onsdag den 26. december 2012

Da de fattige stjal julen

Egentlig havde jeg besluttet mig for at holde kæft. At tie i opgivende accept af socialismens ustoppelige kræftknude, affinde mig med at afholde en stille, skamfuld jul og bare håbe, den ikke krænker mennesker, hvis kultur er finere end min egen. Men så skete der noget. Endda, må jeg med bøjet nakke erkende, blandt mine egne bekendte. Lad mig forklare situationen.

Jeg kender en pige, der blev gravid som teenager. Jeg havde intet med det at gøre. Så vidt jeg kan forstå, var graviditeten et uheld. I hvert fald så langt som denne betegnelse kan anvendes om en undfangelse, der fandt sted uden brug af prævention, hvis vi ser bort fra rigelige mængder vodkaspædet Tempt. Så langt, så godt. Grundet sine amoralske nærmeste slægtninge fik hun lov til at blive i familien, som tog sig af både hende og barnet. Hun er nu i gang med en uddannelse og har rigelig tid til at lege med sin iPad og iPhone og at rejse på charterferie to gange om året, mens hendes forældre passer barnet, der har to usandsynligt veludrustede værelser til rådighed. Ét i moderens kommunebetalte treværelses og ét i bedsteforældrenes tohundredeoghalvtreds kvadratmeter store, fuldmurede villa.

Denne pige har i år ansøgt om og fået Frelsens Hærs julehjælp. Dermed stillede hun sig stolt i op i den voksende række af subjektivt fattige danskere og modtog julegodter, en and og en gave. Det vil med andre ord sige, at omkring halvtreds danskere, indrulleret i naivitetens godhedshær, frøs deres fede røve i dagevis på Strøget i Aarhus, mens de torturerede fredelige forbipasserende med falsk julesang for at inddrive julehjælp til en kvinde, der holdt juleaften hos sine forældre, hvor hendes afkom der i egenskab af at være sin enorme families kæledægge modtog gaver og legetøj til et beløb, der lå på den pæne side af femtusinde kroner.

Åh, jeg hører, hvad du siger nu: "Jamen, Bob. Din skamløse bekendte er blot et enkeltstående tilfælde, der helt sikkert er en borgerlig egoist. Der findes masser af andre, der har brug for hjæl-" Og lige dér blev du stoppet af min knyttede næve. For nej, værdigt trængende mennesker er for længst forsvundet i dette land. De eneste, der står tilbage, er dem, der prioriterer deres alkohol- eller stofforbrug over børnene, og jo flere penge, du propper i dem, jo dyrere iPhones, stoffer og afblegningsmidler vil de købe og jo længere vil ungerne blive skubbet bag i køen.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne så personer som det omtalte pigebarn afstøde deres uægte klumper af menneskevæv til tidlige, lave og uindviede grave i landevejsgrøfte, forladte og alene, mens horder af savlende, indavlede bondekarle langsomt lukker sig om dem og drukner skrigene. Men der findes et flertal af mennesker i dette land, som åbenbart ønsker at redde sådanne håbløse tilfælde af det forhenværende svage køn. Derfor oprettede de socialhjælpen:

Type af socialhjælp: Frie institutionspladser og statsbetalte børnebidrag.
Hvem, den er beregnet til: Enøjede teenagepiger, der i anfald af forbipasserende eller konstant liderlighed lader sig inseminere af eksotiske, sortsnuskede landevejsstrejfere og enten glemmer aborten eller rammer forkert med strikkepinden, hvorefter de er komplet ude af stand til økonomisk at understøtte deres ellers helt egne valg i livet.
Hvem, der typisk får den: Middelklassens veluddannede 30-årige kvinder, der føler sig for prinsesseagtige til at tage sig en almindelig, borgerlig mand, og som beslutter sig for, at fællesskabet økonomisk skal levere det fundament, som deres egoistiske, personlige drømme om speltbørn skal baseres på, hvorefter de finder en tilfældig fyr i byen og lyver om barnets ophav over for kommunen.

Nøjagtig som med eksemplet om julehjælpen er situationen som følger: Der eksisterer sikkert nogle få personer, der med en vis rimelighed kan siges at have brug for hjælp. Men i virkeligheden opsuges størstedelen af hjælpen af resourcestærke personer, der har evner og mulighed for at stille sig op og skrige indigneret og at publicere velformulerede kronikker om deres økonomiske velgøreres umenneskelighed, skulle disse tillade sig at stille irriterende, kritiske spørgsmål om det egentlige behov for hjælpen.

Det foregår præcis som i køen i Brugsen, på dit arbejde eller i hvilken som helst anden social forsamling: Den, der forstår at markere sig og at skrige højest, er den, der får opmærksomheden og dermed hjælpen. Og det er aldrig den svageste. Det ser vi overalt i socialsystemet. I asylsystemet. Og altså også i julehjælpen. I kræver ind, selvom I er stærke nok til at klare jer selv, fordi det er mest bekvemt bare at modtage. Eller også føler I en ret til at rage til jer af de midler, der er tvangsinddrevet fra arbejdende mennesker, og som var tiltænkt dem, der virkelig har et behov. Jeres eneste, evige krav er derefter, at hjælpen øges "for at hjælpe de svageste", der lige netop har mistet muligheden for hjælp som konsekvens af jeres egoistiske handlinger og som derfor skubbes længere og længere ned af rangstien, fordi I er "subjektivt fattige"; denne afskyelige form for egoistiske tilstand, der har uhæmmede vækstvilkår inden for den socialistiske velfærdsstats altopslugende rammer.

Alt i alt kan hele pointen og dens paradoks summes op i dette geniale citat, som jeg vil blive husket for i al evighed:

Hvor penge gives bort, lever flest i fattigdom.
                                                      - Bob Glitter

Med risiko for at lyde som Zenia Stampe: Føj for helvede. Jeg skammer mig over at tilhøre samme art som jer.

Glædelig jul.

torsdag den 23. august 2012

Ej, det er jo en abefest?!

Først ville Statsradiofonien anvende licensmidler og kvadratkilometervis af sendeflade på at fortælle os, at den islamiske Eid er det fedeste i verden og noget, vi danskere absolut ikke kan undvære. Så skulle voldsomme offentlige protester tvinge biografen Palads til at fjerne forbrugerinformation om ballade, de erfaringsmæssigt har alle grunde til at forvente. Der måtte så sandelig ikke advares mod konsekvenserne af pendanten til vores lysfejrende jul, Eid-festen, der hylder en historisk nedslagtning af vantro.

Da de hellige aftener kom, skulle man tro, at de havde sprængt hul i zoologisk have. For en flok aber havde smadret adskillige politibiler og en ambulance for til sidst at hærge en skadestue. Eller, det skulle man tro. For man fandt hurtigt ud af, at det måtte være et cirkustelt, der var blevet klippet hul i. I hvert fald myldrede medierne pludselig med hvidsminkede klovne, der påberåbte sig choktilstand over førnævntes opførsel.

Altså, hvor overrasket kan man blive? Se på samtlige vestlige samfund, der har importeret folkemasser fra Mellemøsten og Afrika. England, Tyskland og Frankrig er nærliggende eksempler. Frankrig har boligområder, der nærmest konstant er i en tilstand af borgerkrig og oprør. Og så taber klovnene, de ansvarlige, danske politikere, pomponerne over, at nøjagtig det samme sker herhjemme. Igen er det de borgerliges skyld. Vores egen skyld. Vi har ikke integreret dem godt nok. Vi er racister. Alt imens vi har pumpet milliarder af skattekroner i dem og stået på hovedet for dem. Regeringens kur er at invitere endnu flere og at bruge endnu flere penge, men kulturblandingen fungerer bare ikke. Det har den ikke gjort i noget land, uanset den førte politik. Så fat det dog.

Jeg ved ikke, om politikerne tror, at vi har vores egen lille andedam herhjemme? Et lille fredeligt smørhul, hvor farlige dyr glimrer ved deres fravær, og hvor den værste oprydning efter brisen, som TV2 News kaldte en orkan, består i at rette op på et par vrangvendte lameller i persiennerne. Her kan da ikke ske noget slemt, og vi er jo så gode. Men nej, det kan ikke være derfor. For politikerne har altid så travlt med at forklare os, at vi netop ikke er en isoleret ø i deres elskede globaliserede verden.

Virkeligheden er, at den globaliserede verden uden landegrænser og medfølgende nationer ikke eksisterer og ikke vil komme til det før om mindst 500 år, bortset fra i den kulturradikale våde drøm, som vi i denne uge er vågnet fra med en underudviklet genklat mellem kuglerne. Vi må vise konsekvens. Tag dog for helvede fat i de ansvarlige og sørg for, at de ikke gør det igen, inden nogle andre selv tager affære. Hvis de ikke har statsborgerskab, så må de vinke farvel til landet uanset hvilke klynkehistorier om tilhørsforhold, medierne støver op. Uddel øjeblikkeligt hårde fængselsstraffe til de andre. Opsig de verdensfjerne FN-konventioner og indfør et stop for ikke-vestlig indvandring. Når de værste er luget ud og hullerne lukket for deres familier, så lad os se, om den påståede hårdtarbejdende rest kan fungere i landet under den frihed og det demokrati, vores forfædre har kæmpet for at skabe.

Det sker selvfølgelig ikke. I stedet skal vi høre den vattede overklovn bede "bøllerne" om at rejse hjem. Der er naturligvis ingen, der frivilligt rejser hjem fra verdens højeste socialhjælp. At Helle Thorning står i danske medier og hykler således, svarer til at give fri bar til nabolagets alkoholikere til vejfesten og derefter med en forarget hvisken til de pæne naboer undre sig over, at de ikke forlader gildet. Det er en paradeforestilling for parnasset, og hun mener det ikke, for hun er medansvarlig og endegyldigt ligeglad med Danmark. Hun skal alligevel snart videre til Den Våde Drøms institution, EU, hvor multikulturen hyldes på de oprindelige befolkningers bekostning.

Hvis du ikke er overbevist om politikernes naivitet og selvbedrag, så tag et kig på Zenia Stampes udtalelser. Større apologet og idiot skal man lede længe efter. "De lærte det i Danmark". Ja, muligvis, men de lærte det bestemt ikke fra dansk sindelag. Jeg vil benytte denne lejlighed til at ønske Zenia Stampe til lykke med graviditeten. Mon den kommende guldklump, hvis køn naturligvis er bedøvende irrelevant, kommer til at gå i en dansk, multikulturel vuggestue/børnehave/folkeskole? Næppe, når moderen konstant flyver mellem elitens øvre skylag i New York, Bruxelles og London. Barnet vil nok få "særlige behov" ligesom børnene af alle de andre.

Vi andre, mere jævne borgere, kan blot sidde tilbage med den økonomiske og menneskelige regning og sige tak for berigelsen.

onsdag den 22. august 2012

Akademisk affald

Så er diskussionen om dagpenge begyndt igen, og aviserne bringer den ene klynkehistorie efter den anden om stakler, der ikke har kunnet finde arbejde i to år, og som nu må sælge deres Toyota Carina for at få socialhjælp. Når talen falder på dagpenge, er det ikke de ufaglærte eller Özlems fattigdomseksempler, der pisser mig af. Nej, det er de ubrugelige og uduelige akademikere.

Der er intet overraskende ved, at hver tredje i arbejdsløshedskøen er akademiker. Intet. Og det er naturligvis de humanistiske akademikere, der nægter at nedlade sig til at tage et almindeligt arbejde, fordi de venter på, at kommunen headhunter dem til en stilling med fri portvin og en daglig 200-ords klumme i Politiken. Især akademikerklynkeren med kraftigt bølgende hår pisser mig af: "Jeg har aldrig oplevet at blive tilbudt et job fra Jobcenteret." Nej, flot, din albanernakke, hvad med at finde et selv? Jeg er sikker på, at du bliver enormt attraktiv med dit kursus i "webdesign". Det skulle blive det næste store lige efter electric boogie.

