dine børn, som du har tvunget med i denne hyldest til hærværk og vold. "Formålet er da godt! Kan du måske lide racisme. Er du racist?" Nej og nej. Men bør man deltage i demonstrationer, hvis den eneste grund er, at formålet er sympatisk? Hvis strækmarchgarderen Daniel Carlsen og hans skaldepandevenner arrangerede en demo for et formål, jeg fandt interessant, såsom lavere skatter eller landsforvisning af kørestolsbrugere, ville jeg så deltage? Nej, gu' fanden ville jeg ej, for så ville jeg med min bondske, Jack & Jones-klædte, blege tilstedeværelse servere legitimitet på et sølvfad til nazidrengenes tåbelige støvletrampsdemagogi.

Vi kan måske undskylde skolebørnene, der sikkert deltager ud af gruppepres, eller fordi de ønsker at imponere den seje dreng eller den lækre pige i klassen. Desuden er de næppe blevet rustet til radikalpolitiske påvirkninger i folkeskolen, som prioriterer gruppeknus, skattepligt og en massiv indsats mod børnenes evne til at kende forskel på køn over udvikling af kritisk sans og selvstændig tænkning. Men der er ingen undskyldning for de personer over 20 år, der ikke er klinisk retarderede og alligevel deltager i folkefesten, hvor de som fladnakkede, umælende tåber og nokkefår agerer nyttige idioter for voldelige eksponenter for den ideologi, der har dræbt og frihedsberøvet flest mennesker i løbet af det seneste århundrede.

Kære aarhusianere: Den dag, hvor I mister friheden til at leve det liv, I selv måtte ønske, og den smule af jeres ejendom, I ikke blot har stjålet fra andre gennem skattevæsenet, så har I fået lige præcis dét, I selv har bedt om og endda aktivt brugt jeres dyrebare fritid på at støtte.

Gud fader bevares, hvor udgør I dog en modbydelig, ækelt boblende pøbel af uvidende idioter.