torsdag den 22. december 2011

Dødninge

For nogle uger siden satte jeg mig ned foran TV'et med korslagte arme og tændte for DR HD. Jeg har stort set ikke set fjernsyn siden Dronningens Nytårstale, som jeg ikke husker, fordi jeg var fuld, men anledningen var denne gang, at DR er begyndt at sende den amerikanske tv-serie, "The Walking Dead", der, som navnet diskret antyder, handler om en af de mest sympatiske former for mennesker: De døde.

Min afvisende kropsholdning måtte jeg dog hurtigt bløde op. Efter blot få minutter ser man en politimand blæse knoppen af en cirka otte-årig pige, og så var jeg solgt, selvom plottet er set en million gange før: En eller anden katastrofe har:

1) ... fået de døde til at rejse sig ...
2) ... hævet efterspørgslen markant på nyudklækkede, rå menneskehjerner ...

... og så følger vi en forholdsvis lille gruppe mennesker, som forsøger at overleve i det postapokalyptiske univers. Den dårlige nyhed er, at serien handler mere om relationerne mellem de overlevende mennesker end om zombierne. De vandrende døde er blot katalysatorer for de menneskeskabte konflikter, der ender med at slå alle ihjel. Nå, så var det ikke så dårlig en nyhed alligevel.

Risikoen ved sådan en serie er, at afsnittene udvikler sig til rene soapoperas, som man engang så i Star Trek, hvor Whoopi Goldberg spillede en skideirriterende hovedrolle i fortællinger, der ligeså godt kunne have foregået i en mindre forstad i USA i 90'erne. De afsnit slukkede jeg for hurtigere end du kunne sige "Min Gud, en talende orangutang!" "The Walking Dead" har endnu ikke udviklet sig i den retning, men det ender den uundgåeligt med, eftersom alting bliver dårligere med tiden.

Hovedpersonerne i "The Walking Dead" er en politibetjent og hans slutty kone, som hoppede i seng med mandens bedste ven, som er endnu en hovedperson, cirka to timer efter, hun vurderede, at zombierne måske nok havde slået hendes mand ihjel. "Better safe than sorry" og "jeg vil hellere fortryde end undvære" ... I har hørt alle undskyldningerne før. På den måde ligner kvinderne jo sig selv. Derimod ligner seriens mænd overhovedet ikke virkelighedens dørmåtter, når de smadrer vandrende lig i seriens talrige, voldelige scener.

Nu er det fristende for mig at sammenligne zombieapokalypsen med velfærdssamfundet, hvor socialklienterne er de direkte paralleller til den voksende hob af grådige, vandrende lig. Men jeg indså, det ville være uretfærdigt. I modsætning til socialklienterne opfylder de levende døde trods alt nogle formål i verden, såsom at være fugleføde, udstøde mærkelige lyde og agere legale objekter for de overlevendes jagtsyge. Det sidste mangler vores tøsede samfund endnu at tillade.

Hvis du er til mere let indhold i fjernsynet og ikke synes, det lyder så sjovt med den umiddelbart skræmmende setting, så kan jeg berolige dig med, at der er en del plads til humoristiske indfald. For eksempel måtte jeg le højlydt, da en nybagt, grædende enke beder gruppens zombieafliver om selv at få lov til at destruere sin mands lig med en økse, hvorefter selve gerningen akkompagneres af højere og grimmere knaselyde, end nogen stakkels småpige, der blev trukket ind i krattet af en storlemmet, eksperimenterende gæsteklient, nogen sinde hørte. Det var også sjovt, da hovedpersonens 12-årige søn blev opereret uden bedøvelse i et af de seneste afsnit.

Alt i alt vil jeg anbefale serien, hvis du kan se bort fra de sædvanlige politisk korrekte indfald med racistiske, hvide hillbillies, forskere der brokker sig over fossilt brændstof, token anything-but-white guys og latinamerikanske bandemedlemmer, der bag facaden viser sig at være kærlige ældreplejere. Du kan eventuelt bare grine af disse stereotyper, ligesom jeg gjorde, da seriens redneck drak sig fuld i lige præcis Southern Comfort. Jeg kan i hvert fald ikke lide den drink og kan ikke relatere mig til den. Nej, jeg hader dens fløjlsbløde, smooth sødme, når den vrider sig på mine smagsløg som en elskerinde på gummilagnet.

... nå, det er tid til karakter. Jeg giver "The Walking Dead" fire ud af fem mulige frådende haitianere:



Og for resten: De kalder ikke de levende døde for zombier i serien. De kalder dem for "walkers", udueligt oversat til "dødninge" på dansk. Jeg ved ikke, hvorfor de på denne facon ønskede at klippe båndet til zombiearven, men det var nok, så ingen amerikanske husmødre skulle opdage, hvor stort et ripoff hele serien i grunden er.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Minder mig om dette afsnit, fra de gode gamle Ali G-dage, inden det desværre blev en omgang kommercielt stomivæske.

http://video.google.com/videoplay?docid=-2676555096280574562