Jeg har tre sådanne akademikerzombier i min omgangskreds, og det er helt utroligt hvilken verdensopfattelse, de demonstrerer. Tilsammen har de en eksotisk cocktail af grader i sociologi, filosofi, arabisk og pædagogik. Alle tre har gået arbejdsløse siden deres uddannelse sluttede, og alle har følgende opfattelser af deres situation:

Det er så uretfærdigt, at der ingen stillinger er til dem. Hvorfor har samfundet uddannet dem, når de ikke stiller jobs til rådighed? Samfundet har jo netop fyldt dem med den fineste og mest ophøjede viden, og de bør naturligvis ansættes til at fungere som ledestjerner for alle andre. De er så uddannede udi multikultur, universelle menneskerettigheder og social retfærdighed, at de forstår og påskønner det i modsætning til den beskidte, indskrænkede pøbel, der render rundt og stemmer borgerligt. Jeg behøver vel ikke at nævne, at alle tre stemmer radikalt? Og at jeg er meget venlig, når jeg betegner dem som jævnt begavede?

Ingen af dem søger jobs under deres værdighed. Ingen. Det gider de ikke. For de har så fine uddannelser, at firmaerne burde flå dem ud fra dimissionsreceptionerne. De passer jo ind så mange steder og kan indgå dynamisk i virksomhederne og fortælle dem, hvordan de bør agere i en globaliseret verden, der har udraderet de reaktionære, barnlige landegrænser, og hvor et eller andet fedt og nyt erstatter penge.

Bare ærgerligt, at virkeligheden viser, at de er ubrugelige. At ingen kan anvende deres indoktrinerede, fastgroede kognitive evner til noget som helst. Måske skulle de have overvejet det. Måske skulle de have uddannet sig inden for en af de eksakte videnskaber. I ved dem, hvor grundlaget er rimelig konstant og ikke kæmper for at holde sig flydende på nogle marxistiske 68'eres drømmerier? Tyngdekraften og markedsmekanismerne fungerer på samme måde om halvtreds år. Det gør deres latterlige, politiske konstruktioner ikke; de plumper til bunds som tømmermændsbæer; dødfødt affald fra en forfejlet politisk fest, afholdt for produktive borgeres midler. Selv jeg, med min simple, naturvidenskabelige uddannelse, ville utvivlsomt kunne modtage et poleret tolvtal på enhver kulturradikal, antiborgerlig uddannelsesinstitution for at presse sådan en fæcesmetafor ud.

Det værste ved mine fine, akademiske bekendte er næsten, at de ikke selv fatter hvor politisk indoktrinerede, de er. Men det viser jo bare hvor effektivt, det fungerer i den akademiske verden. Vel at mærke i de fag, der nok ikke tiltrækker de klogeste i verden, og hvor professorerne dominerer og styrer de isolationsskræmte får med hånlige fnys og himmelvendte øjne. Nej, det er ikke ligesom på de naturvidenskabelige fakulteter, hvor professorerne er ydmyge, fordi de ved, at deres intellektuelle overmand kan sidde i ethvert auditoritum med nyudsprungne studenter, og at vedkommende samtidig vil være i stand til uafviseligt at demonstrere det med et par kridtstreger på tavlen.

Kan nogen fortælle mig, hvorfor vi uddanner så mange af disse humanister? Det er på tide at sætte foden ned for de vildt forkælede, jævnt begavede unge ved at hæve gennemsnitskravet til omkring 11 point. Så kan Sofie, der lige er lidt forvirret og ikke helt forstår det der trælse, nørdede matematik, og som har opdaget, hun kan virke klog ved at genfortælle det, læreren sagde i sidste filosofitime, ikke længere tage fem statsbetalte år, hvor hun læser bøger, hvis indhold ingen gider at høre om og ingen kan bruge til noget.

Professorerne på de humanistiske fakulteter må da også kunne se fordelen i at modtage de bedst kvalificerede i stedet for en masse halvdebile piger, der burde have taget en læreplads i en boghandel i stedet. Men okay, så er der selvfølgelig ikke så mange at knalde på rusturen. Eller at indoktrinere så nemt med de rigtige, politiske holdninger. Som, de da snart må indse, ikke er de rigtige. Efter fyrre års socialistisk dominans på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet, kan vi stadig ikke bruge deres kandidater til noget som helst.

Så fat det dog.

fredag den 17. august 2012

Negerindlægget

Dette indlæg handler ikke om negere som sådan, for vi ved alle, hvad en neger er. Nej, det handler om betegnelsen "neger", som koster mig følgere hver gang, jeg anvender den. Dog gav mit tweet om netop dette forhold mig faktisk tre nye følgere, så måske har jeg bare brugt ordet for lidt? Nej, jeg vælger at tro på mine tidligere erfaringer og på de kommentatorer, som protesterer.

Indlægget skal ikke ses som en undskyldning, selvom jeg nu pointerer, at jeg ikke lægger noget ondt i ordet "neger". Da jeg var barn, blev vi altid glade, når vi fik serveret negerboller fra firmaet Sambo, der dog skiftede navn til Samba af politisk korrekte årsager. De hed også engang negerkys, men det var da mine forældre var børn. Vi havde også en labrador, der altid gøede, når den så en neger. Det fandt vi ret morsomt. Især fordi den jo selv var sort.

Ud over glæderne forbundet med ordet "neger" er der også det rent praktiske. Når man har fået stjålet sin bil, er det lidt besværligt at skulle henvende sig til betjenten med:

"Goddag, hr. betjent. Han kørte den vej. Ja, min bil er en Opel Manta. Tyven har ... øhhh ... krøllet hår, jeg tror nok, det var mørkt, hvis ikke helt sort. Han havde ret store næsebor og fyldige læber. Jeg ville sværge på, han havde rød læbestift på, hvis det ikke lød så absurd. Ja, faktisk lignede han en gorilla."

Så er det lidt nemmere og hurtigere at sige:

"Han kørte den vej i min Opel Manta. Det var en neger."

(Ovenstående eksempel er naturligvis taget ud af den blå luft. Jeg har aldrig ejet en Opel Manta, desværre.)

Med andre ord ligger det praktiske i det rent identifikationsmæssige. Så længe negere er en væsentlig minoritet i Danmark vil det altid være nemmere at betegne et individ som "negeren". De politisk korrekte læsere kan glæde sig over, at deres radikale politikere er i fuld sving med at masseimportere negere, så det ikke længere bliver hensigtsmæssigt at bruge betegnelsen. Jeg har endda bevidnet nogle røde/radikale venner på Facebook juble over en nyhed om, at der ikke længere er efterspørgsel på hvide, blåøjede mænds sæd i sædbankerne. "Tag dén, Pia", skrev de, mens de fejrede deres egne geners forsvinden. Men de er jo også så gode og slet ikke racistiske eller generaliserende.

Det morsomme er, at jeg aldrig har oplevet en neger, der blev fornærmet over at blive kaldt "neger". Det har altid været nogle af de liljehvide, hvis overlæbe strammedes, idet deres sarte ører opfattede lyden af min stemme. Jeg har hele tre negere i min omgangskreds. Okay, den ene kender jeg ikke mere. Han var spejderleder og plejede at vække os om morgenen ved at daske os i ansigterne med sin enorme penis. True story, der nok ikke var gået i dag. Den anden træner jeg med. Han er en flot fyr, og jeg er misundelig på hans muskler, der vokser, bare vægtstængerne er inden for en radius af ti meter. Den sidste er klogere end mig selv og de fleste af mine andre venner, og jeg tror ikke, det har noget at gøre med, at han kun er halvneger. Desuden har han rytme af en anden verden.

Nu kunne jeg, som jeg så mange gange før har gjort mod de altid dobbeltmoralske røde, spille djævelens advokat og spørge mig selv: Hvorfor går jeg så ikke hele vejen og bruger ordet "nigger". Dér fik jeg mig! Ordet "nigger" skurrer simpelthen i mine ører. Måske er det et spørgsmål om, hvornår jeg blev født, og på samme måde kan der være yngre mennesker, som finder "neger" anstødeligt i dag. Men nu er det sådan, at jeg kan huske, dengang "neger" ikke var anstødeligt og at det udelukkende blev det, fordi nogle liljehvide radikale besluttede sig for det. Det var jo ikke negerne, der blev sure. Det var de fine, hvide selvhadere, der blev stødt.

Og helt ærligt: Jeg har ikke tid til konstant at gå rundt og sørge for, at jeg ikke træder overfølsomme individer over tæerne. Først måtte de ikke hedde "nigger", så ikke "neger" og nu må de gudhjælpemig heller ikke kaldes "sorte". Jamen, så må jeg jo prøve at kalde min kammerat for "afro-amerikaner", selvom han kommer fra Beder. Eller hvad med gangsta' eller rappa' eller sugardaddy eller hvad de nu samler op fra fjernsynet. For de består vel - ligesom alle andre menneskegrupperinger - af 95% idioter.

Ud over alle deres fysiske egenskaber beundrer jeg også negrene for, at de ikke er hipstere. Jeg har i hvert fald aldrig set en neger-hipster. Tværtimod har jeg set en neger, der smadrer en latterlig, overflødig hipsternars "kunst"-show:



Fantastisk stil. Fortsæt på den måde, og så kalder jeg dig til enhver tid netop dét, du ønsker.

mandag den 13. august 2012

Socialismens slankekur

Det er efterhånden nogle år siden, at befolkningens sundhed sidst lå mig på sinde. Det resulterede i dette indlæg. Og dette. Egentlig ligger befolkningens sundhed mig slet ikke på sinde, for jeg synes, at sundhed er individets egen sag.  Men når jeg ser en artikel som denne fra Information, hvor en professor udtaler, at "der er ingen tal, der viser, at fedme skyldes, at man spiser meget i stedet for lidt; bevæger sig lidt i stedet for meget", så må jeg reagere.

Professoren, Thorkild I.A. Sørensen, mener, at fedme skyldes social utryghed, og at "neo-liberal" velfærdspolitik, hvor der uden tvivl menes Løkkes og Foghs, der i øvrigt overgik enhver socialdemokrats våde drømme med hensyn til celledeling i den offentlige kræftknude, er skyld i fedmeeksplosionen. Personligt mener jeg, at fedmen nærmere skyldes "neo-indkøbte" citronmåner, men lad nu det ligge.

Tilfældet var, at jeg befandt mig i et supermarked, da ovenstående artikel blev udgivet. To sekunder efter lød der klask fra grøntsagsafdelingen, efterfulgt af brag fra tørkageafdelingen, da de fede, kvindelige kunder først smed salathovederne og dernæst kastede deres kraftigt bølgende kroppe over hylderne med Dan Cakes produkter.

Jeg løb hen til dem og spurgte dem, hvad de foretog sig:

"Mmmf .... vi har netop læst på vores iPhones, at vores fedme skyldes social utryghed ... oommff .. gnask ... vi vidste bare, det ikke var vores egen skyld ... gumlemufle ... det er de rige svins skyld, fordi de gør os utrygge ... morfmorf ... så vi kan sagtens spise kager nu, for det betyder ingenting ... prustestønne ... når vi får flere penge af de rige svin, så bliver vi slanke igen ..."

Her stoppede interviewet, da de landgående hvaler havde udstoppet samtlige kropsåbninger med kalorietæt masse. Okay, ikke alle. Jeg flygtede fra gerningsstedet, inden den tykkeste af dem nåede at konvertere sin Tigerroulade til en stikpille.

Jamen, er det ikke fantastisk? Nu kan dem fra socialklasse syv roligt fortsætte deres usunde overæden, fordi en professor har konkluderet, at det udelukkende er social utryghed, der er årsagen til deres fedme. Med andre ord er ansvaret blevet taget ud af individets hænder og hævet til politisk niveau. Der er åbenbart ingen grænser for, hvilke forskningsuhyrligheder, socialister drømmer op for at nå til konklusioner, der understøtter deres verdensbillede.

