søndag den 8. marts 2009

Han piller for penge

En gang imellem overvejer jeg at blive selvstændig. Jeg ender altid med at droppe det på grund af de uhyrlige administrationsbyrder, som danske initiativtagere pålægges, og desværre er jeg for bleg til i overbevisende grad at kunne påberåbe mig kulturelle misforståelser. Desuden er jeg også i tvivl, om min ide overhovedet vil kunne overleve. Netop denne tvivl modbevises af og til, når jeg opdager, hvilke skod-firmaer, der rent faktisk er i stand til at bestå, selvom alle odds burde være imod dem i en sund og fornuftig verden.

Et godt eksempel er http://www.lykkelig.dk/. Tag et kig forbi og hvis billedet til venstre, som reagerer på din muse-cursor, ikke får dig til at løbe skrigende væk fra biksens indehaver, Ambjørn Christophani, der tydeligvis har været til numerolog, så opdager du, at han bl.a. leverer følgende tjenesteydelser:

  • Clairvoyance
  • Wellness-massage
  • Tantra-massage
  • Depressionsbehandling


Vi starter med det bløde og klikker ind under Wellness-massage. Bemærk, at det første - det allerførste - som er beskrevet under dette punkt er:

Du er nøgen og dækket af stof ...

Er det bare mig, eller hører man tydeligt, hvordan han sad skælvende med en ordentlig knogle mellem sine rystende ben, da han beskrev behandlingen? Jeg forestiller mig, hvordan hans stemme i vellyst knækkede halvvejs gennem ordet nø...gen.

Herfra er det naturligt at bevæge sig over i Tantra-massagen, som ifølge Ambjørn ikke er sex, for ”så ville priserne være meget højere”, lystigt efterfulgt af lummer smiley. Egentlig var min plan at få en pige til at ringe til Ambjørn og spørge, hvad det koster at realisere en hotwife-fantasi, men jeg kender ikke nogen, som vil påtage sig opgaven *). Jeg vædder min venstre hånd på, at han ikke tager mere for det.

Kig lige på siden og læs udsagn fra de tøser, som var forbi Ambjørn. Hvis det da ikke var ham selv, der skrev det, hvilket jeg for Danmarks fremtid og mentale sundhed virkelig, virkelig håber:

Hej Ambjørn. Du har vildt lækre hænder, meget faste og kærlige. Det var super erotisk, uden at være sex! På et tidspunkt havde jeg bare lyst til at du skulle hoppe på mig, men du gjorde det ikke. Jeg kunne mærke du holdt den der grænse, så det ikke blev sex. Lækker massage! Tak Ambjørn. VH Lisa

Jeg mener seriøst, at kvinder, som er så håbløst naive at hoppe på beskrivelser og ynkelige apologier som Ambjørns, selv er ude om at blive voldtaget, sprættet op og efterladt til at dø i en baggård. Nu tror jeg ikke, at Ambjørn kunne finde på sådan noget. Han virker som om, han virkelig tror på det, han skriver. Men hvorfor indrømmer tøjterne ikke bare, at de bruger ham som prostitueret? Forresten kunne de nok finde et kønnere eksemplar på herretoilettet på Århus Hovedbanegård.

Nu kommer vi så til depressionsbehandlingen. Ambjørn skriver en del om selvmord, og faktisk har han fjernet noget fra sin hjemmeside. Jeg har fulgt siden over et stykke tid, og han har fjernet et afsnit, hvor han skrev: ”Hvis du har selvmordstanker, så ring til Ambjørn på tlf ......... du kan altid begå selvmord bagefter.”. Det er i skrivende stund på Google cache. Udover, at jeg er sikker på, han har ret i, at man har lyst til at rive sit strubehoved ud efter et møde med ham, så tror jeg ikke, at det er den form for humor, der redder selvmordstruede. For satan da! Selvom de ikke fortjener at leve, så bør man da have lidt respekt, inden man stamper pengene ud af dem.

Jeg skriver ikke noget om clairvoyance, og hvis du er Ambjørn, burde du have forudset det. Hold da kæft! Sig mig, hvor dumme er folk egentlig i stand til at være?


*) Hvis du er kvinde og vil påtage dig opgaven, skriver du bare til mig.

15 kommentarer:

pedrsn sagde ...

hooold nu op - ewww. . .

gæstebogen er dog fantastisk!

tove.lili.line.laila.lars.lisa.john.

tar' han kun patienter med max. to stavelser!? ;D klapklaptorsk.

jeg sprudler sku også allerede af energi!

kjensen sagde ...

haha jeg var sikker på at lykkelig.dk var en vittighed - men det var det ikke. Nogle gange bliver man bare overrasket over hvordan virkligheder overgår fantasien...

