mandag den 18. april 2011

Civil ulydighed

For første gang nogensinde vil Bitter Blog opfordre til civil ulydighed. Inden du bryder brosten op og gør dig klar til at overfalde politiet – den eneste grund til, at du overhovedet gider engagere dig i noget – bør du vide, at dette oprør kræver, at du har et arbejde. Desuden kan jeg berolige alle de artige jakkesæt med, at min opfordring ikke kræver, at man bryder nogen love. Så det er en ret vattet form for civil ulydighed, der til gengæld vil have en masse behagelige bivirkninger.

Jeg ved ikke, om der er særlig mange i befolkningen, der har gjort sig klart, hvem der kommer til at yde, når den kommende røde regering knæler ved fagforeningernes alter og hvisker deres bøn om, at befolkningen vil arbejde mere. Såfremt de højere magter hører bønnerne og ønsker at gøre dem til virkelighed, så er der kun én gruppe, de kan tvinge til at trække læsset: De stakkels slaver af fagforeningernes religion.

Personligt vil jeg ikke mærke noget. Ingen regering kan tvinge mig til at arbejde - med mindre de opretter Gulag, hvilket forresten ikke er helt utænkeligt - og jeg har så sandelig ikke lyst til at investere flere penge i velfærdsstaten. Fat dog, at murstenen ikke kan flyde, og at det ikke hjælper at klistre mere mørtel på den. Hvis man forestiller sig et investeringsprojekt, som koster 1000 milliarder om året, og projektlederne siger, det bare lige koster 50 milliarder mere for, at alting kører som smurt, hvem ville så tro dem? Ingen! Men når det bliver sagt af en papegøjeagtig gimpe med tvivlsom skattemoral og en debil, regneretarderet guitarklimprer med engelskproblemer, så hopper halvdelen af befolkningen på.

Og her kommer opfordringen til oprør, for jeg er i hvert fald ude. Hvis der kommer en rød regering vil mine fremtidige lønforhandlinger koncentrere sig om ét eneste mål: At få færre timer i stedet for flere penge. Jeg anbefaler dig at gøre det samme, med mindre du har opbygget så omkostningsrigt et liv, at du desperat har brug for de ynkelige skillinger, som staten lader dig beholde. I så fald kan jeg fortælle dig, at du er en af de rige, og at du er et svin og selv har været ude om det. Nej, gør som mig, læn dig tilbage i solstolen og se lortet gå ned ved søsætningen.

Der er nemlig en ting vi stadig har fuldstændig kontrol over: Vores egen tid. Hvis vi har økonomiske afhængigheder, er det som sagt et problem, men ellers er vores tid helt vores egen. Tag den tilbage fra staten. Hold fri i stedet for at arbejde. Brug den på dine børn, på at reparere dit hus eller på at pille dig selv i røven, ligesom jeg planlægger at gøre. Gør hvad du vil med den, og glæd dig over, at du er med til at vælte staten hurtigere, end den selv formår. Din tid er det eneste, de ikke har kontrol over. Endnu.

Jeg ved godt, at de røde bare vil grine af mit indlæg og sige, at det ville være lykkeligt, hvis jeg gik ned i tid, for så kunne der komme nogle af de arbejdsløse ind og få noget af mit arbejde, og at det derved udmønter sig i en naturlig fordeling af goderne. Jeps, hvis de kan finde folk i Danmark, der 1) overhovedet gider at arbejde og 2) kan andet end at bore røvhuller i gyngeheste, så gør det endelig. Men de fleste af os arbejder i forholdsvis specialiserede jobs, og der er ikke nogen positiv udvej på at dele et 40-timers job mellem flere. Den uundgåelige intelligenskløft parret med kommunikationsforhindringerne mellem utålelige kollegaer ødelægger alt.

Nu serverer jeg godt nok løsningen for de røde, men jeg kan ikke lade være. For deres eneste udvej på vores lille, borgerlige civile ulydighed bliver at beskatte fritid. Ja, hvorfor ikke? Hvis staten ikke kan mase det forventede provenu ud af dig, dvs. skatten af det, du kan at tjene på en 38 timers arbejdsuge, så må de beskatte dig for et tilsvarende beløb. Med andre ord, hvis du som jeg påtænker at gå ned på 30 timer, vil du blive beskattet af de 8 timer, du er så stor et svin ikke at ville spilde på fællesskabet. Der er naturligvis fuld fradragsret for de ”ufrivilligt arbejdsløse”, de grådlabile og andre, der har sikret sig frugten af mindretallets arbejde.

Der er kun ét resultat af de rødes planer: Vi bliver fattigere. Måske bliver vi mere lige, men den samlede velfærd bliver ringere. Det er uundgåeligt og kun et spørgsmål om tid. Derfor vil jeg vælge at læne mig tilbage og nyde min tid i stedet for at knokle mig ud over afgrunden, og jeg opfordrer jer til at gøre nøjagtigt det samme. Den røde vej virker ikke. Den leder kun til fattigdom. Og hvis du som over halvdelen af befolkningen ikke kan følge logikken, så kig i det tyvende århundredes historiebøger.

