mandag den 12. december 2011

Dissektion af en hipster

Det er egentlig utroligt, jeg ikke har skrevet et indlæg om hipstere før. Det er ikke fordi, jeg ikke har forsøgt, men de er altid endt ud med at blive til bylder af skældsord. Nu tager jeg en dyb indåndning og prøver igen at beskrive denne underlige type mennesker, som er blandt de mest usympatiske af slagsen ... hvilket ikke siger så lidt. Hvis du er hipster og læser dette indlæg nu, jubler du. Jeg har nemlig lige beskrevet dem som "underlige", hvilket er præcis sådan, de higer for at blive opfattet. Men de er kun underlige på overfladen. Efter dette indlæg vil du indse, at de er de tommeste mennesker i denne verden, og at underligheden blot er som påskemalingen på de udpustede, døde æggeskaller, der udgør deres fysiske eksistens.

Jeg er ikke bange for at såre nogen, og med hipstere er der slet ingen fare. Hvis en hipster læser Bitter Blog befinder vi os i år 2033, jeg er forhåbentlig død og en hipster undersøger mine ynkelige spor i verden i håbet om at finde noget, som alle andre har glemt. Essensen af at være hipster er nemlig at finde noget, alle andre har glemt, tage det op og dyrke det som en nørd; vel at mærke uden egentlig at interessere sig for det. I det øjeblik, ikke-hipstere fatter interesse for det, de har genoplivet, slipper de det, som var det underbukser uden gylp. For så er det ikke længere noget, som ingen interesserer sig for og finder underligt: Det er ikke længere ironisk.

Faktaboks
En hipster er typisk et bymenneske, som tager noget - en eller flere bestemte og muligvis relaterede beklædningsgenstande, fritidsbeskæftigelser, værdisæt eller lignende - til sig uden egentlig at have følelsesmæssige eller intellektuelle tilknytningsforhold til dem. Dermed bærer hipsteren denne påtagede identitet med ironisk distance. Hipstere bør ikke forveksles med nørder, der er meget engagerede i essensen af deres passion. Udseendesmæssigt ser man ofte "Onkel Anders"-typen, som fra de gamle Far til Fire film, selvom denne type naturligvis ikke er dækkende for det evigt foranderlige, overfladiske billede af hipsterflokkene.

Ironien gennemsyrer hipsterens liv. Hvis du nogen sinde har befundet dig i en hipsters lejlighed vil du opdage, at den er ironisk. Måske ligger den på en ironisk gade, den har ironisk inventar lige fra sofaen til det møbel, der ironisk udgør reol for ironiske bøger, ironisk blandet med ironiske tegneserier. Badeværelset er i ironisk forfald, og tandpastaen presses af en ironisk, gammeldags metaltube. Kigger du på væggen, ser du ironiske polaroidfotos fra de ironiske cykelferier med hipstervennerne, hvor de drak sig fra sans og samling i dårlig, ironisk paprødvin, mens de løb rundt i solskinnet med åbne, lyseblå skjorter og blafrede med deres utrænede, ironisk skoldede mandepatter. Når indehaveren, hipsteren himself, dukker op i lejligheden, bemærker du hans grimme, dumme fuldskæg om de blege, tynde læber og de enorme, dumme metalstelsbriller med tonede glas.

Terroristlederen Kashmiri har en vis lighed med den typiske
hipster, såvel fysisk som menneskeligt. Ironisk nok er han død.
Hvis du er hipster og læser dette, er vi som sagt i 2033, og jeg kan fortælle, at du allerede er surfet videre. Blogs med indlæg, der typisk har et lixtal så højt, at det dræber alle edderkopper, der vover at lave spind omkring bøger, der indeholder lignende tekster, tiltaler ikke hipstere. Dette er fordi, hipstere sjældent har nogen uddannelse. De er udannede og simple, uintelligente, usympatiske, grimme, små mennesker med pindarme, og ingen kan lide dem. Ingen. Det er netop derfor, de er hipstere. De indeholder intet og har taget hipsterrollen på sig i håbet om at få bare en eller anden identitet i deres elendige, indholdstomme liv. Men det lykkedes ikke. Paradoksalt og passende på samme tid, er de ironisk overfladiske i deres søgen på indhold.