Det er ikke uden en vis beundring, at jeg betragter socialisternes trick. Hvis der er noget, de tykke jagter mere end den næste romkugle, så er det en undskyldning for, at de æder den. Det skal helst være en eller anden udefrakommende omstændighed: Åh, min fibromyalgi har gjort mig træt i dag. Åh, min mand er vred på mig. Åh, min far gav mig ikke knus, da jeg var barn. Bare et eller andet, der kan aflede opmærksomheden fra, at de er fede, fordi de selv vælger at æde. For. Meget. Og bevæge sig. For. Lidt.

Indrømmet, jeg har ikke læst et ord af, hvad professoren har skrevet, og jeg håber virkelig, at han blot er blevet fejlciteret af et venstredrejet medie. Men efter adskillige samtaler med sociologi- og pædagogikstuderende, har jeg fundet ud af, at de mudrer simple videnskabelige fakta til med socialistiske undskyldninger, hvis konklusioner ophøjes til aksiomer i senere forskning. Der går, for at bruge et godt, gammelt dansk ord, rundhyl i den:

Diagrammet illustrerer, hvorledes politisk motiveret pseudovidenskab forsøger at sløre simple realiteter .  En lignende sammenhæng kan desuden ses i dette indlæg.

Og selvfølgelig er det mest bekvemmeligt for førtidspensionisten, der står på tærsklen til de 150 kilo, at fokusere på sociologiens undskyldninger frem for den barske virkelighed nedenunder. For den kræver, at man tager sig sammen og tager ansvaret for sin egen situation.

Én ting kan jeg dog garantere: Hvis vi får indført mere socialisme, skal vi nok blive tynde. For så er incitamentet til at arbejde væk, hvilket til sidst vil resultere i fødevaremangel ligesom vi så i alle østbloklandene. At socialister er slankere bekræftes skam også af den bestemmesyge eurokrat, Christel Schaldemose, der tydeligvis ønsker sig tilbage til de gode, gamle tilstande, hvor de frygtelige, liberale tankegange ikke havde øget tilgangen til alle de gode madvarer. Og udraderet sult, naturligvis, men det er en ligegyldig detalje.

Det slår mig pludselig, at jeg ikke helt kan tilbagevise professorens teori. Jeg har inden for de seneste to måneder taget fem kilo på. Det er ikke fordi, jeg har opdaget pakken med seks Magnumstørrelse jordbærispinde med hvidt chokoladeknasbetræk til 28 kroner fra Lidl, men simpelthen fordi jeg er utryg ved, hvordan vores samfund kommer til at se ud, når vi har folk som Thorkild siddende på læreanstalterne. Om ikke andet kan jeg vel se frem til en afskaffelse af fedtafgiften, hvis begrundelse var noget med folkesundhed. Eller afskaffelsen af al socialhjælp, da utrygheden ved den blotte tanke om at få frataget sit livsgrundlag tilsyneladende er nok til at holde folk fede og velnærede.

Godt nyt: Det er ikke de halvtreds kasser af denne mandige pindis, der har pumpet Bob Glitters mave op. Nej, han er bare utryg, siger forskerne. Socialt utryg, forstås.

I lyset af min nylige indsigt, mangler jeg dog stadig at forstå, hvorfor vi oplever en fedmeeksplosion i Danmark, der som bekendt er et af de mest lige lande i verden. Mere økonomisk omfordeling, som tydeligvis er professorens underliggende motiv for sin konklusion, kan simpelthen ikke være svaret. Jeg anerkender, at ulykkelighed kan være en af grundene til at visse mennesker overspiser, hvilket gør dem fede. Måske kunne det være relevant at spørge sig selv, om ikke netop kulturmarxismens værdiligegyldighed og socialismens tiltag for at bortsprænge velafprøvede og sunde, sociale konstruktioner såsom familien, kan bære noget af skylden? Tryghed finder man ikke blandt offentligt ansatte paveskranker på et socialkontor, der har åbent på hverdage mellem 11 og 13, uanset hvor mange kolde kontanter, de har mellem hænderne. Tryghed finder man i nære, personlige relationer, i familien og gennem arbejde og glæden ved at tage ansvar for ens eget liv.

Kom så i gang, tykke.

tirsdag den 7. august 2012

En muggen kasket

Jeg har ferie, og derfor har jeg kun tid til et kort indlæg. Blandt andet har jeg brugt tiden på at rydde op i mine gamle ting, og jeg kom til at tænke på, at jeg burde forsøge at sælge nogle af dem.

Og nu da vores storbyer er forpestet af masser af pindarmede, kreative typer, der vil give hvad som helst for at fremstå anderledes, og som har uanede ressourcer fra mor og far, tænkte jeg, at jeg ville målrette nogle af mine ting til dem.

Som sagt, så gjort. Find annoncen på DBA, eller, da artiklen sandsynligvis bliver solgt, inden du når at kigge, kan du også bare se på nedenstående screenshot:


Update 14. februar 2013: Kommentarsporet til annoncen følger herunder:


Karsten S. 30 september
100kr

peter d. 27 september
Genial Annonce...

Der burde være en årlig DBA.dk Award....!!

Lasse B. 18 september
Hæ. Optur i skrift er dette. All Hail Bob Glitter

Dan C. 11 september
5000 afhentet... er selv fra århus.

Nis J. 10 september
Det kan klart anbefales, det budfirma...
Ledelsen sørger for at deres bude ikke fanger en sæsonforkølelse, ved at PÅBYDE budene at bære Henrik Vibskov halstørklæde udenfor og indenfor!

Bob G. 10 september
Tommi R.: Jeg nægter at gå ned på et posthus for at sende kasketten. For det første er den for værdifuld, for det andet vil jeg blot være én blandt mange dernede og ganske umulig at skelne.

Jeg kender dog til et innovativt budfirma, der udelukkende anvender cykelbude på gammeldags longjohns. De bringer ud inden for en radius af ti kilometer og kun inden for tæt befolket område, da de gerne vil bemærkes af fodgængere, der stopper op, peger af dem og udbryder: "Nej, se den skæggede mand på den gamle longjohn. Sådan en har jeg ikke set i mange år. Han er godt nok speciel og unik. Jeg håber ikke, han kører galt, for efter brillerne at dømme er han meget dårligt seende."

Tommi R. 10 september
kan den sendes? er meget intereeseret /knus, piper og ugler

Marc H. 9 september
Fuck hvor er det her grinern....

Daniel J. 8 september
jaaaaaaah, du er nemlig så klog ;-)

Bob G. 8 september
Jeg vidste bare, du havde narret mig, Daniel J. Måske kunne jeg endda finde på at tro, at du greb efter det græsstrå, som Karina M. rakte dig, men det tror jeg i hvert fald ikke.

Daniel J. 8 september
nope

Bob G. 8 september
Vent ... jeg troede, det var mig, der kørte dobbelt-ironi? Sådan rent ironisk, naturligvis.

Daniel J. 8 september
ohhhhh lord!!!!!

Karina M. 8 september
Hvis Daniel J. kører dobbelt-ironi tager jeg min falmede ironiske kasket af og bukker. Gør han ikke må jeg give Daniel H. ret

Daniel J. 8 september
Daniel Peulicke Hansen, er jo heller ikke det kønneste navn... Måske du også skulle skifte telefonnummer og adresse, nu når du er igang!

Daniel J. 8 september
Daniel H? Hvem har ringet dig op? For min skyld må du gerne skifte navn til BOB G!

Daniel H. 8 september
Daniel J... du er det blankeste menneske i verden... Jeg skammer mig over at dele navn med dig.

Kenneth R. 8 september
OMG . Så opfang dog ironien!. Haha

Daniel J. 8 september
hahaha der er nok én der havde gang i synonymordbogen dér... Hvor er dét bare sjovt det her... Bob G, fra Århus skt pauls gade... Tror du skal skrue lidt ned for charmen her. Du er et fjols af format hvis du tror du kan sælge en kasket til 6000.- Ikke engang den mest idiotiske Københavnder, som du sikkert siger derover, kan finde på at give så meget for en gammel kasket!!! Hahaha jeg griner stadig over at dig... Opel Kadet??? Hahaha du er skuda for sjov! Og er det forresten ikke lige netop kapitalisterne du henvender dig til??? Jeg mener næppe at en fattig studerende eller en pædagog har råd til at betale 6000 dejlige danske kroner for en Budwiser Kasket!!!! Hahahahaha du mangler seriøst ilt til øverste etage, eller også er du blevet tabt ud af barnevognen en del gange som spæd!

Bob G. 8 september
Brug endelig jeres liv på at samle ussel mammon, så I kan købe jer bevidstløse i hækspoilere til jeres Opel Kadet'er. Forbrugerkulturen er passé, og I forstår ikke, at kapitalismen snart vil bukke under for noget, der er meget federe og bedre.

Det er jer, der er til grin, når I farer rundt som myrer for at tilfredsstille den købertrang, som det etablerede samfund såede i jer, da I var børn. Imens vil andre, mere oplyste individer excellere i udtryksformer såsom vegetabil installationskunst, improviserede fingermalerier og retro-retrobeklædning, der for jer måske bare minder om excentricitet, men som i virkeligheden frontbryder den konformitet, I repræsenterer, for at bane vej for det, der skal erstatte vores reaktionære, nationsforsnævrede såkaldte civilisationsform.

Daniel J. 8 september
Det er jeg ked af at høre... Smed min ud for et par år siden!

Nis J. 8 september
Wow... Hvis nogen sælger klaphatten fra 1986 så giver jeg 6000 kr...
De dør af misundelse nede i Wood wood..

Daniel J. 8 september
hahaha nej det har jeg dog ikke... Altså studeret humaniora... Og nej du har ret... Jeg må virkelig være udannet for ikke at kunne se værdien i en gammel kasket, som jeg er overbevist om at man kan købe på hvert et gadehjørne i Thailand... Til trods for jeg heller aldrig har været dér! Men jeg er virkelig glad for jeg aldrig læste videre for at blive så fokuseret på gamle gulnede kasketter og vigtigheden af at kunne skille sig ud med den slags! Men til gengæld har jeg min egen lille virksomhed hvor jeg selv kan vælge hvilke smartass typer jeg har lyst til at have ansat... Men sådan er vi jo SÅ forskellige. Jeg behøver dog ikke 6000 kroners kasket for at skille mig ud af mængden. Men det gør du jo åbenbart! Lidt sørgeligt hvis du spørger mig, men det kan sådan en som dig jo nok heller ikke få øje på! Havde den kasket været på et loppemarked, havde jeg ikke engang ville betale 60 kroner for den! HVORFOR? Fordi jeg synes det er latterligt! Og hvad jeg synes er endnu mere latterligt, er at det beløb DU forlanger for en grim kasket, kunne hjælpe 3 familier i Afrika med mad, drikke og skolegang i minimum ét år... Og med den konklusion kan vi jo så vende tilbage til din udtalelse om hvorvidt jeg ikke engang har studeret på humaniora... Ved du hvad betydningen af dette ord er??? Jeg tror vi lukker festen her, Bob G. Held og lykke med salget og jeg håber du en dag får andre værdier i dit sølle liv :-)

Bob G. 8 september
Du taler, som du har forstand til; du er tydeligvis en udannet person, der ikke forstår værdien af produktet. Det er en unik genstand fra et lille parti fra dengang, Budweiser blev brygget på Wiibroe. Den er autentisk gulnet. Naturligvis kan du være heldig at finde en magen til på et loppemarked, ligesom du også ville kunne finde en ægte Schwitters, hvis du er ekstremt heldig. Denne artikel er helt enestående og den skal sælges til et individ, der forstår betydningen af at sende de rigtige, frontline-udfordrende signaler. Og du misforstår, hvis du tror selve ølmærket er vigtigt. Det er det kun i sin egenskab af at være et ironisk nik til amerikansk arbejderkultur. Det forstår du nok ikke. Du har sandsynligvis ikke engang studeret på humaniora.

