fredag den 29. maj 2009

Plusbegreber

Jeg hader plusbegreber, der ingen negativ mening har, undtagen hvis man taler dem imod. For så er man pr. definition ond. Racismekortet er et af dem. Når det er smidt på bordet er alle argumenter overtrumfet. Men der findes flere. Her vil jeg beskrive tre af dem og samtidig forklare dig, hvorfor du intet fatter. Alle begreberne er i skrivende stund gidsler hos venstrefløjen.

Læser du nogensinde meningsmålinger? De fleste (omkring 95,4 % efter min seneste optælling) er af typen:
Vil du betale lidt mere i skat, hvis … (indsæt velfærdsgode her)
Socialdemokraterne har generaliseret disse spørgsmål og svaret ja på alle mulige instanser, når de erklærer:
Velfærd frem for skattelettelser
Det er klart, at man er et ondt menneske, hvis man frasiger sig selv eller andre øget velfærd. Men hvad betyder velfærd egentlig?

Plusbegrebet
Velfærd

Hvad du tror, det betyder
Statens Magiske Pyramidespil, hvor alle får mere ud, end de kaster ind

Hvad det i virkeligheden betyder
Mere i skat, flere offentligt ansatte med kandidatgrader i filosofi og sidefag i arabisk, mere administration og flere rapporter med titlen ”Problematikker i integrationen vedrørende servering af mere end to slags saftevand på offentlige hospitaler”

Hvad det burde betyde
En målestok for, hvor godt borgerne i et samfund har det



Så er der det fucking klima. Jeg er sikker på, at hvis havene virkelig stod til at stige 20-30 meter og Carsten Jensen vitterligt ikke kunne love sin datter en fremtid pga. CO2 udslippet, så ville de røde stå i kø for at indføre atomkraft. Lige nu. Men nåh nej, det hørte de jo deres bananrygende mødre sige noget grimt om i kollektivet i halvfjerdserne. Så altså lyver de.

Plusbegrebet
Klima

Hvad du tror, det betyder
Planetens og din egen samvittigheds overlevelse

Hvad det i virkeligheden betyder
Mulighed for at inddrive flere penge i afgifter, så der kan blive flere offentligt ansatte og flere investeringer i ideologisk motiverede teknologier

Hvad det burde betyde
Fokusering på hensigtsmæssig adfærd i forhold til planetens overlevelse undtaget muligheden at udradere menneskeheden. Måske



Menneskerettighedskortet er næsten lige så godt som racismekortet, lige på nær at vestlige, hvide mennesker ikke er så gode som alle andre. Tag nu irakerne i kirken. Deres sager er blevet behandlet indtil flere gange, og de fik alle gange afslag. For lang tid siden. Derfor taler deres børn dansk. Det er forældrenes ansvar, at de ikke fulgte dommen, ikke vores. Men de forsøger selvfølgelig, fordi de ved af erfaring, at de røde bukker sig. Dårlig prioritering, god tur hjem.

Plusbegrebet
Menneskerettigheder

Hvad du tror, det betyder
Noget, du skal rette sig efter for ikke at være et ondt menneske

Hvad det i virkeligheden betyder
Frikort til enhver til at slå sig ned hvor som helst for at suge på labben

Hvad det burde betyde
Noget, der rent faktisk fungerer i den virkelige verden i stedet for at lyde, som om de er skrevet i en eventyrskov befolket af blå kaniner og kæleugler

mandag den 25. maj 2009

To slags nørder

Det er ikke helt korrekt, når jeg påstår, at jeg aldrig ser fjernsyn. Forleden sad jeg og så et par timers dk4. Jeg så Gametest Magazine efterfulgt af eSport. Gametest magazine har tidligere kørt på en lokal Århus kanal, og jeg tror også, det produceres i Århus, da jeg flere gange har set nogle af værterne nede i byen. Programmet hypnotiserer mig. Ikke fordi indholdet er interessant, men fordi værterne er nørder.

