tirsdag den 31. januar 2012

Kyllingehjerner

Med mindre du bor i din egen ruin af et økologisk landbrug og fornægter internettet ligesom alle andre Enhedslistefolk over 35, har du sandsynligvis modtaget nedenstående billede på mail eller på din Facebook væg:


Billedet akkompagneres af påstanden om, at dette er en af ingredienserne i McDonald's McNuggets. Selvom billedet virkelig kunne ligne maskinudbenet kylling, og selvom McDonald's faktisk brugte det indtil 2003, så indeholder den lækre pasta hverken øjne, skelet eller hønsefødder, som opslagene påstår i den sædvanligt rødindoktrinerede McDonald's bashing, der er en ligeså bevidstløs refleks som din labradors parringsbevægelser på din nye kærestes ben.

Alligevel skriger du op om, at du aldrig ville æde sådan noget lort, og at du kun spiser økologisk kød og æg fra fritflyvende høns, der er blevet thai-masseret hver morgen af en statsgodkendt jomfru. Jeg gør dig den tjeneste at undlade at nævne, at det altid er dig, der står forrest i køen 1. januar på McDonald's, men alligevel: Nu, du er så sart, at du mener, man kun bør indtage det fineste, mest friske kød fra de bedste dyr, der naturligvis hver især skal have femten kvadratkilometer at boltre sig på, selvom de fint klarer sig på fire kvadratmillimeter, hvordan i alverden har du så tænkt dig, at vi skal brødføde alle de sultende negre, som du også vil holde i live i din blinde godhed?

Nej, det har du selvfølgelig overhovedet ikke tænkt over, for som alle andre røde, tænker du ikke. Og hvis du gør, kolliderer tankerne i eksplosioner af tåbelige modsætninger, som du af en eller anden grund ikke vil forholde dig til, selvom du udmærket ved, at du burde. Du burde tvinges til at æde den der pasta rå, fordi du gennem alle dine tåbelige velgørenhedsindsamlinger har holdt så mange nødhjælpsarbejdere i live, at vi faktisk er nødt til at producere sådan noget skrammel for, at vi alle kan overleve. Og eftersom din gane åbenbart ikke tåler andet end den allerfineste kvalitet, så vil der være nogle andre, der må tvinges til at indtage ovenstående pasta. Sikkert de fattige, som du hele tiden påstår har det så frygteligt. Ja, og det er din skyld på grund af dine fine fornemmelser.

Det mest grinagtige er, at når du læser dette, vil din selvlede og dit had til det vestlige forbrug, du selv deltager så overdådigt i, vokse til endnu større højder, og du vil give endnu flere penge til åndssvage, tøsede organisationer, så endnu flere håbløse og overflødige menneskeliv forhindres i at terminere på naturlig vis. Så bliver vi nødt til at lave endnu mere pasta af endnu flere restdele af kyllingen, og det vil ende med, at alle de fattige, som du ynker, tvinges til at spise en grød af knuste kyllingekranier og hønsefødder og det der bløde stads, de har hængende under næbbet, hvorefter de vil udløse en pandemi af fugleinfluenza eller -galskab, der til sidst også vil ramme dig selv. Ikke, at du vil bemærke noget, for du har jo allerede pip i låget.


Og i øvrigt, hvis du spiser nogen form for kødpølse, indtager du allerede noget, der ligner massen fra ovenstående billede tilsat lidt stivelse, men det har du åbenbart slet ingen problemer med. Hvorfor så ikke det? Fordi det har ligget på din mors pålægsbord, fra du var spæd til du blev en pisseirriterende, møgforkælet, venstreorienteret teenager, og derfor forbinder du det ikke med USA, og derfor er det ikke ondt og dårligt.

Du fatter intet af den virkelige verden. Intet.

torsdag den 26. januar 2012

Stampes torturkammer

For noget tid siden undrede jeg mig på Twitter over, at Remee ikke blot er en dum rapper, men at han faktisk er i stand til at sætte Zenia Stampe på plads. Hvis du ikke abonnerer på min Twitter, så kom i gang - det er en uudtømmelig kilde til morskab og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at jeg mister followers på mine tweets. Forvent dog ikke, at jeg følger dig tilbage. Jeg følger ingen. Ingen.