Daniel J. 8 september
hahaha sikke et åndssvagt svar!!! Det er en kasket med reklame for et ølmærke!!!! Den har garanteret været sådan én som man har fået med gratis, hvis man købte mere end en sixpack!!!!
Om hvor jeg køber mit tøj henne og hvilket mærke det er, har du nok svært ved at udtale dig om, men jeg er overbevist om at jeg umuligt får mere fisse af at rende rundt med en ølkasket!!! Hvad bliver det næste? Klaphatten fra 1986??? Eller hvad med buffalo støvler, som vist er på vej ind igen? HELL no... Så hellere være den der fyr der ikke behøver ligegyldige ting for at skille mig ud af mængden, min kære ven!

Bob G. 8 september
Daniel J., er du interesseret i at udsende de rigtige signaler, eller vil du bare ligne alle andre? Hvis svaret er det sidste, ja, så er 6000 kr sikkert for meget for dig. Smut i Jack&Jones eller H&M, hvis du vil vise dig i deres mainstream tøj.

Daniel J. 8 september
6000? Det er en kasket?!!! Det er simpelthen for absurd!

Jens H. 3 september
Damn! Kan et fuldskæg evt. følge med i prisen?!

Anne O. 20 august
Hej sælger. Jeg vil bare gerne sige, at jeg elsker din annonce højt og inderligt, og ville giftes med den, hvis det ikke var fordi, at jeg er modstander af ægteskab som besnærende institution.

Jørgen N. 10 august
Vil du evt bytte kasketten for en plakat af Zenia Stampe?

Nis J. 7 august
Kan man evt. se den på? Evt i hipstamatic format?
hvor godt sidder den fast på hovedet hvis man f.eks. kører 20 km/t på sin fixie på elmegade?

Jesper B. 7 august
Hejsa!Billedet er ret sløret, har du mulighed for at lægge det op på Instagram?
Jeg er bestemt interesseret - har faktisk kigget efter netop denne cap på adskillige flea-markets her i hovedstaden (CPH) - optur! Jeg smider lige en føler ud til mine Crossfit-buddies, og vender snart tilbage.

fredag den 3. august 2012

Radikale pigebørn

Jeg har besluttet at begynde mit indlæg med en video. Hvis jeg indlejrede den længere nede, ville I bare trykke på den med det samme, og derfor kan jeg lige så godt placere den her. Jeg blev inspireret til den af et klip, jeg så i fjernsynet, og den illustrerer fint, hvad resten af indlægget handler om:



Hold kæft, jeg hader Det Radikale Venstre. Hver gang, jeg tror, hadet ikke kan blive stærkere, så vokser det ufortrødent videre som den kræftsvulst, jeg ville ønske, jeg havde i maven. Det er især tøsebørnene, der irriterer mig. Hver gang jeg hører Zenia Stampes skingre argumentation, Sofie Carsten Nielsens snøvlen og evigt kunstige, bedrevidende smil, Liv Holm Andersens studentikose reciteren af indlærte holdninger eller ser Morten Østergaards dumme krøller, så overvejer jeg at tage en strikkepind og punktere først mit venstre, så højre øjeæble, dernæst trommehinderne i samme rækkefølge, hvorefter fire striber, to af hvidligt, to af rødblodigt materie vil løbe ned af mit ansigt og på mit bryst blande sig til en lyserød klump af organisk materiale, til hvis lige disse kvindemenneskers kroppe skulle være blevet blendet, hvis abortlægerne da for helvede bare havde udvist rettidig omhu.

Forklar mig lige, hvorfor vælgerne stemmer på dem?! Hvem ønsker i virkeligheden at blive rettet ind under disse små diktatoriske tøjter? "Åh, de er da ikke diktatoriske. De er da liberale," siger du, fordi du fatter lige så lidt som dem, hvad liberalt betyder. Og nej, jeg gider egentlig ikke forklare det længere. Det er ikke liberalt at ville forbyde mennesker at ryge på arbejdspladser. Eller at tvinge cykelhjelm på børn. For bare at nævne et par eksempler fra den uendelige lange række af overbeskyttende forbud, der bliver ved med at poppe op som bumser på teenagepolitikernes spæde ansigter.

Sig mig, bliver vælgerne imponerede over, at Det Radikale Venstre er en flok unge piger, som har fuldført en humanistisk uddannelse? Er det en eller anden feminisme-rest, der ligger i deres vælgere og får dem til at tro, i lige så høj grad som kandidaterne selv, at de er supermennesker? Det kan jeg så sige, at de ikke er. Det kræver næppe mere end beskedne, gennemsnitlige åndsevner at gennemføre et humaniorastudie. 95% af dem, jeg har mødt, har været totalt debile, blankskinnende tomme kar, der ikke kunne tænke selvstændigt ud over de stier, som de marxistiske forelæsere med flot, kraftigt, bølgende mørkt hår allernådigst viste dem.

Og hvor er det fedt, at de tror, de er os andre overlegne i sådan en grad, at det ville være helt ok at indoktrinere folkeskolebørn med deres socialkonstruktivistiske holdninger om, at multikulturen er det fedeste i verden. For det er den i deres lille fantasiverden, hvor de tripper rundt på bilfri, brostensbelagte storbygågader og til afveksling fra den vestlige verdens modebutikker shopper for fars penge i små, etniske statementbutikker, der beriger os alle sammen med eksotiske trommeskind og fallosfigurer. Men ude i virkelighedens verden bliver Barbara-Victoria og læspende Esben og især statskassen gruppevoldtaget, hvorefter vi får at vide, at det er vores egen skyld, fordi vi er racistiske og ikke giver dem penge nok. Siger pigerne, der aldrig nogen sinde kommer i nærheden af et belastet område, med mindre det er arrangeret fem måneder i forvejen, og de får følgeskab af politi, femten kommunale projektledere og samtlige danske TV-medier.

Spar ikke dig selv for klippet i Deadline, hvor Liv Holm Andersen bliver hudflettet af Morten Uhrskov Jensen på udlændingespørgsmålet. Da samtlige af hendes argumenter er faldet til jorden som brændende konfetti, kommer hun med guldreplikken: "Så kan vi diskutere, hvad rigdom er ... (altså ikke penge, men etnisk berigelse)" Det er lige netop her, det hele bliver så ironisk paradoksalt. For disse tøsebørn er netop skabt af penge, af materiel velstand, af en beskyttet opvækst med overflod af jordiske værdier, hvor de frit fra alle hylder kunne vælge at tage den ligegyldige, ubrugelige humaniorauddannelse udi sociologidrømmerier, som de excellerer så rigeligt i. De belønner så samfundet med at nedbryde dets bolværk mod uduelige snyltere; sandsynligvis ud af delvist indlært raceselvhad, så vi alle bliver tynget ned på et markant lavere økonomisk og kulturelt niveau. Det er flot. Senere generationer vil helt sikkert komme til at takke dem for deres godhed på andres bekostning.

Jeg læser netop nu, at udgifterne til asylansøgere er steget til en milliard om året og en asylcenterleder vurderer, at ca. 1 ud af 500 asylansøgere vil være i stand til at arbejde. Stopper det vores radikale prinsesser, nu deres argument for at lave et velkomstcenter i København til at sluse asylansøgere, der har ventet i mere end en halv, umenneskelig måned på en afgørelse, ud i samfundet var, at vi kommer til at mangle hænder i fremtiden? Nej, de flyver videre på deres lyserøde skyer af diffuse FN-konventioner og drømmer om en verden uden nationer, hvor vi alle blander os og omfavner hinanden og hygger os og er enige om, at de radikale har ret i deres grænseløse medmenneskelighed. Mens de flyver ovenover, naturligvis, og leder os som de græssende får, vi er, naturligvis, for de er jo uddannet til det, og deres uddannelse er den rigtige.

Gode Gud, vil nogen ikke nok stemme nogle voksne mennesker med rigtig livserfaring ind næste gang? Til at afløse disse arrogante, bedrevidende, naivt idealistiske teoripiger fra den politiske elite, hvis livsbaner er parallelforskudte fra almindelige, arbejdende borgeres? Ellers er jeg bange for, at mine indlæg bliver endnu mere usammenhængende. Om muligt.

tirsdag den 24. juli 2012

Voldtægten bad hun selv om

Forleden kunne vi læse, at over halvdelen af alle voldtægter i Danmark begås af udlændinge eller efterkommere af udlændinge. Det eneste morsomme ved denne nyhed er at betragte politikernes reaktioner og løsningsforslag:

  • SFs Karina Lorentzen er chokeret over sin import af fræk, sydlandsk kolorit og temperament. Det ville hun nok ikke være, hvis hun havde læst aviser eller fulgt udviklingen i andre lande. I Oslo begås næsten 100 % af overfaldsvoldtægterne af udlændinge (de må have en virkelig effektiv integrationspolitik, for tallet faldt faktisk fra 100% til 97,6% fra 2010 til 2011). Hun foreslår, at danskernes "seksualmoral" inkluderes i de kurser, udlændinge deltager i, når de kommer til Danmark.
  • De Radikales Jeppe Mikkelsen mener, at det kræver en lang integrationsindsats at stoppe problemet. Ak ja, man kan næsten høre ham slå op i folderen "De Radikales standardsvar på åbenlyse indvandrerproblemer". Dermed kan vi sige farvel til adskillige skattemilliarder og goddag til endnu flere uduelige, vattede, overbetalte, humanistiske projektledere med statementbriller, der "networker" sig ind i indvandrermiljøet og giver iPhones og skattekroner til kontaktpersonerne, der bag om ryggen fungerer som meddelere til kriminelle.
  • Seniorforsker Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed (er jeg den eneste, der tænker Sovjet og Nazityskland her?) holder pokerfjæset og siger, at det nok er udtryk for racisme, idet vi hellere dømmer udlændinge end hvide danskere, og i øvrigt mener hun, at kvinderne må lære at agere anderledes over for mænd fra andre kulturer.

"Hov," råber du så skingert, at det næsten fjerner opmærksomheden fra din irriterende, nasale stemme. "Den sidste er ikke en politiker. Hendes udsagn er vigtige, for hun er en objektiv og uafhængig forsker, der er ansat af staten og arbejder for os alle sammen." Du kan godt holde op med at pege på mig med din økologiske korkpibe, for jeg har google't Karin Helweg-Larsen, selvom jeg forudså resultatet, og hun er naturligvis indvalgt i Region Hovedstaden for Enhedslisten. Desuden arbejder hun for det sorte skattehul, KVINFO, og har et langt cv, klattet til med arbejde med tåbelige menneskerettigheder.

Lad os kigge lidt på de højdebile løsninger, politikerne foreslår. Karina Lorentzen vil inkludere emnet "danskernes seksualmoral" på indvandrernes kurser. Det er faktisk en god ide, for eftersom vi ikke har nogen, tager det jo ikke lang tid: "Velkommen til Danmark. I skal vide, at det er ganske normalt for danske piger i 14-16-års alderen at få tatoveret 'FISSE' på maven og at gå rundt i nattelivet med ildrødt knep-mig-hår. I skal ikke blive forskrækkede over, at I bliver seksuelt tiltrukket af dem. Det gør danske mænd også, men vi er så undertrykte efter fyrre års socialfeminisme, at vi ikke længere tør gøre noget ved vores lyster. Det skal I også lære. Værs'go, her er folderen 'Kastration gennem indoktrinering - tal, til de taber kuglerne', skrevet af KVINFOs Karin Helweg-Larsen."

Jeg synes straks, det er mere interessant, når Karin Helweg-Larsen taler om sine løsninger. Især den med at kvinderne skal lære at agere anderledes over for mænd fra andre kulturer. Det er lige efter det klassisk, røde selvhadsmantra: Det er os, der skal tilrette os. Det er os, den er gal med. Så Sofia-Stella skal altså vade rundt i nattelivet i sine skriggrønne g-strengstrusser og vurdere mændenes kultur? Hvordan? På udseendet? Farven? Skal hun reagere anderledes over for mørke mænd? Eller skal hun vente med at vurdere kulturel baggrund til, den behårede knytnæve er presset en meter op i skrævet? For ville sådan en opførsel fra Sofia-Stella ikke være det, Karin Helweg-Larsen i en anden artikel, skrevet med den anden hånd, garanteret ville kalde for ... rendyrket racisme? Det kan du bande på.