Begrebet nørd bliver brugt om to ganske forskellige typer personer. Den ene er den intelligente, veluddannede, samfundsgavnlige person, som er ekspert indenfor sit naturvidenskabelige område, og som typisk er venlig og imødekommende. Han kaldes nørd af dem, der er misundelige over ikke at være lige så klog. Den anden er den blege, dovne halvhjerne med overarme som billige højttalerledninger. Han laver ikke andet end at spille computer og bestrider typisk et eller andet ekspedientjob i en specialbutik. Han er arrogant, fordi han i virkeligheden er dum. Af de misundelige forveksles han ofte med den første type nørd.

Værterne fra Gametest Magazine er af sidstnævnte type med det twist, at de ligner nogen, der har groet et halvt syvogfyrretyvende kromosom. Jeg hader dem ligeså meget som rigtige åndssvage. Deres job er simpelthen for let. De anmelder spil, som intelligente mennesker har arbejdet i årevis på, og hagler dem ned med assistance fra platte morsomheder. En af dem havde på et tidspunkt sin søster med, som havde store, fede patter og en næsepiercing. Hun lavede ikke andet end at præsentere de andre testere.

Jeg aner ikke, hvad sådanne idioter laver, når de ikke spiller på computer eller presser bumser ud. Men programmet lige efter gav en ledetråd. Det hed eSport og omtalte computerspil som en sport. Cirklen er fuldendt. Fuldstændig analogt til verdenen udenfor nørdernes, kaster de uintelligente sig over at ”dyrke sport”. Og taler ligeså uendelig lang tid og komplet uinteressant omkring deres gøren og laden krydret med en god portion bagklogskab. Goddag, nørdklon af Rolf Sørensen.

torsdag den 21. maj 2009

Ætertoilettet

Bitter Blog har holdt sin længste pause i over halvandet år, og hvordan reagerer I? Med brok og krav om nye indlæg. Nå, men jeg skriver, hvis det passer mig, og i øvrigt har jeg sørget for underholdningen hver fjerde dag i det sidste lange stykke tid, I utaknemmelige sinke-svin.

Forleden kørte jeg hjem efter at have set Star Trek i biografen. Da jeg var mellem lydbøger og mæt af filmoplevelse, valgte jeg at høre radio, som af uransagelige årsager var indstillet på The Voice. Komprimeret afføring flød ud af bilens højttalere. ”Hvis vi skal spille flere hits, bliver vi nødt til at spille dem oveni hinanden”, råbte den sælger-agtige idiot gennem æteren. Helt ærligt, det lyder allerede sådan, og hvis du nu holdt din skriger-kæft kunne vi jo lige få 425 beats mere med.

Jeg blev skræmt. Jeg blev bange ved tanken om det enorme antal kreaturer med menneskerettigheder og stemmeret, som kører rundt i VW Golf, og som kun har kapacitet til at overveje femten sekunder ind i fremtiden i deres tyktarmshjerner, der lader affaldslydene fra The Voice passere igennem uden at optage egentlig næring. Når de ikke kører babyer ned, tager stoffer, hælder brintoverilte i kærestens hår og smører brune-creme i hendes griseansigt, kopulerer de på kryds og tværs, så endnu flere stupide små kopier popper ud.

Jeg kom ud for noget næsten ligeså ubehageligt, da jeg besøgte nogle venner i en af helvedes mange forposter, parcelhuskvarteret. Da jeg trådte ind i den pæne, rene stue med alle de rigtige farver, lød der en sang af Depeche Mode fra B&O anlægget. I en fucking gospel-kor version. Ja, nemlig. Tag noget, der er tæt på perfektion af smerte og meningsfuldt indhold, vrid det efter at have ladet det koge i en time, tør det i solen og lad et sindssygt glad kor, bestående af latterlige tosser, der skulle have tæsk for at være så dumme at tro på Gud, fremføre det. Alle er glade, og resultatet passer lige ind i de moderigtige farver og familieidyllen.

