fredag den 20. maj 2011

Hil von Trier

Det er tilsyneladende de færreste, der har fattet, at vi i de seneste par dage har fået mere for kunststøttepengene end nogen sinde før. Ja, det er lige før, at det har været næsten alle pengene værd. Og når jeg siger "næsten", mener jeg, at det har været en milliontedel af pengene værd, for jeg ville gerne have betalt Lars von Trier en hundredelap for at opføre sig, som han gjorde på Cannes-festivalen.

Det har været en fryd at se, hvordan folk har skabt sig, for hvis vi træder et skridt tilbage, har han ikke sagt noget kontroversielt. Ud over, at det hele tydeligvis var en omend pointeløs joke, så har Lars von Trier sagt:

1) At han forstår Hitler. Forståelse betyder ikke nødvendigvis sympati eller billigelse.
2) At han kan sympatisere med Hitler

Okay da, så han sympatiserer alligevel lidt, men hvem med en smule empati ville ikke gøre det? Tanken om at være Hitler og sidde nede i førerbunkeren i Berlin i april 1945 er ikke særlig rar. Ligesom det heller ikke må have været rart at være Osama Bin Laden i hans sidste 40 minutter, hvor et tordende team af elitesoldater forsøgte at aflive ham. Eller Mussolini, da han blev lynchet. Et andet eksempel kunne være de handicappede. Jeg tror bestemt ikke, det er sjovt at være i deres situation. Men det betyder ikke, at jeg synes, at de ikke har fortjent det.

Kardinalpunktet er Hitler. Havde Lars von Trier sagt noget om Stalin, ville det blot være modtaget med stående ovationer, uanset det faktum at de begge var gjort af samme, socialistiske, modbydelige stof. Og forresten præsenterede han ”Idioterne” for tretten år siden med knyttet næve og til lyden af Internationale. Det er der nok ikke så forfærdelig mange, der kan mindes.

Noget af det bedste ved optrinnet, som kan ses her, er at betragte Kirsten Dunst, som sidder på von Triers venstre side. Man kan se, hvordan hun fysisk lider ved at være fanget i Den Politiske Korrektheds ækle kløer samtidig med, at hun skal sidde ved siden af sin instruktør. Hendes blik flakker, forsøger at fange andres i håbet om, at hun kan finde andres sympati og billigelse for, at hun sidder, hvor hun gør. Hendes opførsel er et skoleeksempel på kulturelitens massetænkning og flokmentalitet og angst for social isolation, og det er en fryd at betragte.

Nu skal du nødig gå hjem med en forestilling om, at jeg kan lide Lars von Trier. Det kan jeg ikke. Manden er, bortset fra i det nævnte optrin, et spild af skattepenge og af menneskelige celler. Helt ærligt, en film hvor kulisserne er tegnet som kridtstreger på et sort gulv? Det er totalt hugget fra min barndoms gade, hvor børnene tegnede på vejen. Ikke engang den islandske, skabede Björk, hvis udseende og opførsel inviterer til en paradoksal form for lovlige, men stadig frastødende, pædofile fantasier, kunne hive mig ind at se ”Dancer in the Dark”. Nej tak, jeg foretrækker Robocop og Rambo.

Ikke desto mindre har von Triers scene leveret et lille plaster på såret efter de tvangsinddrevne kulturstøttemidler. Et lille plaster med en lillebitte, sej naziørn på. Og tror du, efter at have læst dette indlæg, at jeg har fascistiske sympatier, så vil jeg citere von Trier, da han klogt smed tilhørernes kollektive tvangstanke tilbage i hovedet på dem:
"Ok, så er jeg nazist."

tirsdag den 17. maj 2011

Af alle iDiotiske forslag ...

Da deres gamle plan alligevel ikke duede, har S/SF nu genåbnet tombolaen med gevinst på alle lodder. Forslaget om at give gratis iPads til alle skolebørn er så poppet, at de burde kunne vinde samtlige næste årtis Melodi Grand Prix på det. På en måde er det selvfølgelig en genistreg: Alle de tabere, der ikke gider arbejde og som står i Ribers og ikke kan købe en iPad på sindssyge afbetalingsordninger, kan nu alligevel få deres nassefingre i den ubrugelige pyntegenstand for alle os andres penge.