På ét område fejler hipstere totalt: Det politiske. Tomme som de er, interesserer de sig ikke for politik og er egentlig ligeglade. Men deres behov for identitet og ultimativt accept fra omverdenen driver dem mod socialismen. For det første har socialismen fejlet på alle områder og er dermed umiddelbart et oplagt emne for en hipster. Dernæst ejer en hipster hverken integritet eller værdier, materielle som immaterielle, og så tiltrækker socialismen naturligvis, fordi den giver adgang til andres. For det tredje giver socialismen lejlighed til, at de kan have en ironisk Karl Marx bog liggende på sofabordet og for det fjerde, fordi de er bymennesker, giver det dem en tilknytning til det politisk korrekte centrum-venstre segment, som nemt lader sig imponere af overfladiske floskler. Inderst inde er hipstere angste mennesker og ved at hyle med flokken politisk er de sikre på ikke at skabe en så stor distance til andre mennesker, som ellers ville være naturligt, hvis sidstnævnte virkelig kendte hipsterne.

Uanset, at jeg nærmest med matematisk præcision argumenterer for, at hipstere er ringe mennesker, og jeg derfor ingen grund har til yderligere at sparke på dem, så hader jeg dem inderligt. Jeg håber virkelig bogstaveligt, at disse spild af ilt dør, når jeg ser dem.  Måske bare fordi jeg generelt hader mennesker, og når der tropper nogen op, der har støvsuget sig selv for enhver ynkelig rest af nedarvet menneskelig værdi, så provokerer det mig. Eller måske er forklaringen bare, at de ser så åndssvage ud. Jeg var til en koncert for nylig, hvor der var en hipster med. Egentlig var han fejlplaceret, hvilket han ironisk nok ikke rigtig fattede, hvorved han netop passede ind. Men da vi stod der rimelig tæt på scenen i cirka trehundredeogfirs grader celcius, betragtede jeg sveden hagle fra under hans ironiske tophue, og jeg svor, hvis hans latterlige, ironiske demonstration førte til, at han kollapsede i hedeslag, ville jeg curbstompe ham på stedet.

Måske har du hipstervenner og er fornærmet nu. Måske synes du, jeg er for hård ved dem. Måske er en af dine kollegaer hipster. Ja, jeg skrev kollega, fordi jeg erkender, at visse af dem på trods af mangel på uddannelse og intellekt får arbejde i kreative jobs. I ved, de sorte huller af arbejdsområder, som firmaerne gerne hælder penge i, mens de massakrerer produktive medarbejdere, fordi lederne forveksler stupid overfladiskhed og gammel vin på nye flasker med innovation, hvilket ironisk nok ikke er helt forkert. Men hvis du har hipstervenner, så tænk lidt over, hvorfor de gider snakke med dig. Hvorfor de står ud af deres ironiske lagener, tager deres ironiske cykel på arbejde og går ind til deres ironiske stol for at sætte sig ved siden af deres ........ venner og kollegaer.

Og hvis du lige nu sidder og tamper på din latterlige iMac, som du købte i din individualistiske konformitet, og skriver en kommentar om, at der er forskel på hipstere, så glem det. Nej, der er ikke forskel. Ikke indeni. Og jeg er ironisk nok ligeglad med dine tomme pseudoargumenter.

26 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ikke hårdt nok! Her er lidt morskab: http://poolworldwide.com/shootview/#/?q=oslo&lat=59.913821&lng=10.752693

Scarlet P sagde ...

Bob, her bliver jeg simpelthen nødt til at korrigere dig. Det passer simpelthen ikke, at hipstere sjældent har uddannelse. De findes i enorm koncentration på ethvert humanistisk fakultet, hvor de studerer diskursanalyse, queer-teori og ikke mindst film- og medie. Selvom du og jeg godt kan blive enige om, at disse uddannelser højst burde kvalificere til et job som opvasker på "grød", så kommer man ikke udenom, at nogen af dem teknisk set ikke er uuddannede.

Anonym sagde ...

Ja, du er ganske enkelt for hengivende her. Til inspiration:

http://www.youtube.com/watch?v=lVmmYMwFj1I

Anonym sagde ...

The Accidental Hipster:

http://www.youtube.com/watch?v=-Ktv2QqWYGY&feature=fvst

Anonym sagde ...

"Essensen af at være hipster er nemlig at finde noget, alle andre har glemt, tage det op og dyrke det som en nørd; vel at mærke uden egentlig at interessere sig for det."

Er konen hipster Bobby?