Som nævnt havde jeg lige set Star Trek sammen med 127 nørder og en enkelt stakkels pige, som lå under et tæppe og sov ved siden af mig, selvom der var fyrre grader i biografen. En bebrillet fugleunge sad ved siden af og opdagede ikke engang, at jeg befølte hans døsige net-date under tæppet. Eller også var han lettet, for hun var da godt nok noget af en grimmert. For at komme frem til min pointe, så er Star Trek, på trods af at den er en actionkomedie med ligegyldigt fyld, i det mindste ikke et afkog af et bedre værk. Så derfor er jeg bedre end jer.

Jeg er imod den håbløst forældede medielicens, men tanken om, hvad der ville ske med de forskellige frekvenser, hvis indavlede bondesønner fra Norddjurs fik lov at overtage dem, er vanvittigt skræmmende. Uendelige gentagelser af talentshows, tåbelige realityprogrammer med unge mødre, fede fattige og fitnessdukker, der har sex. Godt, jeg aldrig ser fjernsyn.

onsdag den 6. maj 2009

Dan Dejligst

Nu er jeg kommet i gang, og derfor kan jeg ikke stoppe igen. Det er ligesom, når jeg er til sport, hvor jeg altid giver mig 100 %, når jeg først er begyndt. Fordi jeg er en mand. Fordi jeg ikke er en quitter ligesom jer andre. Derfor får I et indlæg mere om de røde. Det er ganske simpelt foranlediget af selveste Dan Jørgensen. Udover at han linker til Bitter Blog fra sin kampagneblog*), så kom han forleden med en udtalelse, som ganske flot opsummerer alt, hvad jeg hader ved de røde.

Dan Jørgensen fløj i helikopter mellem sine taler på 1. maj - kampdagen for bl.a. miljøelskere. Det bruger en helvedes masse CO2. Nu er jeg ret ligeglad, men klimarettroende er naturligvis forargede, og derfor forklarer Dan the Man, at han til gengæld har købt CO2 kvoter for at opveje sit pinlige smartheds-stunt. Problemet er bare, at Dan selv kritiserer regeringen for at købe CO2 kvoter. Og her kommer Dan så med sit argument: Dan er nemlig klimaforkæmper, og hans helikopterture havde idealistiske årsager, som, hvis han bliver valgt på baggrund af sine imponerende taler, vil være til fordel for miljøet, og dermed vil hans helikopterture faktisk få en positiv indvirkning på miljøet i sidste ende.

Dan Dejligst tilfældigt fotograferet i sine helt naturlige omgivelser. Ligger han mon lige der med numsen bar? Og er du ikke glad for, jeg brændte netop dét billede fast på din hornhinde? Billedet er fra fyens.dk og linker dertil.

For jer, der ikke har fattet det: Dan mener, at hans mening er den rette, og derfor må han gøre ting, som han vil forbyde andre. Hvis han dog bare var kommet med den udtalelse for et par år siden, havde jeg ikke behøvet at skrive alt det her for at få jer til at forstå hvor dobbeltmoralske, de røde er. Tillad mig et lille tankeeksperiment. Såfremt Dans partis, Socialdemokraternes, indtræden i en regering er til fordel for de svage (og det ville det jo de facto være pr. Dans logik), kunne man så forestille sig kommuner ledet af oppositionen forsætligt svigte de svage i en grad, at det ville føre til et ramaskrig, som væltede den borgerlige regering? Ja, det kunne man, for slutresultatet af de facto logikken bliver nemlig, at de svage får det bedre i sidste ende.