Du kan også blive ven med mig på Facebook eller bare blive fan af Bitter Blog. Hvis du vælger det sidste, har jeg ikke adgang til dine personlige oplysninger og kan dermed ikke tage dig med i faldet, når de kulturradikale vinder den kommende borgerkrig og slæber mig for retten.

Nok reklame og tilbage til emnet. Jeg er virkelig fuld af beundring over Remees præstation mod Stampe. Placeret i hans sted ville jeg personligt reagere ligesom ham her. Sådan har en masse andre borgerlige debattører det sikkert også, og derfor må der være et marked for træning af folk, der ønsker at duellere med frk. Stampe, så de kan forberede sig på reaktionerne, der uundgåeligt kommer ved en konfrontation med fruentimmeret. Og da jeg i går sad på spinningcyklen og desperat forsøgte at glemme mine medmotionister, hentede jeg inspiration i fitness dks pulsskala for træning på cykel:

Download en fin .pdf version her, som du kan printe i vilkårlig størrelse og hænge op på køleskabet, kontoret eller på væggene i Debattens studie.

Det bør bemærkes, at skalaen er kumulativ. For eksempel, hvis man hører på Zenia Stampe, dvs man befinder sig på trin 4, vil det føles som at bære kontaktlinser af glasuld, mens man tygger sølvpapirskugler og får boret tænder uden bedøvelse. Skalaen kan være til stor nytte for debattører, der må træne for bare at komme i nærheden af X Factor dommerens beundringsværdige selvbeherskelsesevner. Jeg aner ikke, hvordan han klarer det. For det kan jo umuligt være fordi, han afleder sig selv ved at kigge på hendes bryster.

mandag den 23. januar 2012

Eulitens Europa

... og nu vi snakker om EU: Jeg har altid været borgerlig EU-modstander, og jeg har aldrig fattet, hvorfor borgerlige partier er så vilde med at soppe rundt i det socialistiske morads, den organisation udgør. Modstanden har dog altid ulmet blandt vælgerne, selvom man indtil for nylig måtte finde sig i at blive sammenlignet med Ku Klux Klan-medlemmer, hillbillies og rednecks, der ikke kunne se længere end til næste egernsteg, når man udtrykte sin skepsis overfor EU.

Med smiger kommer man dog ingen vegne med Bob Glitter, så jeg fortsætter kampen mod elitismen. Et af de største irritationsmomenter er akademikerne, især de humanistisk uddannede. De fleste bliver nok benovede eller endda intimiderede, når familiens unge antropologikandidat i sværtforståelige vendinger taler rosende om europæisk fællesskab, positive menneskerettigheder og multikultur. Så er det oplagt, at du føler dig som den bondeknold, hun beskylder dig for at være, mens du knokler i marken for at betale hendes understøttelse, fordi hendes nytteværdi i det virkelige liv er: Nul og niks.

Hvis jeg giver dem usikkerhedens fordel og sætter tallet højt, vil jeg tro, at omkring fem procent af de humanistiske kandidater sidder med en virkelighedsopfattelse, de har konstrueret gennem reflektion og selvstændige tanker. Resten er blot tomme kar, som i al evighed ekkoer de socialistiske fraser den modent lækre lektor med det kraftige, bølgende, mørke hår ridsede i deres sarte, smukke, unge porcelænshoveder til forelæsningerne og privataudienserne på professorkontorerne. Så ignorer deres latterlige ævl, uanset hvor meget de camouflerer det med fremmedord og flotte, grammatisk korrekte sætninger. Det er ikke andet end resultatet af angsten for at skille sig ud fra flokken kombineret med hormonelt betinget modtagelighed.