Hvem fanden har fundet på, at det skal være iPads? Forslaget må simpelthen stamme fra en af de Radikales skoletøser Zenia Stampes eller Sofie Carsten Nielsens cafe-hjerner. Eller også kommer det virkelig fra en af den traditionelle venstrefløjs, teknisk inkompetente idioter, som tilfældigvis har hørt, at en iPad er smart. Det kunne sagtens være en af debile Villys påfund. De påstår, at forslaget koster 300 millioner kroner, men mon de har indregnet:

1) Opdatering af software.
2) Undervisning af fatsvage unger.
3) Indkøb af papirbøger i stedet for Apples e-bogsudgaver, hvor halvdelen af de historiske fakta er fjernet for ikke unødigt at fornærme visse religiøse grupper.
4) At ikke alle "har råd" til en netforbindelse, hvorfor dette naturligvis skal inkluderes på statens regning.
5) At børn bruger gratis ting som kasteskyts, og at der derfor kommer en anseelig udgift i form af erstatninger og reparationer.

Da vi i folkeskolen i min spæde ungdom fik udleveret ét stk skrigrød, statssanktioneret, elektronisk regnemaskine, gik der konkurrence i at finde ud af, hvor hurtigt man kunne smadre lortet, som i øvrigt var bygget til at overleve i en tændt mikrobølge ovn i World Trade Center d. 11/9 2001. Hvad er det lige, iPads kan holde til? Nøjagtig det samme, som de kan bruges til: Intet.

Netforbindelsen kommer staten som sagt også til at betale. De røde har i øvrigt tidligere foreslået gratis bredbånd til alle, leveret af staten. Og vi husker jo alle sammen, hvor lykkeligt det var i gamle dage, hvor TeleDanmark havde monopol. Den ækle monolit af en organisation var inspireret af to ret ens politiske ideologier i sin forretningsmetode: Kundeservice som nazisternes og effektivitet som kommunisternes. Det vil vi alle tilbage til, og jeg forestiller mig, hvorledes alle danske borgere har en gratis 256 kb/64 kb bredbåndslinie i 2037, når flokken af offentligt ansatte datamatikere har taget sig sammen til at aktivere den sidste forbindelse.

Jeg gider ikke engang skrive om alle de idiotiske, indlysende problemer, iPads har, og som ville besværliggøre brugen af dem i en undervisningssituation. Der kan kun være ét positivt resultat af indkøbet af iPad: Steve Jobs kan få en pænere bårebuket, når han snart bliver puttet i jorden til glæde for den censurhadende del af verdens befolkning. Åh ja, og så bliver danske børn verdens bedste Angry Birds spillere. Vi andre kan ærgre os over, at vores hårdt tjente - men aldrig modtagne - skattepenge bliver brugt til at købe poppede luksusgadgets til gengæld for røde stemmer.

Og inden du brokker dig: Ja, de røde har kun givet iPad som et eksempel, og måske får alle en bærbar PC i stedet? Og hvad så? Alle de andre problemer vil stadig være til stede, og der er kun én løsning på dem: Lad pengene blive i forældrenes lommer, så de selv kan foretage valget og klare udgiften til deres børns værktøj. Men det kan vi stakkels borgere jo åbenbart ikke administrere selv i dette ynkelige klynkeland.


Update 30/1 2013: Bitter Blog fik ret igen.

lørdag den 14. maj 2011

Så ruller vi over grænsen

Det kan efterhånden ikke engang chokere mig, at Dansk Handicap Forbund har trillet rundt i privatkvarterer i Malling, noteret sig de adresser, hvor der er anlagt terrasser, som ikke er velegnede til spassere, og som derfor overtræder et vanvittigt bygningsreglement, og anmeldt ejerne til kommunen. Jeg ved nemlig, at handi'erne bruger al deres vågne tid på at snage på andre mennesker og brokke sig, fordi:

1) De altid snager.
2) De altid brokker sig.
3) Det liv, de har, svarer til deres forkrøblede og triste udseende.
4) De aldrig bliver inviteret til grillfester, og de tror, det er på grund af terrasserne.

Men nej, det er ikke på grund af terrasserne. Det er fordi, ingen kan lide dem. Ingen. Det er i forvejen ret klamt at indtage sin mad ude i haven med alle dens insekter, fugle og dræbersnegle, og det sidste, vi behøver, er irriterende ”fzzzzt”-lyde, når spasserne savler ned i grillkullene. Naturligvis vil de ophøjede spastikere påpege, at reglerne er til, såfremt en af deres ærede medlemmer skulle ønske at flytte ind i huset på et vilkårligt tidspunkt i fremtiden, hvorfor det ærede medlem ikke skal have besvær med at trille ud på terrassen. Jeg ser uendelige perspektiver i at indføre disse sindssyge regler, som sikrer os mod imaginære, fremtidige situationer med handicappede. Uendelige perspektiver til uendeligt besvær.