Det forklarer det bitre!

Bob Glitter sagde ...

Anonym@09.47: Min kone døde i et trafikuheld efteråret 2009 - derfor pausen på Bitter Blog. Men tak, fordi du spurgte.

Labum sagde ...

Du er langsom, Bob.

Anonym sagde ...

Er enig! HADER HIPSTERE!!! Mht. deres uddannelse har du ret. Rigtigt som Scarlett påpeger at de findes i hopetal på humasnistisk fakultet men bliver de nogensinde færdige med at studere?!? I don't think so.

Korrekt analyse Bob.

BOB for pres!

Anonym sagde ...

Bob, jeg er skuffet over at også du har taget det angloficerede "endt ud" til dig! Siger du også "ender op med"? Nej nej nej! På dansk starter man med eet eller andet, og hvis man er heldig ender man med noget konstruktivt. Det andet lyder simpelthen så tåbeligt!

Anonym sagde ...

Det er den naturlige selektionsproces, Bob, og det skal du ikke være ked af. I det lange løb er vi alle sammen bedst tjent uden hende.

Thomas Bruhn Hansen sagde ...

http://www.youtube.com/watch?v=Kbv8p1YfJbI

Thomas Johansen sagde ...

"Anonym sagde ...
Det er den naturlige selektionsproces, Bob, og det skal du ikke være ked af. I det lange løb er vi alle sammen bedst tjent uden hende."

Ovenstående er skrevet af en meget syg, tom, indholdsløs, værdiforladt og ensom person, der af kujonagtige overvejelser vælger at forblive anonym... højst sandsynligt en hipster.

Anonym sagde ...

Alle elsker fødevareminister Mette Gjerskov (S), når hun taler varmt for fedtafgifter...!

Anonym sagde ...

@ Thomas Johansen

Bob ville aldrig fortælle os noget om nogen død kone, hvis hun faktisk var død i et biluheld. Og havde Bob af uransagelige årsager alligevel valgt at dele sit privatliv med os, så ville Bob sikkert også kunne leve med mine hårde ord. Tror du virkelig, at Bob kunne blive såret over noget som helst, jeg har at sige? Bob er hævet over den slags, og Bob under nok også en ensom sjæl glæden ved at varme sig lidt i skæret fra andre menneskers bilulykker.
Og hvorfor forsvarer du i øvrigt Bob? Du er godt klar over, at hans gave til de fattige børn i år var en saks og et par løbesko?

Anonym sagde ...

Og du er et bedre menneske fordi du vælger at hade? At sige at hipsters ikke uddanner sig er direkte dumt, det viser jo bare at du lige som alle andre hipster-hadere ikke sætter sig ind i fakta omkring dem, og bare hader for at hade et eller andet. Det vrimler med disse "ironiske" og "grimme" mennesker overalt på humanistiske institutter. Og ja, de bliver færdige med deres uddannelse, for sjovt nok vrimler det også med sådanne "døde æggeskaller" på arbejdsmarkedet. Du vil opleve når du engang holder op med at hade (dig selv, hvilket du jo så åbenlyst gør), at verden faktisk kan blive et meget sjovere sted at befinde sig i. Kom over din teenage bitterhed og få dig et liv. Du er simpelthen for sørgelig!

Bob Glitter sagde ...

Anonym@01.08: Spørgsmålet er, om du er meget bedre selv? Du har tydeligvis enorm indsigt i den menneskelige psykologi. At had til andre mennesker grunder i selvhad? Hvilken fantastisk korrelation af den menneskelige psykes mekanismer. Jeg tror ikke, jeg har hørt noget lignende, siden jeg deltog i ungdomsskolens aftenkursus i psykologi. Øvet hold, naturligvis.

Din indsigt til trods, vælger du at angribe mig, den selvhadsramte, triste skæbne? Burde du ikke vide, at sådan noget risikerer at skubbe mig ud over kanten, så jeg i afmagt begynder at dræbe folk omkring mig. Hvem ved? Måske spalter jeg min personlighed og går efter dem, der ligner min far, fordi selvhadet i virkeligheden stammer fra mit Ødipuskompleks?

Prøv nu at følge med i timerne i stedet for at sidde og være benovet over hipsterne og ønske, at du var en af dem. Så kan det være, du engang får en chance for at lægge en kommentar, som ikke afslører, at du fatter: Nada. Af det hele.