Dem, der arbejder i EU, den ægte elite og ikke bare flokken af middelmådige lemminger, er af en anden støbning. De er uden tvivl dygtige, og når man ser ud over deres ønske om at rage til sig i det skattefrie lønningsparadis, er jeg sikker på, de har en vision om et samlet Europa. Ikke mindst har de en vision om at se sig selv som "The Founding Fathers of Europe", et slapt svar på USAs stolte frihedstraditioner, og at blive husket gennem enorme marmorstatuer og portrætter indhugget i alperne.

Hvis de hugger noget, der ligner denne mands smil ind i Schmittenhöhe, så kan du være sikker på, at mine børn ikke får lov til at stå på ski der mere.
Ja, hvem er han egentlig, denne mandsling, som er Europas stolte præsident, der får en højere løn end Obama? Ingen kender ham. Ingen. Bortset fra jer få, der får kendskab til ham gennem Bitter Blogs uværdige, løgnagtige og ubehagelige personangreb. Men hvis man ikke kan tage stanken i slagteriet skulle man måske lade være med at stille sig op som pseudosupermagtsoverhoved uden nogen form for folkeligt mandat. Og hvis du som læser er forarget, så vid at jeg blot vandrer i fodsporene af de kulturradikales hyrde, deres moralske fyrtårn, vor folkekære forfatter Carsten Jensen.

Et andet fremragende eksempel på en eurofil er vores egen nikkedukke, Helle Thorning-Schmidt. Kvinden, der kunne være den højtflyvende leder af ethvert parti, så længe hun blot skulle agere facade for tomt indhold. På den anden side af hendes fromme ønsker om et samlet Europa og et Danmark, hvor lav og høj er naboer, er det uomtvisteligt, at hun og hendes familie aldrig selv kommer til at lægge krop til dette sociale eksperiment. Aldrig. Det må overlades til os ydmyge undersåtter, nøjagtig ligesom det danske skattetryk kun er til for os. Med Helle som nybagt formand kan Danmark nu træde foran i EU som organisationens blege, lille duks, der afleverer frokostpengene til de store drenge i klassen, så Helle senere kan få tilbudt en lukrativ stilling, når hendes Projekt Danmark ikke længere er interessant.

Nu da denne elite svæver i de tynde skylag af visioner og gode intentioner til lyden af en europæisk fælleshymne, ingen kender eller har et forhold til, går de ofte i panik, hvis man konfronterer dem med konkrete argumenter fra virkeligheden nedenunder. Igen latterliggøres man for ikke at kunne indse, at "EU har sikret fred og velstand i Europa". Vrøvl. Freden kan NATO tage æren for. Velstand? Jo, måske marginalt, men husk lige at trække den enorme regning for EUs maskineri fra. Desuden har der, hvis vi behændigt glemmer alt om Jugoslavien, kun været nogenlunde fredeligt i Europa i 65 år. I al tid før det har vi været i konstant krig. At lave en samlet EU-stat svarer til, at du gifter dig og flytter sammen med den kæreste, du har skændtes med i 5 år, fordi forholdet har fungeret nogenlunde i de seneste to måneder. Og at du samtidig skal finde dig i, at hun inviterer mørklødede fyre fra gadehjørnet til middag og med i ægtesengen hver aften. Uden at spørge dig.

EU-modstandere ønsker ikke, modsat hvad din eksotisk liderlige, selvhadende kæreste påstår, et delt, racistisk Europa. Nej, vi ønsker et fredeligt, samarbejdende Europa af selvstændige nationer med hver deres kendetegn og særpræg. Og måske en rask, lille blitzkrieg mod Frankrig, fordi de er så pisseirriterende. Fri os for eliten, der er så hovne, at de ignorerer konkrete, praktiske problemstillinger under "The Greater Good" banneret. Godwin ved, at alt lige fra agurker i vater til jødeudryddelser kan retfærdiggøres under den fane.