Socialismen. Virker. Ikke.

tirsdag den 12. april 2011

Held i uheld

I Danmark har vi det mest besynderlige retfærdighedsprincip. For det første skal alting naturligvis skæres over den evindelige lighedskam, så vi er sikre på, at ingen bliver snydt, mens alle bliver snydt. Tag som eksempel hospitalsvæsenet. Vi er enige om, at hospitalerne er en knap ressource, specielt fordi alle pengene går til ligegyldig kunst, til et Begrebssekretariat, som definerer hvad ”at spise” betyder og til Bad Boy cykler til 7990,- stykket som bestikkelse til kriminelle indvandrere i Odense.

Når jeg om føje år får kræft i øregangene af at lytte til alt jeres tuderi, er jeg ret sikker på, at jeg bliver fulgt venligt, men bestemt ud af bagdøren af en sygeplejerske, som har modtaget et hemmeligt signal fra den læge, der hellere vil skønhedsoperere barely-legal skamlæber end redde mit gamle, bitre liv. Og helt ærligt er døden en mere nådefuld skæbne end at skulle ligge femten uger på en tolvmands stue med idiotiske socialdemokrater og vente på, at de uduelige læger amputerer mit venstre ben i stedet for at bestråle min højre lyttelap.

Vores retfærdighedsprincip er af en eller anden grund baseret på tilfældighed. Ingen må stå foran andre i køen til hospitalerne, og derfor bliver det tilfældigt, hvem der kommer til. Dette er af uransagelige årsager vidt accepteret af størstedelen af befolkningen.




Hospitalsvæsenet betales over skatten af os alle sammen, og derfor kan det betragtes som et slags sammenskudsgilde, omend man er tvangsindlagt til at deltage. I alle andre sammenhænge end det offentlige, ville det være fuldstændigt naturligt, at den, der har betalt mest til gildet, ville få fortrinsret. Det er korrekt: Jeg foreslår, at såfremt der er kø til en bestemt operation, så får den, der har betalt mest i skat, lov til at komme først. Nu tabte du sikkert din Caffe Latte ned på dine latterlige hipsterbukser, for sådan kan man sandelig ikke tænke. Og så spørger jeg: Hvorfor? Forklar mig venligst, hvad der er forkert i, at man får en naturlig ordning på køen, således at det er tydeligt, hvem der skal til først. Og forklar mig venligst i rationelle termer, hvorledes skatteindbetaling, som enhver selv har alle muligheder for at korrigere på, skulle være et mere uretfærdigt kriterie end simpel tilfældighed, som er intet andet end et kaotisk udtryk.


Presset på hospitalerne vil dog stadig være et problem, og derfor har jeg et innovativt bud på en ny velfærdsteknologi, som i modsætning til al anden velfærdsteknologi har til hensigt at sænke de offentlige udgifter i stedet for at hælde benzin på dem. Ja, jeg ved godt, at de røde nok bliver sure over, jeg stjæler deres begreb, velfærdsteknologi, som ikke er andet end et snedigt værktøj til at gøre endnu flere afhængige af staten, så de kan udbygge deres enfoldige vælgermasse af debilt stemmekvæg, men jeg er ligeglad.

Min ide er baseret på it. Computere er begyndt at optræde overalt og i alt, og det fænomen kalder man Pervasive Computing. Ikke mindst biler har computere indbygget og de nyeste netværksteknologier giver mulighed for, at man hurtigt kan opbygge adhoc netværk, som opstår spontant mellem computere, der opdager hinanden. Dette kan ske så hurtigt, at man kan danne adhoc netværk mellem computere i biler, der passerer hinanden på vejene.

Forestil dig nu, at der opstår en trafiksituation, der ikke er en lykkelig udvej på. Et sammenstød mellem nogle biler kan ikke undgås på grund af de sløve bilister, men til gengæld har bilernes computere, som har oprettet et adhoc netværk, mulighed for at korrigere på situationen ved at overtage styringen af de implicerede biler. Mulighederne i dette er uendelige. Betragt for eksempel nedenstående situation:


Det er jo lykkeligt, at computerne afværger ulykkerne. Desværre afhjælper det ikke presset på hospitalerne, som stadig skal betale for Victorias og Nathalies skamlæbeoperationer, så derfor indfører vi en række smarte konfigurationsmuligheder, som samfundet kan stille på:


... og ikke mindst ...