Der er kun én løsning på dette her, hvis du ikke vil lade din pung betale eller dine kvindelige familiemedlemmers skød være skydetunnel for fejlslagen udlændingepolitik: Stop for den ikke-vestlige indvandring. Totalt. I hvert fald indtil vi har styr på dem, vi allerede har taget til os. I samme ombæring kunne vi passende melde os ud af de FN-konventioner, formuleret i et tågefyldt, iltfattigt, diplomatisk miljø, hvor ingen turde sige, hvad de mente, men hvis pålydende vi hovedløst følger, fordi vores regeringsledere spiller klassens duks.

For den interesserede læser, som jeg antager kun er mig selv om et par år, når jeg stadig sidder og læser tilbage på min egen blog, kan jeg anbefale et radiointerview (fra ca. 31:58) med Morten Uhrskov Jensen, som i øvrigt er filmaktuel i "Snowwhite and the Huntsman" som dværgen Coll. Her argumenterer han grundigt med udgangspunkt i statistikker og erfaringer fra andre lande for netop stop-løsningen. Og for, hvordan alting ikke ser så rosenrødt ud med indvandringen, som nogen gerne vil have os til at tro."

"Jamen, det er da så synd for dem," bliver du ved med at sige. Ja, det er altid synd for dem, der lige netop misser et liv i luksus, men når en bestemt befolkningsgruppe efter alle erfaringer, efter alle statistikker, vedholdende fortsætter med at demonstrere, at de ikke ønsker at være en del af vores samfund, så skal vi ikke gå til grunde på grund af dem. Og nej, det er ikke alle, der begår voldtægt. Ligesom det heller ikke er alle, der stjæler, begår kriminalitet, kanaliserer socialstøtte ud af landet til terrorformål eller kræver vores ytringsfrihed stækket. Det er bare en generel, diffus, altoverskyggende tendens, som vi må og skal svare hårdt imod.

Nej, det er synd for vores
land, at der er nogen, der er så ligeglade med det, at de vil have os til at gå i hundene for at føle sig gode over at redde en håndfuld af andre landes udskud. Som om vi ikke har nok i vores egne Ronni'er, Tonni'er og Estella-Victoria'er. I det mindste kunne vi vel kræve, at de ikke-vestlige indvandrere er veluddannede, for de gør jo aldrig noget forkert. Nå, men det er vel værst for pigerne. På den anden side ved vi jo godt, at det er deres egen skyld. Det siger KVINFO selv. Egentlig er jeg jo ganske enig; voldtægt er som bekendt bare sex, hvor kvinden ombestemmer sig bagefter.



... og fordi, jeg ikke har været efter hipsterne i dette indlæg - en af de få, gode sider ved at importere mennesker fra retarderede kulturer er, at de ikke er blevet smittet af hipsterkulturen, som kun opstår i byområder i værdifattige overflodssamfund -  vil jeg lige anbefale bloggen diehipster.com. Skrevet af en stakkels New York'er fra Brooklyn, som åbenbart er lige så hærget af hipsterpesten som alle os andre. Læs for eksempel et fremragende indlæg om prætentiøs hipsterkunst, suppleret med et par altsigende YouTube klip.

fredag den 20. juli 2012

Smukke Enhedslisten

Jeg er vanvittig træt af, at op mod 14% af Danmarks idiotiske befolkning vil stemme på Enhedslisten. I disse dage hidser medierne og politikerne sig op over deres snak om brug af vold, revolution og konfiskering af privat ejendom, selvom der intet nyt er i det. Intet. I tåber burde nok have sat jer ind i tingene først.

Hvem stemmer egentlig på Enhedslisten? Jeg kender heldigvis ikke særlig mange, bortset fra en falleret karrierekvinde, der tidligere var borgerlig, men som efter en depression ikke længere "magter" - og jeg var næsten ved at save mine arme af, da hun brugte netop dét ord - at tage kampen op, hvorfor hun er blevet rød, bedrevidende og frelst og forventer og ser det som sin ret, at vi andre skal opretholde hendes høje privatforbrug. Der kan naturligvis ikke være tale om at flytte i mindre bolig, for vi må "tænke på børnene". Her savede jeg så mine arme af. Det tog to uger, fordi jeg skulle lære at betjene saven med munden.

Nu har jeg så brugt tre uger på at øve mig i at skrive med næsen. Hvorfor stemmer fladnakkerne på Enhedslisten? Eller endnu bedre: Hvorfor baserer regeringen sig på deres stemmer? Svaret er: Fordi Johanne ser sød og uskyldig ud. Nåh ja, en enkelt kandidats åbenbart pæne udseende betyder naturligvis, at de intet galt kan gøre, uanset kølvandene af lidelse og sorg fra utallige socialistiske regimer.

"Nej, det er da ikke på grund af udseendet," siger du, mens du griner dumt. Nå, men så se såkaldt "intelligente" Mogens Lykketoft argumentere netop sådan lige her:

 

I baggrunden, mens Per Stig siger sandheden, kan du desuden se en fed, dum tilskuer, som sikkert er dig, sidde og grine af, at han kalder dem kommunister. Hvorfor er der så mange, der respekterer Lykketoft? Jeg fatter det ikke. Han er et forstokket, humorforladt og arrogant fortidslevn. Bemærk, hvordan han altid gnækker som en grim nørd af sine egne mislykkede vittigheder, men hvis han selv bliver ramt, bliver han totalt stiv i smasken. Lykketoft, du fulgte engang i Aukens fodspor. Gør os alle en tjeneste og gå den sti til ende.

Så vi har altså en situation, hvor regeringen bedømmer sit parlamentariske grundlag på en kandidats udseende, fordi man ikke vil forholde sig til partiets intentioner, som ellers ligger frit tilgængelige på nettet. Sjovt nok holder ingen sig tilbage med at kalde DF for beskidte og anvende fri fantasi til at associere dem med nazisterne. Alt imens regeringen har en antidemokratisk ekskommunist som minister og et bagland, der åbent erklærer sig som tilhænger af kommunismen og socialismen og endda ønsker at indføre den i Danmark med vold. For helvede, hvor er I dog hykleriske.

I øvrigt er jeg vist den eneste borgerlige, der ikke er forarget over, at Enhedslisten truer med vold. Det er vel ganske legitimt? Såfremt samfundet ophæver den private ejendomsret, må samfundet også anvende vold mod dem, der forsøger at opretholde den, nøjagtig som det nuværende samfund (i begrænset omfang, desværre) anvender vold mod dem, der forbryder sig mod den private ejendomsret.

Men de komplet naive fans af Enhedslisten fatter ikke, at denne svingen med sablerne står i skarp kontrast til partiets politik om afskaffelsen af politi og militær. De får nemlig brug for dem. Mange af dem. Rigtig mange. Når borgerne sætter sig til modstand, skal nogen holde dem nede. Og når Johanne og Per ikke bryder sig om at kalde dem for politi, fordi det lugter for meget af borgerlighed, så må de kalde dem for noget andet. Hvad med Stasi? SS? Gestapo? KGB? Tag dit valg, for det er den eneste, uundgåelige konsekvens af Enhedslistens politik.

Og mon så vores depressive eks-borgerlige kvinde får lov at beholde sit hus, mens hun i tilgift får del i alle de riges fantasillioner? Hvis hun er heldig, bliver hun tvangsindlagt på et ineffektivt, ufleksibelt statshospital, hvor hun bliver "behandlet". Eller eksperimenteret på til det fælles bedste. Hvorefter hun bliver tvangsudskrevet til at blande terpentinmaling otte timer om dagen. I samme grå nuance, fordi staten har taget borgernes frihed til selv at vælge farver.

"Arrr," siger du, mens du pudser det Chris Cornell badge, du troede forestillede Che Guevara . "Nu overdriver du vist. En borger vil stadig kunne vælge farve til sit plankeværk." Nej, så fat det dog: Når den private ejendomsret er fjernet, er magten til selv at bestemme også væk. Ingen vil have incitament til at producere en anden farve, fordi ingen kan tilbyde en højere betaling for den, fordi ingen har penge og ingen må bryde uligheden ved at betale mere. Dermed er det ligegyldigt for den, der blander maling, hvilken farve den bliver, fordi det intet ændrer på hans situation. I øvrigt er han ligeglad, fordi malingen er til nogle andre, og desuden er der kun penge til den grå farve, fordi nationaliseringen af produktionsmidlerne og fjernelsen af det frie marked har bortsprængt enhver mulighed for at få penge til at yngle, hvorved pengene allerede er blevet brugt på den eneste måde, socialister kender: Én gang.

Forstå dog, at den private ejendomsret og dens ukrænkelighed er grundstenen i vores frihed. Med den kan vi handle optimalt efter, hvad vi som individer ønsker i livet, frem for at en centraliseret frihedsinstans befolket af bureaukrater skal forvalte og uddele den efter uopnåelige, håbløst naive lighedsprincipper. Godt nok er det næsten umuligt i Danmark at stemme på et parti, som ikke stamper på den private ejendomsret, og det er vel også nærmest chikt at være imod den, men i det mindste: Lad være med at stemme på Enhedslisten.

For du får i tilgift til den kønne kandidat ingen ny iGadget, som er så vigtig for, at du kan nyde dine latterlige besøg på overdyre cafeer. Du får højst en iToothbrush og en tvangsudskrivning til militæret eller til et eller andet tåbeligt dummearbejde, for i modsætning til hvad du tror, så kommer du ikke til at fede den på bekvemmelig socialhjælp i Enhedslistens samfund. Når der slet intet incitament er til at arbejde, så bliver de nødt til at tvinge folk til det. Og så er der ikke længere frit valg på alle humaniora-hylder. Hvis du ønsker at brokke dig over det, er mulighederne for at ytre dig desværre ikke til stede mere.

Jeg fatter heller ikke, hvorfor jeg bliver ved med at skrive alt dette her. I fatter det jo aldrig. Aldrig. Uanset, hvor åbenlyst det hele serveres af medierne.

mandag den 16. juli 2012

Roskildesygen

Jeg beklager, at dette indlæg er en uge forsinket. Roskilde Festival sluttede i mandags, men jeg er først nu ved at komme på benene efter kvalmen over de kaskader af reportager, som uduelige og ukritiske journalister kastede op ud over mediernes flader.

Ligesom mit verdensbillede er skabt på baggrund af Station 2 og TV2 Vejret, kommer mine indtryk af Roskilde Festival udelukkende fra lødige, objektive medier. Efter artiklerne at dømme er festivalen omdannet til et hipsterloppemarked med utallige, latterlige, pindarmede, skæggede, bebrillede mandslinger, der vandrer rundt på pladsen og spiser økologisk fastfood, som ingen, inklusive dem selv, kan lide, mens de iført enorme hovedtelefoner smålytter til koncerter med electronica-folk bands med tåbelige, retroironiske navne såsom Mario Galaxy Bros Tour Milks Your Cucumber, fordi de intet konstruktivt eller meningsfyldt har at sige, og hvis optræden går ud på at stå på scenen bag deres MacBooks og forsøge at ligne noget, verden ikke er værdig til at rumme, mens de indser, at de aldrig nogensinde bliver store, for hvis de gør, kaster deres publikum dem bort som sidste uges brøddille.