Vejen til helvede er i sandhed brolagt med alle eurokraternes gode intentioner.

fredag den 20. januar 2012

EUs skarpe kniv

Er der nogen, der kan give mig en bare nogenlunde rationel forklaring på, hvorfor denne mand befinder sig i Dansk Folkeparti:



Åh ja, jeg ved, du sidder med din stupide B.T.-viden og tænker: "Det var da ham, der sad og heilede i Tivoli eller på Bakken og sang den tyske nationalsang fra Anden Verdenskrig, og derfor hører han hjemme i DF, hvor de alle er nazister." Sidstnævnte påstand gider jeg ikke engang begynde at pille fra hinanden, men du har garanteret ikke opdaget, at Messerschmidt vandt en injuriesag over B.T., fordi det eneste vidne til hans påståede heilen blandt tohundrede mennesker var en løgnagtig socialdemokrat.

Og hånden på hjertet: Vidste du, at Tyskland havde fjernet det eneste vers, vi kan huske fra deres nationalsang? Det med "Deutschland über Alles". Og kunne du overhovedet synge alle de andre europæiske nationalsange, ligesom Messerschmidt kunne? Nå. Så hold din kæft. Måske kan jeg bare lide Morten Messerschmidt, fordi han ligner mig, dengang jeg blev fuldetvær på min konfirmation efter en halv flaske portvin. Eller måske kan jeg lide ham, fordi han gav Helle Thorning ovenstående velkomsttale i EU-parlamentet, da hun overtog formandsskabet.

Messerschmidt får hug fra hele rækken af danske, eurofiserede parlamentsmedlemmer for at hænge "Danmarks beskidte vasketøj" ud for alles åsyn og for at undergrave Danmarks formandsskab. Lige præcis den indstilling demonstrerer med al tydelighed, hvorfor EU overhovedet ikke er moden eller egnet til at optræde som en samlet enhed af nedsmeltede nationer, en supermagt, der skal danne modpol til USAs onde frihedsbegreber med altomfattende og -ødelæggende, positive menneskerettigheder og uendelig, akademisk ævlen og kævlen på sprog, der egentlig var designet til at lave damer eller sælge roer med.

Messerschmidts kritikere fatter slet ikke, at de selv optræder langt mere nationalistisk end ham, når de vælger at stå sammen bag Thorning, blot fordi hun er dansker. I EUs fælleseuropæiske ånd burde de netop stå sammen om meninger, ikke nationalt tilhørsforhold. Derfor er det ganske fair, at Morten Messerschmidt angriber formanden, der ligesom alle andre formænd i EU er svindlere og bedragere, der kun vil mele deres egen kage. Eneste forskel er dog, at Thorning er demokratisk valgt. På en løgn, godt nok. Men demokratisk. Uanset hvad, hvordan har man tænkt sig, hvis ingen tåler at blive talt midt imod eller stødt på nationale manchetter, at EU skulle kunne fungere? Nej, vel? Og det kommer det heller ikke til. For fanden da, de kan ikke engang blive enige om et hovedsæde.

Personligt venter jeg bare på, at Morten Messerschmidt melder sig ud af Socialdemokraterne, Der Ikke Kan Lide Indvandrere og danner et konservativt, national- og frihedsorienteret parti. Det har vi manglet i mange år. Den sidste rest, anført af gummistøvlen Lars Barfod, savler efterhånden mere end Mimi Jacobsen i håbet om at komme i seng med Vestager og hendes grinagtige, elitære parti, der stoler på alle undtaget folket.

Og forresten, hvis du kan lide Morten Messerschmidt og endnu ikke kender Nigel Farage fra England, så har du lige nogle Kodak Moments til gode på YouTube. Han er den eneste mand, jeg nogensinde har været smålun på:



Det sidste skrev jeg udelukkende for at holde liv i håbet blandt mine homolæsere, der garanteret ikke længere tæller Torben Lund.

mandag den 9. januar 2012

Kildeskattesnyd

Bitter Blog skriver sig ind i sit sjette årstal, og i arkiverne ligger utallige krystalklare indlæg, der fortæller jer om tingenes sande tilstand. Alligevel fatter de fleste af jer intet. Intet. Nu prøver jeg igen, selvom samtlige oplysninger i dette indlæg allerede ligger åbent tilgængelige på internettet, jeres lønsedler og selvangivelser.