Note til sarte læsere: Negere er bare et eksempel. Såfremt systemet skal sælges til regeringer, som hader andre elementer, kan de naturligvis tilføjes. For eksempel vil en fremtidig rød regering sikkert gerne tilføje "prostituerede", "liberale", "rygere" og "millionærer"

... hvorefter punkt 5 vil udmønte sig således:



Problemet er løst. Victoria og Nathalie og deres tøjtemor lider en horribel død i et brændende bilvrag, hvorved vi heller ikke behøver betale for deres kremering. Samtidig slipper samfundet for at betale for deres uundgåelige aborter for slet ikke at tale om fedmeoperationerne, som dukker op i fyrrerne, og for komplicerede operationer af dårlige rygge, forårsaget af alt for tunge silikonebryster. Dette er endda kun de sundhedsmæssige udgifter. Jeg kunne også sagtens nævne gældssaneringerne, som aldrig kommer, og al bistandshjælpen, men jeg undlader, da det ville gøre min argumentation endnu mere overvældende og overbevisende, end den i forvejen er.

Desværre bliver mine planer nok aldrig til noget. Kommer vi til, at de skulle implementeres, ville det naturligvis ske i offentligt regi, hvor et nyt it-system ville koste milliarder. Det er jo klart, fordi paramilitære, kommunistiske Prosa ville kræve vanvittige lønninger og luksusforhold for de uduelige datamatikere, der skulle kode løsningen. Uduelige datamatikere der sidder blege i deres spinkle forvredenhed bag 30 tommers widescreen monitorer og ser åndssvage Star Wars spoofs på YouTube, mens de griner på deres irriterende, grimme måde, der lyder og ser ud som om, de forsøger at spise lakridsbånd på tid med armene bundet på ryggen.

Næh, jeg giver op. Det er nemmere bare at melde sig ud.

fredag den 1. april 2011

Going international

Selvfølgelig var dette indlæg en aprilsnar. Selvom jeg virkelig havde gjort mit bedste for at gøre det nemt for jer, var der alligevel nogle stykker, der faldt i. Når I er så naive, undrer det mig ikke længere, at en rød regering kan blive valgt.

Da ideen om at overgå til engelsk ikke er langt ude, forsøgte jeg at gøre det tydeligt ved at skrive indlægget på ubehjælpeligt engelsk på omkring 4 minutter og 23 sekunder, mens jeg med vilje blandede utroligt elendige formuleringer ind blandt dem, tidspresset naturligt dannede. Alligevel når jeg ikke ned på Villy Søvndals niveau, og selvom du skulle være så fin og ædel, at du ikke nedgør folk på grund af sprogvanskeligheder, kan du stadig grine af (eller græde over) talens banale indhold.

Til sidst et par screenshots fra Facebook, hvor folk ikke holdt sig tilbage for at kritisere mit sprog:



Welcome everybody!

This is the day, when Bitter Blog turns english, and I would like to use this oppertunity to welcome all my new english readers. You won't be disappointed.

Bitter Blog has become an institution in the danish blogosphere. With its always wellwritten and funny posts it has in a matter of only three and a half years built up no less than 88 regular readers (which is about 78 percent of danes with an actual, productive job). I will follow this tradition in my transition to the english language, and I don't expect you to disappoint me either. While it is nice in general that Bitter Blog is to be available in english, it is also because I feel a need as a danish citizen to tell the world, that we are some who want to apologize.

In a half year or so, our goverment will after all probability become even more socialist than ever before. You might have heard that we have the world's highest taxes but this is just the beginning. Right now the minority of the working danes are slaves to the majority of lazy danes (and a few, which are not danes) which prefer to lie in their couches and smoke cigarettes while they beat the hell out of their wives. If they are women (the lazy people on the couch, not the wives, obviously) they will beat the hell out of their children and compain to their municipality about it.

The danes are about to unleash a cancer upon the world. The cancer is called ”velfærd”. Velfærd means that you will tax the living shit out of your productive citizens while giving it all to the lazy people who just don't wan't to work. Then you use all the money on hiring administrive personell in the public sector which can run around with reports and signing it without ever producing anything anyone ever wants. You also build velfærds-technology which is useless crap nobody will ever buy unless they want a 50+ percent increase in tax or they need a big cooling fan for their grassing cows (windmills).

This country is going down the drain and I just want to apologize about it before someone rescues us and uncovers all the gulags, Ole Sohn will introduce. Oh yes, Ole Sohn is the former leader of the Communist Party in Denmark during the last years of the cold war and would have become a communist dictator if the Soviet Union hadn't broke down, and he is about to be minister of our finances. I can't even compare this situation to anything in your own country if you are english or from the USA, and in need of anything better I can compare it to voting that russian bandit from Rambo III to be minister in your country. The funny thing is that the communist sides have been telling you for the last 10 years that our country has become fascist as we only allowed 59.000 immigrants (in 2010 alone) to live permanently in our country, doing absolutely nothing all day while we pay them welfare, that the communists thinks is all to low.

Anyway, you will read a lot of this from this day forward on this blog. And just to warn you: Not everybody in this country is as good to english as I am. I have been educated in our public schools which favours the pupils ability to group-hug instead of any actually useful skills. This is also the result of the socialist governments in the past but luckily I was intelligent enough to avoid being completely hopeless. Not all is that lucky. Just listen to our coming foreign minister, the complete moron Villy Søvndal, as he speaks on the Copenhagen conference on environment.

Thank you, and once again: Welcome.