Det værste er ikke gæsterne. Det værste er de betonsocialistiske, feel/do-good happenings, som er beregnet til at indoktrinere de nemt påvirkelige, berusede unge, og som sikkert er finansieret af skattekroner. Der var for eksempel Folkekirkens Nødhjælp og deres Israel-mur, som med al tydelighed viser, hvor kristentosserne står. Jeg giver ikke en rød øre til dem mere. Okay, jeg har ikke støttet dem siden anti-abort tiden, men nu får de slet ikke noget. Så var der også den "omvendte asyl-lejr", hvor de unge kunne prøve, hvor "svært" det er at få asyl i Danmark, hvorefter de få heldige fik et gratis måltid mad tilberedt af asylansøgere. Testikel-afrivende følelsesporno. På trods af al deres hylden af multikultur, er det kun personer fra den frie, kristne, vestlige verden, der deltager i dette tyngdepunkt af druk og hor. Hvis vi altså ser bort fra tyvebanderne, der raserer pladsen hvert år.

Det allermest latterlige var dog ikke en del af selve festivalen. Nej, det mest stupide var en leder i Politiken. Redaktionen må virkelig have haft de mest tomme, ureflekterende kar fra RUC på praktikantbesøg den dag. Lederen hylder frivillighedsprincippet i festivalen, som efter deres mening udfordrer det "nyborgerlige verdensbillede" og fungerer som modbevis til markedsmekanismerne og jagten på profit. Skulle Politiken virkelig være det intellektuelle fyrtårn, de giver sig ud for, bør de straks få skiftet pæren, for hør lige her:

Princippet i et frit marked handler om, at vi har en sælger (s), som udbyder en vare (v). Vi har også en køber (k), som ønsker at aftage varen, og derfor bliver de to enige om en pris (p). Det hele foregår naturligvis på frivillig basis.

Roskilde Festival (s) afholder en række koncerter (v). For at få adgang til koncerterne skal gæsterne (k) betale knap 2000 kr (p). Men festivalen skal også bruge hjælpere, så de tilbyder en alternativ pris til de gæster, som ikke ønsker at betale. I stedet for kold kasse kan disse gæster betale med deres arbejdskraft (p2) for at få adgang. Og eftersom jeg aldrig har hørt om nogen, der blev tvunget med til Roskilde Festival, så er frivilligheden også på plads.

Musikerne er naturligvis heller ikke altruistiske engle. De (s) har musikken (v) som Roskilde Festival (k) gerne vil spille for at tiltrække gæster. Musikerne spiller ikke gratis, men modtager betaling (p). Der kan i nogle tilfælde være tale om, at (afdankede amerikanske) musikere optræder til reduceret pris (p2), men det er fordi Roskilde (s) tilbyder prestige (v) og et stort kundegrundlag (v), som musikerne (k) ønsker adgang til.

Altså fungerer Roskilde Festival fuldstændig i modsætning til Politikens påstand og præcis i henhold til det frie markeds mekanismer: Parterne udbyder og aftager indbyrdes en række varer eller ydelser. Det er ganske kompatibelt med den liberale ånd. "Jamen, hov, hov," bemærker du dumt, mens dine grimme krøller hopper på hovedet. "Husk nu at alle gæster betaler samme pris og at alle frivillige får samme løn, svarende til billetprisen." Fint, men for det første afholdes festivalen over nogle få dage i deltagernes liv, hvilket betyder, at aflønningen ikke er specielt vigtig. Desuden er al festivalarbejdet jo objektivt målbart dummearbejde, som alle kan påtage sig, og som derfor er velegnet til ligeløn. For det andet er præcis denne ligebetalingskonstruktion faktisk meget mere "nyborgerligt" end vores nuværende socialistiske samfund.

Prøv nemlig at forestil dig, at vi satte Roskilde Festival op som det danske samfund. Dette ville betyde:

  • Billetprisen reguleres efter gæstens indkomst. Jo mere gæsten tjener, jo dyrere bliver billetten.
  • Dem, der køber billet, skal desuden arbejde som medhjælpere på festivalen.
  • Hver anden gæst på festivalen kommer gratis ind og behøver ikke arbejde.
  • Mens de arbejdende gæster knokler, bliver de udsat for gratisternes chikanerier og tilråb om manglende solidaritet og brok over, at festivalen slet, slet ikke er god nok.

Lad os se, hvor længe Roskilde Festivalen ville køre efter sådan en omgang. Jeg er sikker på, at dem, der først én gang har prøvet at betale, vil løbe skrigende væk og aldrig komme igen. Så meget, Politiken, for jeres latterlige påstand om godhed, solidaritet og frivillighed og glade hippier på en festplads. Nej, festivalen kører fuldstændig efter de naturlige og frie markedsmekanismer, hvis vi altså lige ser bort fra den horrible mangel på respekt for den private ejendomsret, som festivalen udviste over for sine naboer. Og nej, der er nok ikke en stor profit at hente for festivalens topfigurer, men mon ikke de alligevel får en fin løn og en fantastisk platform i kulturlivet til at udbrede deres reaktionære, debile kommunistholdninger.

Selvom vi ser bort fra alt dette, kan jeg alligevel ikke andet end ærgre mig over, at unge mennesker i dag tilsyneladende ikke formår at feste igennem. Bortset fra en enkelt svensker, der var mand nok til at tage det ultimative trip, så er festivalen hovedsageligt befolket af ynkelige blegpinde, disse dybt grinagtige hipstere, der garanteret får "ondt af skum i maven" af at drikke halvanden økologisk, hjemmebrygget hamsterafføringsøl. Og hvor er Pearl Jam til at rydde op i dem? Næh, betragt disse billeder fra 1998, hvor undertegnede deltog i Roskilde Festival. Sådan så vores lejr ud på den sidste dag:




Og nej, for helvede, vi ryddede ikke op, men vi har heller aldrig bitchet som små, grædende skolepiger over miljøet. Og nej, billederne er ikke taget med Instagram, din skide hipster.

fredag den 29. juni 2012

Finn fejlen

For nylig kunne man læse et læserbrev i Ekstra Bladet, hvis man da kan kalde idiotgylp for læserbreve. Dette tilfælde var dog mere end almindeligt debilt, da det kom fra en efterlønner, der har den opfattelse, at det i forbindelse med skattereformen er ham, der skal "betale" for andres skattelettelser:


Verdensopfattelser som den, Finn Larsen demonstrerer, får mig til at ønske, at USA bare atombomber os. Den 4. juli vil vel være en passende dag. Jeg kan dårligt tro, at nogen kan være så uintelligent som Finn. Men okay, politikerne fra venstrefløjen bombarderer os med lignende forvrængninger dag efter dag. I hvert fald, når de ikke har travlt med at stå og flæbe over, at de for første gang i livet er blevet stillet til ansvar for noget.

Det burde ikke være nødvendigt, men nu forklarer jeg lige, hvordan tingene hænger sammen: Finn kommer som efterlønner eller som modtager af enhver anden overførselsindkomst ikke til at betale. "Nej, det ved jeg godt," siger du, "Han kommer til at modtage færre penge." Men det passer ikke. Faktisk kommer han i fremtiden til at modtage flere penge, dog ikke lige så mange, som han ville have modtaget før skattereformen. Fat det dog. Det er umuligt at "betale for" andres skattelettelser, da en skattelettelse blot er det forhold, at skatteyderen retteligt må beholde flere af sine egne penge. Ja, det chokerer de fleste danskere, men du ejer faktisk dine penge, før staten gør.

Enhver socialkonstruktivist må fryde sig over, at Nyrup indførte skattebetaling for modtagere af overførselsindkomster for at skabe den illusion, at vi er fælles om at holde samfundet i gang. Det har nemlig ledt til, at svaghjerner som ovennævnte Finn tror, at han yder noget til samfundet ved at betale skat af sin overførselsindkomst. For han "betaler" jo også, ikke? Jo, på nøjagtig samme måde som hvis dit forkælede barn betalte husleje af de lommepenge, du giver det. I virkeligheden yder disse snyltere altså absolut intet. Intet. Alligevel føler de, at deres brok er retfærdiggjort.

Jeg er realist. Jeg er klar over, at efter socialismens tunge invasion i 70'erne, er taknemmelighed udelukket i vores lille samfund. Socialisterne tog ansvaret fra familierne og lagde det i staten. Ingen må føle, at de skylder nogen noget. Tværtimod skal man bare gøre som man vil, uanset hvad det koster andre. Det er dette, socialisterne kalder "frihed". Som resultat er taknemmelighed forældet, omdannet fra dyd til synd, og derfor forventer jeg ikke at møde den fra socialklienter. Men nu de slipper for det tunge, besværlige ansvar at takke andre for at knokle røven ud af bukserne for, at de kan slappe af, hvad føler iglerne så egentlig inde i sig selv?

Burde man ikke som syg eller som Finn, der bare ikke gider yde mere, glæde sig over, at man bor i et samfund, hvor der er mulighed for at få understøttelse til et, når det kommer til stykket, ret rigt liv? Åbenbart ikke. Man skal tydeligvis brokke sig over, at man ikke får mere og mere og bruge al sin tid på at undersøge, hvordan man suger mest muligt ud af kassen. Hold kæft, hvor er det ynkeligt. Som om det ikke var nok at være førtidspensionist og trille i cirkler omkring det lokale bibliotek hver dag på sin motoriserede trehjuler, indtil man er så fuld at man ryger ud af kredsløb, så nedgør man tilmed sig selv ved bare at klage og kræve mere og mere. Og ovenikøbet - ligesom Finn - anklage skatteyderne for at være usolidariske og påstå, at man betaler for dem.

Jeg ved godt, at når man tillader sig at kritisere førtidspensionister, så begynder de alle sammen at klirre harmdirrende med Krudtuglerne i muleposerne. Jeg er skide ligeglad, for jeg ved godt, mange af jer faker. I sidder og putter med jeres selvopfundne, indbildte diagnoser såsom fibromyalgi, grådlabilitet og depression. Der er ingen anden forklaring. Jeg nægter at tro, at ægte syge vil være så grotesk utaknemmelige, som I er. Det må bunde i skam og en skræk for at jeres luksusliv bliver taget fra jer. Ja, luksus, for hvis man snylter uden en ægte grund, kan ethvert tilskud klassificeres som luksus.

Der burde ryddes op i jer. Uanset, at det ikke kan betale sig, for I dør jo snart alligevel. Heldigvis. Det er da den eneste glæde, man som skatteyder har: At man som arbejdende, nogenlunde ansvarsfuld person med tanke på sit helbred stadig tager løbeture som 55-årig, mens I sidder lænket til iltapparater, der som enorme blæksprutter omfavner og borer deres slangetentakler ind i jer. Og så lider I, tak Gud, en klam og ækel død. Fordi I ikke gad tage ansvar, og fordi I mistede al selvrespekt og lyst til at opretholde livet, da I overlod arbejdet til os andre og bare brokkede jer i en lang, uendelig dødsspiral.

Åh ja, kom bare med den sædvanlige: Du skulle selv prøve at komme til at lide af en af vores utallige sygdomme. Ja, ja, fint, men I er ikke hellige, bare fordi I er syge. Alligevel har jeg efterhånden indset, at jeg må indgå kompromis med nogle af de mere moderate af mine meningsfæller. De syge kan nok ikke aflives umiddelbart efter diagnosen er stillet, men i det mindste kan man vel begrænse livsvarig førtidspension til dem med sklerose, muskelsvind eller skizofreni, hvoraf medlemmerne af sidstnævnte gruppe er de eneste, der er berettigede til at brokke sig, fordi de i forvejen er tossede. Resten af jer kan kraftedeme da sagtens bore hundrede røvhuller på gyngehestefabrikken om dagen.