En grundlæggende misforståelse har nemlig langsomt ætset sig ind i den politiske debat. Det drejer sig om opfattelsen af, at din løn tilhører staten, før den tilhører dig. Skylden for denne ødelæggende forvrængning af sandheden ligger hos kildeskatten, og nej, selvom navnet antyder det, er det ikke en ekstraskat, som Ida Auken har indført under påskud af, at den sikrer rent drikkevand. Gud ved dog, at den familie kunne finde på det.

Kildeskatten er ikke en egentlig skat i sig selv. Kildeskatten er en betegnelse for den konstruktion, som gør, at en lønmodtagers skat bliver opkrævet ved kilden - dvs. arbejdsgiveren - i stedet for hos lønmodtageren, og den blev indført for at gøre alting lettere. Især blev det lettere at sætte skatten op, fordi  lønmodtageren ikke længere rigtig lagde mærke til det. Konstruktionen skaber tillige den illusion, at lønmodtagerens løn tilhører staten frem for  lønmodtageren, fordi staten får adgang til den tidligere end lønmodtageren selv.

Så skulle selv den fatsvageste hjerne kunne indse, hvordan kildeskatten er i stand til at forvrænge verdensbilledet for fatsvage hjerner. Næppe.

Ovenstående historietime opridser baggrunden for, at en folkevalgt politiker, en person som er betroet en af de knappe 179 pladser i Folketinget, uden store problemer kan proppe følgende forvrængning i gabet på de skrigende fugleunger, der udgør 80 % af vælgerne:

Hun er muligvis undskyldt, da hun sandsynligvis befandt sig i en jordhule i Tyrkiet, dengang kildeskatten blev indført. At hun kommer med sådan en udtalelse viser dog, at hun burde være blevet i hulen og overladt evolutionskapløbet til nogle andre gener.

Der er behov for, at nogen fjerner kildeskatten. Lige nu. Bitter Blog er ikke sen til at komme med konstruktive forslag. Og det er ikke nok bare at fjerne den. Nej, det er nødvendigt, at SKAT opretter skranker på deres lokale kontorer, hvor skatteyderne hver måned skal stå i kø i timevis for mod et urimeligt gebyr at aflevere skatten til en hoven, doven, statementbebrillet, midaldrende, kvindelig offentlig ansat. Og den skal afleveres kontant i knitrende, nystrøgne 100-krone sedler.

Måske, men kun måske, vil det overbevise danskerne om, at hele skattecirkusset er gået for vidt, når de i stedet for at skimme abstrakte tal på en lønseddel tvinges til at aflevere de langt mere håndgribelige, kontante sedler, der i deres simple sind langt mere tydeligt repræsenterer modetøjet, badeværelsesklinkerne og alle de andre ligegyldige forbrugsgoder, der giver dem styrke til at trække vejret bare et par gange mere i deres miserable, meningsløse liv.

Hvis dette ikke var Danmark, kunne SKAT måske endda udvikle et IT-system, så skatteyderne til gengæld for deres usle bidrag modtager en kvittering, der specificerer præcis, hvad deres utallige 100-krone sedler er gået til:

Men det er Bitter Blog imod af 3 årsager:

  1. De uduelige datamatikere, som skal udvikle systemet vil blot blive endnu en horribel post på bilaget. Desuden ville systemet aldrig komme til at virke.
  2. Et sådant system kunne lede til, at almindelige mennesker gik amok i en volds- og hærværksrus, der ville ødelægge Danmarks ry i udlandet, fordi sådanne optøjer kun accepteres, hvis de foretages af venstreekstreme bøller. I tilgift vil optøjerne true hele rigets sikkerhed ...
  3. ... og ikke mindst min bils sikkerhed på parkeringspladsen.
Okay, jeg er kun imod af sidste årsag.

Men hvem forsøger jeg egentlig at narre? I lærer det jo aldrig, uanset hvad.