Når jeg om føje år får kræft i øregangene af at lytte til alt jeres tuderi, er jeg ret sikker på, at jeg bliver fulgt venligt, men bestemt ud af bagdøren af en sygeplejerske, som har modtaget et hemmeligt signal fra den læge, der hellere vil skønhedsoperere barely-legal skamlæber end redde mit gamle, bitre liv. Og helt ærligt er døden en mere nådefuld skæbne end at skulle ligge femten uger på en tolvmands stue med idiotiske socialdemokrater og vente på, at de uduelige læger amputerer mit venstre ben i stedet for at bestråle min højre lyttelap.
Vores retfærdighedsprincip er af en eller anden grund baseret på tilfældighed. Ingen må stå foran andre i køen til hospitalerne, og derfor bliver det tilfældigt, hvem der kommer til. Dette er af uransagelige årsager vidt accepteret af størstedelen af befolkningen.
Hospitalsvæsenet betales over skatten af os alle sammen, og derfor kan det betragtes som et slags sammenskudsgilde, omend man er tvangsindlagt til at deltage. I alle andre sammenhænge end det offentlige, ville det være fuldstændigt naturligt, at den, der har betalt mest til gildet, ville få fortrinsret. Det er korrekt: Jeg foreslår, at såfremt der er kø til en bestemt operation, så får den, der har betalt mest i skat, lov til at komme først. Nu tabte du sikkert din Caffe Latte ned på dine latterlige hipsterbukser, for sådan kan man sandelig ikke tænke. Og så spørger jeg: Hvorfor? Forklar mig venligst, hvad der er forkert i, at man får en naturlig ordning på køen, således at det er tydeligt, hvem der skal til først. Og forklar mig venligst i rationelle termer, hvorledes skatteindbetaling, som enhver selv har alle muligheder for at korrigere på, skulle være et mere uretfærdigt kriterie end simpel tilfældighed, som er intet andet end et kaotisk udtryk.
Presset på hospitalerne vil dog stadig være et problem, og derfor har jeg et innovativt bud på en ny velfærdsteknologi, som i modsætning til al anden velfærdsteknologi har til hensigt at sænke de offentlige udgifter i stedet for at hælde benzin på dem. Ja, jeg ved godt, at de røde nok bliver sure over, jeg stjæler deres begreb, velfærdsteknologi, som ikke er andet end et snedigt værktøj til at gøre endnu flere afhængige af staten, så de kan udbygge deres enfoldige vælgermasse af debilt stemmekvæg, men jeg er ligeglad.
Min ide er baseret på it. Computere er begyndt at optræde overalt og i alt, og det fænomen kalder man Pervasive Computing. Ikke mindst biler har computere indbygget og de nyeste netværksteknologier giver mulighed for, at man hurtigt kan opbygge adhoc netværk, som opstår spontant mellem computere, der opdager hinanden. Dette kan ske så hurtigt, at man kan danne adhoc netværk mellem computere i biler, der passerer hinanden på vejene.
Forestil dig nu, at der opstår en trafiksituation, der ikke er en lykkelig udvej på. Et sammenstød mellem nogle biler kan ikke undgås på grund af de sløve bilister, men til gengæld har bilernes computere, som har oprettet et adhoc netværk, mulighed for at korrigere på situationen ved at overtage styringen af de implicerede biler. Mulighederne i dette er uendelige. Betragt for eksempel nedenstående situation:
Det er jo lykkeligt, at computerne afværger ulykkerne. Desværre afhjælper det ikke presset på hospitalerne, som stadig skal betale for Victorias og Nathalies skamlæbeoperationer, så derfor indfører vi en række smarte konfigurationsmuligheder, som samfundet kan stille på:
... og ikke mindst ...
... hvorefter punkt 5 vil udmønte sig således:
Problemet er løst. Victoria og Nathalie og deres tøjtemor lider en horribel død i et brændende bilvrag, hvorved vi heller ikke behøver betale for deres kremering. Samtidig slipper samfundet for at betale for deres uundgåelige aborter for slet ikke at tale om fedmeoperationerne, som dukker op i fyrrerne, og for komplicerede operationer af dårlige rygge, forårsaget af alt for tunge silikonebryster. Dette er endda kun de sundhedsmæssige udgifter. Jeg kunne også sagtens nævne gældssaneringerne, som aldrig kommer, og al bistandshjælpen, men jeg undlader, da det ville gøre min argumentation endnu mere overvældende og overbevisende, end den i forvejen er.
Desværre bliver mine planer nok aldrig til noget. Kommer vi til, at de skulle implementeres, ville det naturligvis ske i offentligt regi, hvor et nyt it-system ville koste milliarder. Det er jo klart, fordi paramilitære, kommunistiske Prosa ville kræve vanvittige lønninger og luksusforhold for de uduelige datamatikere, der skulle kode løsningen. Uduelige datamatikere der sidder blege i deres spinkle forvredenhed bag 30 tommers widescreen monitorer og ser åndssvage Star Wars spoofs på YouTube, mens de griner på deres irriterende, grimme måde, der lyder og ser ud som om, de forsøger at spise lakridsbånd på tid med armene bundet på ryggen.
Næh, jeg giver op. Det er nemmere bare at melde sig ud.






5 bitre reaktioner:
Fedt, hvis hospitalet er tilgængelig efter skat. Det betyder jo at alle de lavtlønnede i Danmark kommer forrest. Og Maersk allerbagerst. Vi ved jo godt at skatten betales ikke af de rige (det er jo derfor de er rige)... ;-)
Anon -> Obvious troll is obvious.
Fremragende idéer som sædvanlig. Men husk lige, at BlåTand ikke dur til "Dette kan ske så hurtigt, at man kan danne adhoc netværk mellem computere i biler, der passerer hinanden på vejene. " Det er sådan noget trivielt med båndbredde, dobblereffekt og sådan noget.
Men ellers - lige efter mit hovede.
Mvh. Børge.
Du glemmer nogle elementære fakta:
1. Noget som kræver en IQ over 5 vil aldrig kunne implementeres af de offentligt ansatte- AHA- så kan vi få de satans privatansatte til at gøre det.. se punkt 2:
2. Snart vil os privatansatte som bestiller noget, alligevel blive hevet ud og nakkeskudt af en ny afdeling hos SKAT.
@JanB: lækkert, du trækker IQ-kortet og straks efter laver en elementær grammatisk fejl i pkt. 2. Dertil kommer et par mindre, som en hæderlig og ihærdig indsats i skolen ville have forhindret. Men når du bare arbejder hårdt, tæller resultatet måske ikke....
Send en kommentar