Jeg ender sikkert med at have leveret flere stemmer til Dan, end han havde fået uden mine indlæg, men jeg er egentlig ligeglad. Danmark (og EU) er alligevel uigenkaldeligt og uforanderligt socialistiske, og politikere vælges primært på, hvor meget de kan dele ud af andres ejendom til deres vælgere. Der er ikke engang et parti, jeg kan stemme på til det kommende EU-parlamentsvalg. For første gang bliver min stemme blank. Bortset fra nej'et til tronfølgeloven, naturligvis.



*) … hvor bloggeren erklærer sig enig med Bitter Blogs eneste erklærede psykotiske læser, Louise Korning, angående hendes tanker om Dan Jørgensen.

søndag den 3. maj 2009

Ungt kød

Visse politikere er helt vilde for, at stemmeretten sættes ned til seksten sprøde år. Sjovt nok er det de røde politikere, hvilket ikke kan overraske dem, der har prøvet at deltage i et prøvevalg på et gymnasium. Resultatet bliver altid noget med minimum 92 % til de røde. På handelsskolerne er udfaldet anderledes, men når eleverne herfra når ud i den virkelige verden og oplever, at de er uduelige, skifter de til de røde senere.

Så det er simpelthen stemmekvæg som indfanges. Skidt da med at alle under atten år fatter: Intet. Overhovedet. Af noget som helst. Børn i den aldersgruppe interesserer sig for tre ting: Sex, computerspil og hvordan de får fat i et par endnu større Dolce&Gabbana solbriller for de penge, de slap for at betale skat af. De har absolut intet begreb om, hvordan den virkelige verden fungerer. Ingen af dem betaler for deres egen mad, deres forældre curlede dem hele vejen, og de fleste har aldrig lyttet til Black Sabbath.

Lad os se det i øjnene: På trods af at folkeskolelærere har sikret sig rettigheder, som tillader dem at sove på sofaen i elleve af årets uger og at have højst tolv arbejdstimer i resten, hvor de i øvrigt er stort set umulige at afskedige, uanset hvor mange små uskyldige hjerner de smadrer, så er de ikke særlig kløgtige. Ingen af de lærere, jeg kender, er i stand til at se objektivt på noget emne. Derfor, da de er røde, indoktrinerer de eleverne. Jeg tror ikke på konspirationsteorier; De gør det, fordi de er jævnt begavede. De fatter ikke, hvad de gør.

Når jeg tænker tilbage på folkeskolen, husker jeg min historielærer, som tordnede mod dødsstraf den ene uge og næste uge fortalte, hvordan hun frydede sig, da kollaboratørerne blev pløkket uden rettergang efter 2. verdenskrig. Da jeg, som syvende klasses elev og ikke engang Mensa materiale, forhørte hende om dobbeltmoralen, efterlod jeg hende stående med åben mund. Hun fattede intet. Jeg husker også min klasselærer, som inddrog en klassekammerats sølle præmie på hundrede kroner i en tegnekonkurrence til klassekassen, fordi han skulle være solidarisk. Gudfader bevares, hvor var de mennesker dumme og indskrænkede. Og de formede og former stadig unge mennesker, som ikke er i stand til at sige fra, fordi gruppepres har så stor indvirkning i den alder. Netop derfor vil de røde gerne have fingrene i deres stemmer.

Først og fremmest burde stemmeretten sættes op til enogtyve år. Mindst. Dernæst skulle man først få stemmeret, efter man havde betalt mindst 200.000 kroner i skat, forudsat vi beholder vores dybhavsagtige skattetryk, hvilket er cirka ligeså sikkert, som at jeg drikker seks dåser Finkbräu fra Lidl hver uge. Og så skulle man kunne fyre de skide folkeskolelærere. Om jeg fatter, at man prioriterer en lærers jobsikkerhed over de klassevis af mindst femogtyve børn pr. styk, de får lov at ødelægge og demotivere. Gid de snublede og faldt ned af en trappe en sen aften. Desværre afskyr jeg sådanne metoder. Jeg er jo ikke rød, selvom det ville være meget nemmere.