Anonym sagde ...

http://heltnormalt.dk/truthfacts/2012/01/10

Anonym sagde ...

Synes det er et tåbelig blog indlæg du har lavet dig. Den eneste tanke jeg kan sidde med i mit hoved efter at have læst dette, er du sikkert i sidste inde er misundelig på dem. For de kan kun have mere indhold i livet end dig, hvis du har sådan brug for at hate dem. Fedt liv du har dig...

Anonym sagde ...

Glimrende indlæg på en dejlig bitter blog Bob. Fantastisk vrede! Men som du gennem din politiske bevidsthed sikkert ved. Tryk avler modtryk.

Hipster kultur handler jo først og fremmest om at ville distingvere sig fra andre mennesker, gennem en ironisk "jeg-ved-godt-det-er-åndsvagt-men-fed-nok-til-at-kunne-se-det" dyrkelse af forskellige kulturelle og sociale markører. Det handler i sidste ende om at adskille sig fra andre mennesker og vise ens overlegenhed over for andre mindre bemidlede klasser.

En tankegang og evne du med sikkerhed besidder, så jeg er ked af at sige det; du er selv en mega hipster, kun understreget af dine mange tweets og din blogging. Du gør det dog ikke med ironi, men med vrede, der dog afspejler den samme "jeg-ved-hvad-der-er-rigtig-fedt" holdning.

Men saml' du bare nogle billeder til dit pinboard på Pinterest, hyld den ægte (og ikke ironiske) kunst og tænk med glæde tilbage til den tid hvor 'The Artist', ikke havde fået en Oscar, og var blevet allemandseje.

Og yes. Jeg skriver dette indlæg fra min latterlige iMac. Du skriver sikkert fra din dejligt ironiske Windows XP datamat, der viser, at du er for fed til at gå op i din computer. Eller hvem ved. Måske er du røget videre på Ubuntus open-source system, der signalerer kampen for kommerciel frigørelse, hvilket jo underbygger dit genuine jeg.

Anonym sagde ...

"8. marts," du er dog det mest latterlige eksempel på en Macintoshbruger og indigneret hipster. Se blot at Gud lod Steve Jobs ramme med den plage, som tilkommer de, som bedriver sodomi med eget køn, således skal han også ramme dig for at straffe dig for dit latterlige hovmod.

1) Det er latterligt at hævde, at det er hipsteragtigt at have standarder for godt/dårligt, rigtigt/forkert. For hipsterisme karakteriseres af et bevidst valgt image og en overflade,som skal fungere med noget i omverdenen med det ene formål at få opmærksomhed fra andre hipstere.

2) Det er latterligt, at du anklager andre for at bruge Ubuntu, når du selv benytter dig af et posixkompatibelt computersystem.

3) Du er dum og grim.

4) Din mor er en luder (til 25 øre.)

Din observation om at hipstere forsøger at udskille sig fra mængden via overfladiske symboler er rigtig nok. Men selvom hipstere ikke er noget værd hvordan de end maler deres overflade, så er der imidlertid stadig forskel på folk, som ved bedre, og som har en mere lødig karakter, og som er bedre til at vide, hvad der er rigtigt og forkert.

Anonym sagde ...

I praksis er en humanistisk uddannelse det samme som ingen. Humanistiske kandidater er fyldt med lort, og kan ikke finde ud af andet, end på ironisk måde at tale sort så kun deres fimsede humanistvenner kan forstå det.

Anonym sagde ...

Bob fik vist ikke med, at hipstere er totalt blottet for humor.

Anonym sagde ...

Priceless! Fortsæt fuckhoveder.

Anonym sagde ...

Har netop genset den ret sjove "Dickhead Song", og fik lyst til at dele den .. den er spot on ..

http://www.youtube.com/watch?v=o_5uVdy5YmA

Anonym sagde ...

Haha "ironisk" nok kommer dette indlæg fra en gut med en "ironisk" fez hat og fuldskæg på sit billede. Hipster!

Bjarke sagde ...

Kære Bitterblog,

Jeg er ved at forsøge at forstå hvordan man kender en hipster.
Her er et eksempel hvor jeg har en mistanke:
http://vimeo.com/9665206
Manden ved 1:10, der sidder på gulvet i skjorte og stribede bukser, er han hipster?
Han har godt nok ikke fuldskæg, men han ser ud som om han pludselig har fået en ironisk interesse for eksotisk dansk.