Forestil dig, at du har købt en ny 24-tommer fladskærm til din PC, så du kan spille Farmville på Facebook i en dejlig stor 1920x1080 pixels opløsning. Det må du naturligvis gerne, men såfremt der tilfældigvis skulle sidde en bælgøjet handi bag dig, er du fremover forpligtet til altid at se dit skærmbillede i 500 gange zoom, så idioten kan snage i dine e-mails på linie med normale mennesker (som dog ikke har dette behov, fordi de rent faktisk har et liv):
Din nye, store, flotte skærm, der af hensyn til svagere stillede desværre må begrænse sig til at vise 1/500 -del af billedet. God fornøjelse.
Eller hvad med din PlayStation 3 controller? Vi kan så sandelig ikke formode, at spillerne er fingernemme, og derfor må vi indføre kæmpecontrollere til eventuelle gæster, selvom de stadig har mindre chance for at ramme ”start”-knappen med fingrene end en ladeport med en badebold.

Din fætters genbo, Heino fra Odder, som sikrer dig en udgift i tusindkronersklassen til  PS3-udstyr i latterlig overstørrelse. 
Desuden kan du også forvente at skulle udskifte samtlige krus i dit yndlingskaffestel:

Værs'go og til lykke! Et af dine nye Mega Mussel krus.
Og kan man forestille sig den lammende bølge af sagsanlæg mod den Googleafdeling, som udvikler talegenkendelse til brug i smartphones:






Så har jeg vist også skåret min pointe ud i letlæselige papbogstaver for selv de mest retarderede læsere. Men det er sikkert også snart ulovligt at holde nogen uden for sine pointer. Jeg beklager, hvis det virker som om, jeg sparker på folk, der allerede sidder ned, men jeg må jo ikke bryde selv de mest tåbelige love, vel, Dansk Handicap Forbund?

Jeg tvivler på, at Dansk Handicap Forbund får flere medlemmer af at føre sig frem på denne usympatiske, krævende facon. På den anden side tvivler jeg på, at nogen melder sig ind i netop dét forbund af ren lyst eller interesse. Det er vel nærmest sådan noget, man næsten er nødt til, hvis man bliver spasser. Men måske får de nogle udmeldelser fra de retskafne handicappede, der  findes et eller andet sted derude (jeg leder stadig efter dem, ligesom jeg leder efter rationelle socialister og frivilligt arbejdssøgende kontanthjælpsmodtagere). Jeg tror dog, de fleste af dem først melder sig ud, når de har taget den sidste rampetur ned i deres forhåbentligt tidlige grav.

Det eneste positive ved alt dette nærfascistiske regeltyranni er, at man på en eller anden måde bliver fremtidssikret. Når skæbnens ironi rammer mig, og jeg selv ender med en motorik som en halvkvast edderkop og sidder i kørestol, så vil jeg stadig kunne køre ud på terrassen og tage lidt sol. Hvilket jeg naturligvis aldrig ville komme til at gøre. Det ville jo svare til at vande en vissen blomst. Og i øvrigt ville jeg have travlt med at køre rundt i min 1.000.000-kroners kommunebetalte, forkromede Chrysler for at snage på, om naboerne overholder alle de reglementer, der sikrer, jeg kan komme ind i deres hus, såfremt de overhovedet gad at have noget som helst med mig at gøre. Hvilket de da på ingen måde vil, når jeg også er blevet handicappet.