Og ja, jeg ved godt Finn ikke er førtidspensionist. Men mon ikke han inde i sig selv godt ved, at han kunne yde mere. At han egentlig skammer sig over sin ynkelige, selvvalgte dovenskab i sin tredje ungdom og derfor lader det gå over sine velgørere? Det er fint, Finn, bliv du siddende på helårscampingpladsen i dit grimme, grønne 70'-er fortelt og skriv stupide læserbreve hver formiddag indtil kl. 11.18, hvor du har kævlet så mange tyskerdåser. at du ikke længere kan se lige. Og hvis du har brug for gratis "tandpleje", kan du vel vralte op på pladsens cafeteria, finde et slagsmål og få ryddet overmunden af en af de andre, alkoholiserede tabere. Du har fortjent den skæbne. Og du behøver ikke engang takke mig.

mandag den 25. juni 2012

Filmen, alle kvinder bør se

For nylig genså jeg "The Butterfly Effect". Det skulle du også nemt kunne komme til, eftersom du betaler flere tusinde licenskroner om året, hvorefter DR kvitterer med genudsendelser af ti år gamle film. Jeg ved godt, at "The Butterfly Effect" lyder som titlen på en klynkende Tom Hanks film, der handler om, hvordan bare en lille smule kærlighed kan brede sig til hele verden og som slutter til lyden af femtentusinde violiner, mens alle flæber og krammer hinanden. Men det er altså en gyser, og jeg huskede den som en udmærket film.

Jeg tog fejl. Det var naturligvis noget makværk, proppet med ungdomspatos og overspillede scener. Kort fortalt handler filmen om en ung mand, der opdager, at han kan rejse tilbage i tiden til bestemte situationer i sit liv. Dette benytter han sig flittigt af i et desperat forsøg på at undgå de ulykker, han gennem sit liv direkte eller indirekte har været skyld i. Idet han retter op på ulykkerne, forårsager han nogle andre ulykker. Til sidst indser han, at det hele er nyttesløst, hvorefter han rejser tilbage til sin fostertid og hænger sig i navlestrengen. Hov, var det det, man kalder en spoiler? Nå, men denne sukkertragiske afslutningsscene var nu næsten bedre end dem i Terminator 3 og The Mist tilsammen. Hvem elsker ikke en dødfødt?

Nu undrer du dig måske over, at jeg gider skrive om filmen. Bortset fra det åbenlyst morsomme i spædbarnsdød, giver det ikke rigtig mening indenfor konteksten af Bitter Blog, tænker du. Men jo, det gør det, for hvis man lige skubber alle de patetiske scener til side, så har filmen faktisk et fremragende budskab, som alle kvinder bør notere sig: Uanset, hvad du gør for at forhindre ulykker, så vil du i stedet være skyld i andre ulykker. Uanset, hvor meget du beskytter dig og pakker alting ind i vat, så vil ulykkerne ramme dig alligevel. Og hvis de ikke gør, rammer de nogle andre. Er du beskyttertypen, vil du bekymre dig så meget, at du simpelthen mister livsgnisten. Dette understøttes af scenen, hvor en spåkone fortæller hovedpersonen, at han ingen sjæl har (Bitter Blog har aldrig været dybere). Så hvis du er den type, kan du lige så godt hænge dig fra begyndelsen, så du selv og alle vi andre slipper for bøvlet. Bitter Blog skal gerne sende en stump Randers Reb ved henvendelse med frankeret svarkuvert.

Alligevel: Hvorfor fremhæver Bitter Blog denne film, som åbenbart handler om overbeskyttende fruentimmere. Jamen, jeg troede, det var åbenlyst: Hele vores samfund er ved at blive knust under den kvindelige beskyttertrang og bekymringsmentalitet. Det begyndte, da kvinderne fik stemmeret, hvorefter der bare er blevet bygget mere og mere til den kunstige forlængelse af livmoderen, som velfærdssamfundet er. Ingen børn falder og slår sig længere. Alle tænkelige og utænkelige ulykker forebygges ud i det ekstreme. Ingen må falde på gulvet, kommunen skal morgenvække voksne mennesker, alle skal være lige og mændene skal sidde ned og tisse, så vi ikke får urinplettede gulve. Den uundertrykte kvinde kvæler alt om sig i sin misforståede omsorg, fordi hun i virkeligheden er bygget til at sørge for børn, ikke for voksne mennesker.

Tag nu Zenia Stampe. Jeg er sikker på, at hun et eller andet sted er verdens sødeste pige. Hun har tydeligvis bare aldrig haft en mand, der kunne sætte hende på plads. Derfor breder hendes omsorg og bekymringer og evige kaglen, disse dunkende kræftbylder, sig ud i omverdenen. Metastaserer og forpester alting omkring hende, så man til sidst bare har lyst til at sluge sin tunge i afmagt. Hun skriger jo efter hjælp. En hjælp, som kun en rigtig mand kan give. Måske er hun så langt ude, at hun har behov for en stupid, tatoveret alfaidiot, der kan tæve den latterlige Panamahat af hende og brovtent kommandere hende til at vise bryster. Nej, nej, men for eksemplets skyld lader vi som om, hun har nogle.

Nå, men tilbage til "The Butterfly Effect". Hvorfor har de ladet en mand spille hovedrollen i filmen, spørger du dumt. Det burde vel have været en kvinde? Nej, for hvis du bemærker, at det ikke bare er "en mand", men derimod Ashton Kutcher, der har hovedrollen, så forstår du nok, at han udover at trække unge piger til, også får din mor og hendes mor til at se filmen til ende. Det eneste punkt, hvor filmens producenter fejlede, var at lave en science fiction film. Det er et problem, fordi ingen kvinder kan lide science fiction film. Kvinder har svært ved at tænke ud over allerede eksisterende rammer, og de befinder sig bedst i faste, ordnede omgivelser. Det er derfor, såkaldt ambitiøse kvinder gerne vil være bestyrelsesmedlemmer i firmaer, nogle andre (mænd) har skabt, i stedet for at skabe deres egne. Science fiction er for meget for kvinder, fordi det provokerer sindet til at tænke ud over det muliges umiddelbart synlige grænser, og derfor frastøder de det som "noget pjat", fordi det skræmmer dem, at ting ændrer og udvikler sig.

For budskabet alene giver jeg filmen fem ud af fem mulige børn, der løber med sakse, mens filmen som helhed kun kan snige sig op på to. Med Dansk Folkepartis regneregler må det resultere i en samlet score på syv ud af fem mulige:

Billederne er lånt fra FreeDigitalPhotos.net.

Få så set den film, kællinger.



onsdag den 20. juni 2012

Dissektion af en hipster II

Nu er jeg fandeme ved at være træt af at modtage kommentarer og hademails fra letpåvirkelige fjolser, der lader sig imponere over hipstere. "Du forstår ikke. De er så søde.", "Du kan nok ikke lide nogle der har andre intereser hva" og "Mennesker der er anerledes må også gerne være her.". Det er tydeligt, at I har fattet lige præcis intet af det, jeg har skrevet. Intet.

Jeg fortsætter ufortrødent med på videnskabelig vis at dokumentere, hvordan hipstere er en svøbe, der bedst bør fjernes fra jordens overflade med samme iver, som var de teknologiske fremskridt, en miljøelsker havde opdaget. Heldigvis blev jeg for nylig opmærksom på en artikel fra verdensfjerne Politiken, som fortæller om en bestemt hipsterkultur. At give jer et link til en artikel ville være så håbløst som at give en ADHD dreng en fysikbog, og derfor opsummerer jeg:

Artiklen handler om de såkaldte "soulies" - en betegnelse som i hipstersammenhæng ironisk nok er ret ironisk. Kort fortalt handler det om en flok idioter, der mødes for at danse til Northern Soul, som vist nok er en glemt musikgenre fra 70'erne. Musikken skal naturligvis spilles fra gammeldags 7-tommer singler, for at taberne vil acceptere at danse til det. Tjek det primære billede i artiklen, og du vil se et skoleeksempel på en selvretfærdig, bedrevidende, opmærksomhedshungrende hipsternar, komplet med Onkel Anders-look og sixpence, som flasher, hvor fedt, han bare lader som om, han synes, Northern Soul er.

Situationen er altså nøjagtig som jeg i mere generel form opridsede i "Dissektion af en hipster": Vi har en gruppe af personer, som har taget en glemt genre til sig med det formål at være anderledes. De er i princippet ligeglade med, hvad Northern Soul er, bare det er glemt og anderledes. De tager den til sig i ironisk form; afspillet på gammeldags 7-tommer singler.

Nu til argumentationen for mine påstande. Jeg gennemgår den med hatemails'ene som referencepunkter:

"Mennesker der er anerledes må også gerne være her"

Ja, det må de, men du fatter tydeligvis ikke, at disse soulies ikke er anderledes. De er ganske almindelige, angste, unge tabere, der ingen identitet har og derfor påtager de sig en skalidentitet. Denne påstand underbygges af Helene Sundströms udtalelse: "Northern soul er ikke min fritidsbeskæftigelse. Det er min livsstil. Jeg identificerer mig ikke i første omgang som læge, men som soulie." Hun interesserer sig egentlig ikke for Northern Soul, for i stedet som en beskæftigelse, påtager hun sig det som en stil, mens hun distancerer sig fra sin lægeidentitet. Jeg har aldrig mødt en læge, der ikke har sit fag ætset ind i sin livsstil. Men hun frasiger sig dette dybe livsengagement som læge, fordi det er for mainstream, til fordel for en flygtig dille, der om få måneder lige præcis anses som mainstream i hipsterkredse. Jeg gætter på, at tøsebarnet ikke lå i toppen af sin klasse. Om fem år bor hun i parcelhus i en forstad, har to børn og en hund, en VW og en andel i en lægepraksis. Hvis du sætter noget Northern Soul på hendes B&O-anlæg, vil hun i bedste fald spørge dig, hvad det er for noget lort, for hun vil ikke kunne genkende noget som helst af det.

"Du forstår ikke. De er så søde."

Hvorfor? Fordi de ligner Onkel Anders? Så du anser dem som en slags små, nuttede pelsdyr? Fint, men du burde måske granske din egen integritet, når du så let lader dig overbevise af et skæg og et par briller. Efter al sandsynlighed svækker dit moderinstinkt din dømmekraft, og derfor ser du dem som søde i stedet for ynkelige. Jeg har aldrig mødt en hipster, som ikke var blevet svigtet af sine forældre; som oftest har de været udsat for incest. Og vi ved alle hvad dette betyder: At de hjemme i skuffen har billeder af negerbabyer i kompromitterende situationer med kæder, læderstropper og seksogtyve fede, gamle muslimske mænd, med hvem de naturligvis ikke er familiemæssigt relaterede. Sød? Ja, bestemt, indtil de befinder sig alene med et af dine forsvarsløse børn, en æterklud og en pind, han tog med fra Botanisk Have.

"Du kan nok ikke lide nogle der har andre intereser hva"

Jeg har allerede været inde på det, men jeg gentager mig selv, fordi det er den vigtigste pointe: Hipstere har i virkeligheden ikke de interesser, de påtager sig. Jeg er blevet beskyldt for, at jeg ikke kan lide nørder, og selvom Gud ved, at de kan være pisseirriterende, så er der en helt grundlæggende forskel mellem nørder og hipstere: Engagementet og interessen lever i en nørd. De er spiret i ham på et uvist tidspunkt i barndommen, vokset sammen med ham, gror i ham og ud i omverdenen, så vi alle får teknologiske fremskridt og fantastiske computerspil, der i korte øjeblikke hjælper os til at glemme konen, der kræver sin frastødende ret inde fra ægtesengen. En hipster påtager sig interessen. Han shopper interesser, som var det Absolute Music cd'er i Hernings afdeling af Stereo Studio. Han klistrer dem på sig som stjålne fjer og imiterer den sande fugl, som han i samme åndedræt træder på ved at ironisere over den.

Jeg gentager kernen i min afsky for hipstere: En nørd er sine interesser. En hipster beslutter sig for sine interesser, som han alligevel ikke gider sætte sig ind i, fordi denne proces ville omdanne ham til en nørd, hvilket ikke er cool. Det er hele essensen. Der er jo ingen, der tror på, at de såkaldte soulies virkelig synes godt om Northern Soul, eller at de på nogen måde giver et flyvende knald, om musikken kommer fra gammeldags 7-tommer singler eller ej. De påtager sig det bare, så det kan se ud, som om de er anderledes. For at få opmærksomhed. For at få en eller anden identitet på sig, som de hovent kan afspejle for at få en kort tids ro fra minderne om alle de gange, far sneg sig ind i barnesengen.