Man kan selvfølgelig håbe, at de stikkeragtige anmeldelser er et lokalt fænomen i Malling og andre døde byer i omegnen, såsom f.eks. Odder. Seriøst, har du nogensinde været der? Byen består stort set af gamle mennesker, handicappede, alkoholikere og fulde, neonoplyste gymnasieelever. Nu, jeg tænker over det, ser der sådan ud alle steder, der ligger mere end syv kilometer væk fra en storby. Bortset fra i Nordkorea, hvor de af en eller anden grund ingen handicappede har. Nogen steder. Overhovedet. Så socialismen er altså godt for noget.

fredag den 6. maj 2011

Exit: Osama Bin Laden

Så nakkede USA Osama Bin Laden, og derfor vil jeg gerne bede jer om én ting: At holde jeres forpulede kæft! Efter fire ulidelige dage kan jeg tilsyneladende placere samtlige mine venner, bekendte, familie og kollegaer i en eller flere af følgende fire kategorier:
  • Konspirationsteoretikerne
  • Menneskerettighedsbureaukraterne
  • Humanisterne
  • De religiøse tosser
De har alle enten ikke en kæft forstand på, hvad de udtaler sig om, eller også har de ikke tænkt sig om. Eller bare begge dele. Jeg er efterhånden vant til det. Men lad os tage dem en af gangen:

Konspirationsteoretikerne

Cirka 2,3 sekunder efter de første meldinger om Osamas død, begyndte folk at poste alle mulige åndssvage teorier på internettet:
  • At han ikke var død, og at USA bare løj.
  • At han døde i 2002 af en nyresygdom
  • At han hele tiden har siddet på Guantanamo
Hør nu, for helvede: Obama træder ikke frem på landsdækkende tv og siger, at de har skudt Osama, hvis de ikke har gjort det. Men det er måske, fordi han er neger, du tror han er så dum, dit racistiske svin? Hvor smart ville det lige se ud, hvis Osama dukkede op et par måneder senere i Røvivejretforallahstan? Tænk jer dog om.

Menneskerettighedsbureaukraterne

Åh, jamen for satan da. Her er flokken af latterlige papirnussere, der stiller spørgsmålstegn ved, hvordan alt er foregået, og de er under ingen omstændigheder tilfredse. Hvis de skulle have været tilfredse, skulle operationen mod Osama have foregået på følgende måde:

1) Cirka to år før operationen informeres FN og en rapport udarbejdes.
2) Rapporten afventer godkendelse i FN.
3) Dernæst ryger operationen ud i militær høring.
4) Derefter i offentlig høring foran alle mulige politiske partier, som samarbejder i demokratiske udvalg for at lave en fælles beslutning.
5) Operationen kan sættes i gang, efter visum og indrejsetilladelse til Pakistan er blevet sikret.
6) Et multikulturelt team af FN-medarbejdere ledsager Navy Seals teamet, hvor de i tilfælde af modstand skal:
   1. Interviewe modstanderen og afklare, om han eller hun føler sig krænket eller uretfærdigt behandlet.
   2. Pause operationen efter hvert løsnet skud, måle afstand til målet og lave en vurdering af, om målet var i stand til at forsvare sig eller ej.
   3. Lave en udførlig rapport angående anvendte våben i forhold til internationale konventioner vedtaget af folk, der aldrig har stået i en krigssituation.
   4. Vidne imod ethvert medlem af Navy Seals, der har løsnet et skud, for at sikre sig, at han ryger i fængsel for sine umenneskelige ugerninger.
7) Efter operationen vil et grotesk stort, overbetalt team af advokater for godhedsindustrien udarbejde rapporter i trillebørsstørrelsen, som ingen nogensinde vil læse, men som alle brokker sig over, fordi de ikke er udførlige nok. Til slut tuder alle over, at der ikke er penge i det offentlige til at passe børn på anstændig vis.

Imens udvikler Osama Bin Laden laservåben og teleportteknologi og formørker planeten i islamisme, styret fra månebasen, han har bygget i mellemtiden. Men alt dette er irrelevant, bare hans menneskerettigheder ikke blev krænket i processen.

Humanisterne

Nu er jeg så uheldig at bo i Aarhus, hvor alle kvinderne er dybt naive humanister, så måske er jeg bare uheldig, at min Facebook overfyldes af beskeder så som:

”Åh, jeg forstår zimpelthen ikke, at nogen kan glæde sig over Osamas død. Osama var et menneske, som alle os andre, og selvom han var en ond mand, er det altid trist, når nogen dør.”

Hør her: Det er ikke trist, at Osama er død. Det er heller ikke godt. Nej, det er totalt fedt. Det er vildt glædeligt, og verden er blevet et meget bedre sted at leve i. Jeg ville sateme gerne have været den Navy Seal, der plantede otte gram bly i hans kranie (såfremt jeg kunne slippe for al træningen, altså). Det må have været et kick af den anden verden at få lov til at blæse Osamas udødelige sjæl ud af det euklidiske rum, også selvom man ikke må prale med det.