Er du sindssvag, jeg hader dem. Men ved I hvad? Jeg synes, vi skal gøre dem en tjeneste. Møder du en soulie, så gør ham virkelig til en soulie. Adskil hans sjæl fra hans legeme, hvis du forstår, hvad jeg mener? At han så i virkeligheden ingen sjæl har, gør ikke noget. Så vil der bare intet være til overs fra ham.

Til glæde for alle os andre.

lørdag den 16. juni 2012

Jeg hader Danmark

Det er nok de færreste Bitter Blog læsere, der bliver chokerede over, at jeg hader fodbold. Jeg hader ikke selve spillet så meget som alt ævlet udenom: Popsmarte, forkælede fodboldspillere, deres tatoveringer og mærkevareunderhylere og fordrukne, liderlige udskejelser udenfor banen. Og så selvfølgelig deres fans, som i Aarhus' tilfælde består af AGFs Sturmabteilung, der vader hærgende gennem byen under "Day-O"-korsang som en flok demente Belafontebavianer.

Jeg ved godt, at 95 % af danskerne er idioter, og at de derfor elsker Superligafodbold, men jeg har absolut ingen forståelse for EM-fodbold. Nu har politikerne gennem årtier opdraget mig til, at jeg skal hade Danmark og alt, hvad vi står og har stået for med undtagelse af vores fantastiske velfærdssamfund, som ingen andre lande kan måle sig med. Vænnet mig til, at der bliver set ned på Dannebrog, og at mine politisk korrekte fødselsdagsgæster flakker med øjnene, når de opdager den lille flagstang jeg har stående på mit bord. Og nu forventes det gudhjælpemig, at jeg skal heppe på noget så reaktionært og provinsielt som et dansk hold?!

Nu havde jeg lige slugt ideen om, at nationalstater hører fortiden til, og at grænser bare var noget, gamle, bitre krigsherrer havde trukket efter deres primitive voldtægt af menneskeheden. At vi burde erstatte vores selviske og barnlige lande med FN og måske EU og nogle menneskerettigheder og rocksangere, der kunne udbrede budskab om fred og om det lyksalige i øget skatteindkrævning, så alting kan blive godt og menneskeligt igen. Og pludselig vader flokkene af klaphatte rundt i landet, klædt i det diskriminerende, primitive, uddaterede Dannebrog. Og jeg hører politikere rose landsholdet? Sig mig, var vi ikke kommet ud over alt dette?

Det er ikke kun fordi, jeg er sur over, at da jeg endelig, omsider havde optimeret min metode til at lave mælkeskum til min Cappuccino, fik synet af de bondske danskere i fjernsynet mig til at ryste på hånden og sprøjte perfektioneret, trykiltet yversekret på min nyindkøbte titusindkroners statementbrille. Nej, det er fordi, det ingen mening giver, at civilisationen tager et skridt tilbage. Skal vi så også til at køre med gammeldags analoge modems igen? Eller firkantede hjul? Hallo, evolutionen har været her, venner, og nationalstater er så forældede som stavnsbånd og hulemalerier. Fat det dog.

Signalforvirringen er total. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg nu lige troede, at jeg havde stillet mig på det rigtige hold, hvor godheden og menneskeligheden regerer. Jeg fik det jo at vide af DR,  EU, Hollywoodstjernerne og alle de rigtige politiske partier, og så må det være rigtigt og sandt. Hvad skal der blive af mig? I river mig og mine sarte rødder op fra den værdifattige jord, I plantede mig i. Det ender vel med, at homopar ikke længere kan betragtes som ægtefolk i den kirke, jeg af og til beærer med et ironisk besøg. Måske beslutter jeg mig for at blive en soulie. Vandkæmme mit hår og iklæde mig højtaljede benklæder i proteststatement over, at I udhuler selveste lille mig, efter jeg lod jer forme mig som en lille, blød lerskulptur.

Jeg forventer, at EU og menneskerettighedsorganisationerne griber ind. Jeg mener ikke, at hverken fodbold eller EM skal afskaffes. Nej, jeg er jo borgerlig og liberal, så folk må gøre, hvad de vil. Men de kan da lægge velmenende kvoter ind over sporten. Lave kønsblandede hold, homokvoter og give det hele et etnisk præg? Omdanne EM, så det ikke er fødselsstedet, der skal afgøre loyaliteten, for man er jo menneske, uanset om man er født i Danmark eller Somalia. Så kan alle spille i gråt, man kan lave omfordeling af målscoren efter kampen, og man kan heppe på det hold, som man synes bedst om, uden at afsløre hvor ens præferencer ligger, så man ikke krænker nogle af de andre fans.

Under alle omstændigheder skal det nok blive godt igen om nogle uger, når EM-fodbold er ovre, og vi igen overlader Dannebrog til swingercampister og socialt dårligt stillede hundetrænere, og den ækle bøgetop ikke længere skygger mit udsyn over selvretfærdighedens frådende bølgetoppe.

tirsdag den 12. juni 2012

Statementbrille

Et af de mest anvendte udtryk her på Bitter Blog er "statementbriller". Selvom andre også er begyndt at anvende ordet, bryster jeg mig af, at det er mig, der har opfundet udtrykket for fænomenet, der driver mig til vanvid. Måske ved du ikke, hvad statementbriller er, og i så fald bærer du sikkert et par selv. Kig dig selv i spejlet. Er dine briller bare det mindste for meget, dukker der blot en lillebitte flig af en tanke op og fortæller dig, at de måske ikke passer til dig, føler du bare det svageste stød af flovhed ved at se dig selv med dem, ja, så er sandsynligheden for, at du bærer statementbriller, lige steget til det dobbelte.

Jeg har netop været på ferie, hvor en statementbebrillet person deltog. Han dukkede selvfølgelig op som den første i min gruppe for lige at understrege det faktum, at jeg aldrig bør tage ud at rejse. Han smadrede resten af turen fuldstændigt. Hvert eneste sekund skulle jeg se på hans dumme, prætentiøse briller af gennemsigtigt plastik, der fyldte hele hans grimme bondefjæs. De lignede fuldstændig et par beskyttelsesbriller fra nytårsaften, bortset fra at sidstnævnte er pænere.

Jeg fantaserede om, at ulykker ramte ham. Eller hans kone. Eller et af hans snottede børn. Alt for at hans latterlige, dumme blik bag det frygtelige stelmonster skulle fjerne sig fra mig; han kiggede naturligvis hovent på mig, fordi jeg på et tidspunkt havde anvendt udtrykket "neger". Så kunne jeg så vade rundt med hans fårede, stupide blik klistret i nakken, fordi jeg havde overtrådt en eller anden politisk korrekt moral, der åbenbart strømmer i årerne på statementstel og inficerer enhver bærer.

Jeg ved, han forsøgte at signalere, at han var unik. At han var noget specielt. At han tilhørte en slags elite, og at han i hvert fald forstod det der litteratur, som du ikke forstår og ikke gider at læse. At han var inkluderende og interesseret i fremmede kulturer. Men i virkeligheden valgte han dem, fordi han ikke havde tilstrækkelig personlighed, rygrad og gennemslagskraft til at sætte sig i karakter uden at bære et par værdiløse plastikpinde i overstørrelse på næsen. Han troede, de latterlige briller ville hjælpe. At andre ville se ham som et unikum i stedet for det elendige, cookie-cutter konglomerat af atomer, hans fysiske eksistens udgjorde. Men det gjorde de ikke.

Og ja, jeg kunne vel være ligeglad, men det går i mit pis, fordi jeg på min ferie skulle tynges af denne kraftidiots latterlige, påklistrede attitude. Selv behøvede han kun at se på den, når han gik forbi et spejl, mens jeg skulle lide hvert eneste, lille millisekund af min dyrebare fritid. Efter kort tid ønskede jeg, at hans børn ville dø for hans øjne. Blive kørt over. Eller voldtaget og sprættet op af en eller anden pædofil russer. Bare så han ville begynde at tude, som den tøs han var, og fylde sine briller så meget op med tårevand, at jeg kunne proppe nogle guldfisk i og endelig, omsider få et eller andet praktisk anvendeligt ud af det elendige lort.

Han troede jo, at han var så smart, men jeg bemærkede, at han kom fra Galten, og i Galten kan man allerhøjst være fodersækkebærer. Eller idiotchef for fem idioter, der bærer fodersække, tager speed i weekenden, kører rundt på latterlige scootere og spiller konsolracerspil. Man bor også kun i Galten, hvis man ikke har råd til andet. For eksempel, hvis man bruger alle pengene på åndssvage modestelsbriller, der får enhver rettænkede person til at brække galde op af bare rædsel.

Fuck, ja, jeg hader dem, der bærer statementbriller. Jeg har lyst til at stampe på dem, når jeg ser dem. Knalde en spade i ansigtet på dem. Knuse deres latterlige kranier så deforme, at ingen hornbrille nogensinde ville kunne trække opmærksomheden væk fra den intethed, der lurer bagved. Nej, du laver ikke et statement ved at bære dem. Nej, du bliver ikke klogere. Nej, du ser ikke klogere ud. Nej, du udviser ikke mod. Nej, du er ikke grænsesøgende og eksperimenterende. Nej, du er ikke ironisk. Du ligner bare en stor, dum nar, der er faret vild ved en fastelavnsfest, forklædt som racerkører fra 20'erne eller muligvis en dårlig Crazy Frog, og som fortjener al den tæsk, du ikke får, fordi det så ikke længere ville være meningsløs vold.

Og jeg ved godt, at konen sagde i butikken, at de så smarte ud. Eller at dine venner trykkede på "synes godt om", da du sendte livebilleder på Facebook, mens du prøvede briller. Eller at din hipsteromgangskreds som ikke engang kender dit rigtige navn, fordi du har påtaget dig ironiske "Kjeld", sagde, at de så rigtig fede ud og at det gav dig et fedt udtryk. Eller at de påstod, at brillerne fremhævede dine kreative sider. Men det var kun fordi, de ikke selv skulle bære dem. Og fordi der ikke findes en "kvas-dem-øjeblikkeligt"-knap på Facebook. Og fordi det vil være så meget nemmere at være dig utro, når du går rundt og ligner en retarderet svejser fra Tarm, mens du tror, du er så pissesmart og cool. Og fordi, de forsøger at trøste dig, fordi ingen jævnt begavet kontorassistent fra en Viborgforstad nogensinde har været kreativ.

Skil jer dog for helvede af med det lort. Køb kontaktlinser. Bliv laseropereret. Hvis du ønsker at skille dig ud, så skil dig ud, i stedet for at købe tåbelige briller, som bare understreger din ligegyldighed, almindelighed og mangel på substans. Men jeg kan godt se problemet. Hvad skal hipstere, vandbærere og uintelligente forstadsmænd så få livet til at gå med? Og hvad med alle de bare helt almindeligt homoseksuelle? Jeg ved det ikke. Hvad med at I begynder at skære i jer selv? Så kan alle da se, at I bare er opmærksomhedshungrende nuller og selvfede tabere, hvis virkelige indtryk på omverdenen bør måles i myggemålestok.

Men Bitter Blog vil hjælpe. Angiv din statementbeberillede nabo, kollega, kone, forælder eller barn. Send mig deres e-mail adresser sammen med en kort beskrivelse af deres problem, og Bob Glitter skal sende disse prætentiøse penisgnubbere en personligt tilrettet opsang om, hvordan de er blevet anonymt anmeldt for at bære grimme briller, der ødelægger deres venners og families hverdag. Og ja, jeg er pisseligeglad med, om nogen vil kalde det mobning eller chikane. Jeg gør det alligevel. For det er en hjælp i stil med tvangsmedicinering. Og for helvede, hvor I trænger til det.