Humanisterne må have fået deres tåbelige holdning fra folkeskolen, hvor man lærte, at alle liv er lige meget værd. Men det er løgn. Der er nogen hvis død, alle får fordel af. Jeg ved godt, at I i jeres moralske hellighed og med jeres statementbriller og popsmarte Panamahatte opfatter jer selv som om, I befinder jer på et højere udviklingsstadie end alle os andre, men I tager fejl. Osama var intet værd. Intet. Jeg kan finde nullermænd i min lejlighed, som burde have flere rettigheder end ham. Ikke mindst fordi ingen nullermænd har udført overlagt mord på 3000 civile, totalt uskyldige mennesker uden nogen form for skrupler.

Der er også de pladderhumanister, som tror, at han har overgivet sig, og at USA derfor ikke burde have dræbt ham. Måske gjorde han, men who cares? I øvrigt sagde Obama noget, som ingen andre end mig åbenbart har lagt mærke til: "After a firefight they killed Osama Bin Laden and took custody of his body". Altså var det meningen at slå ham ihjel. Fint. Men så klynker humanisterne igen: "Åh, vores retssikkerhed er blevet krænket". Ja, for hvis en ondsindet, overlagt massemorder af 3000 uskyldige civile ikke kan føle sig sikker, hvem kan så? Humanisternes følelse af retssikkerhed er ligefrem proportionel med antallet af åbenlyst skyldige mordere, der vader frie rundt på evig, offentlig forsørgelse i Danmark.

De religiøse tosser

Ja, så ser man kristne Else Knudsen fra Skive, der på Facebook brokker sig over, at USA dræbte Osama, fordi ”man skal tilgive”, og i øvrigt har Else Knudsen også selv tilgivet Osama, ligesom Jesus ville have gjort. Jeps, det skrev konen, som dog overså det ellevte bud:

11. Du skal ikke moralprædike, din so!

Men ellers synes jeg da, det er flot, du har tilgivet ham. Især set i lyset af dit offer den 11/9 2001, hvor du måtte opgive din syvende formiddagskaffepause på din bekvemme offentlige femtimers arbejdsdag. Og det var endda kaffepausen med indlagt basse. Du er i sandhed et stort menneske.

Bortset fra ovenstående tossegrupperinger og alle de andre, jeg ikke gad nævne, synes jeg i øvrigt også, at USA burde tage sig sammen. Hvorfor er det lige, at de begravede Osama i havet ”i henhold til islams traditioner og skikke”? Jeg synes da ikke, de aflivede ham ”i henhold til islams traditioner og skikke”, hvilket ellers ville have betydet pisk til døden, hængning i kran eller afhugning af samtlige lemmer. På et stadion. Personligt synes jeg, at de skulle have svøbt ham i bacon, grillet ham til kul og forstøvet resterne til et fint pulver og spredt det ud over en rapsmark, hvorefter vi kunne stege flæskesvær i olien fra afgrøderne. Det er muligvis respektløst og en smule omstændigt, men det kunne da have været en griner.

På et eneste område har sammenrendet af alle fjolserne overrasket mig positivt: At Obama er neger og demokrat har trods alt ikke vist sig som en stopklods for vanvittige spekulationer på trods af, at disse karakteristika automatisk giver helgenstatus i de danske medier. Jeg troede, at alle gutmenschen var enige om, at kun hvide, højreorienterede, protestantiske mænd laver onde konspirationer, men det lader til, at også Obama ifølge dem er i stand til at igangsætte og time likvideringsoperationer i forhold til, hvor lille hans vælgeropbakning er. Det er da utroligt, som USAs præsidenter er i stand til at styre alting, og at alting i verden alligevel går ad helvede til.

Der er dog også en ting, jeg er enig med alle brokhovederne i: Krigen mod terror er ikke forbi. Naturligvis vil der altid være en eller anden klovn, som vil træde i Osamas sandalspor og fortsætte arbejdet, men mon ikke det alligevel er grobund for lidt overvejelser, at forgængeren nu sover med jomfruhummere? Nu må vi bare i gang med at finde næste mål. Jeg har et bud. Med risiko for at skabe nye konspirationsteorier … er jeg den eneste, som har bemærket den uhyggelige lighed:


Og Linie 3 har jo varslet nyt show. Det er da ægte terror.