Aurelia sagde ...

Kan særligt godt lide den måde han skuler over mod højre når man nærmer sig et link :D

krusedullen sagde ...

Chokerende !! - bare hjemmesidens layout skræmmer Krusedullen langt væk; lyser langt væk af fup-amatør og hvem i alverden kan finde på at udstille sig selv med den latterlige, hovednikkende gimmick-gif. Lidt for meget Sjover klistret over hele foretagendet

Anonym sagde ...

Elsker den side - har spammet hele kontoret med links hele formiddagen.. Hvis ikke man synes lykkelig.dk er aburd nok, så kan man altid smutte forbi lykkeland.dk.. Der er underholdning til flere timer!

Ambjørn sagde ...

Hej T. Jeg synes du skriver fremragende. Godt og bittert, og det kan jeg lide. Chokolade er også bedst, når det er mørkt :-)
Og du er en skæg fyr :-)

I øvrigt har jeg fået flere telefonopkald fra mennesker, der var i færd med at begå selvmord. Naturligvis er jeg ikke i stand til at tale alle mennesker tilbage til livet - men indtil videre er det lykkedes. 7-9-13.

Da jeg var ung, var jeg træt af at leve. Mange viduderlige mennesker er trætte af denne verden. Derfor har jeg lavet den CSR på lykkelig.dk - og jeg mener den faktisk.

Måske er nikkedukken til venstre på min hjemmeside for meget og irriterende. Måske jeg skal lave om på layoutet. Alting skal forandre sig henover tid, så det kan være jeg skal lave et nyt layout.

Det er også muligt, at drenge på banegården ser bedre ud end mig. Eller, det er sikkert :-) Det med Hot Wife, det ved jeg sgu ikke noget om. Men hvis en kvinde har lyst til at have sin kæreste med til tantra massagen, så er det helt fint med mig, når de bare har det godt med hinanden. Men der er ikke noget samleje under massagen - der er ikke noget sex. (Kan man være nøgen og få massage over hele kroppen - inklusiv kønnet - uden at det er sex! Ja :-)

Og PS: Jeg har siddet i dag og læst mange af dine indlæg her på BitterBlog. Selvom du har mobbet lykkelig.dk er jeg i stand til at se dit talent. Du skriver sgu godt, og jeg ønsker alt det bedste for dig. Faktisk synes jeg du skriver fremragende. Du er god til at blive pissesur over det åbenlyst forkerte og fordækte, som verden er fuld af.

Hej fra Ambjørn Christophani
26 13 41 11

Kit sagde ...

HAHAHA... det er den sjoveste hjemmeside - jeg længe har besøg. Om det virkelig er Hr. Christophani eller en anden, der har kommenteret dette indlæg, ved jeg ikke. Men dette indlæg har virkelig ikke været tidspilde. Nu skal jeg spamme samtlige online venner, med dette finurlige link. Haha!

louise korning sagde ...

Hej

Jeg melder mig, men kræver du sidder fastspændt som i Clockwork Orange.

Det kommer du ikke til at glemme

Linda sagde ...

Denne gang når kommentarerne næsten op på siden af det det, du selv har skrevet.

Og så siger du, at kvindelige bloggere får alle de sjove...;)

Bitter Blog sagde ...

Ambjørn: Du må være mindst jysk mester i girafsprog. Det er efterhånden år siden, jeg læste bogen, men sproget er stadig pinagtigt gennemskueligt i sin naive positivitet. Behold layoutet på din side. Det passer perfekt til den lumre tone. For resten ... hvis Korning dukker op på din klinik, så husk at have nogle fikseringsremme klar i skuffen.

Kit: Husk at medsende et link til Bitter Blog.

Herr Korning: Jeg har ikke set filmen, men jeg antager, det er noget med tortur. Desuden misforstår du. Du skulle blot ringe til Ambjørn for at høre om prisen på sex, men nu er det alligevel for sent.

Linda: Den må jeg æde i mig igen.

Anonym sagde ...

Nævnte Ambjørn Christophani underbygger min hypotese

"Skaldede mænd er væmmelige"

Dertil kommer at det mindreværd, der typisk tynger mænd, som har måttet opgive hårpragten i en tidlig alder, med deraf følgende konfrontation med deres dødelighed...ofte fører til delvis impotens.

Derfor må de ty til diverse rollespil (den gustne lurer, dr. klam, psykoterapeuten og nymfomanen) for at få lidt gang i den enøjede pirat.

Men igen....

"Skaldede mænd ER væmmelige"

Bunnyboiler sagde ...

For at opretholde en balance mellem yin og yang i universet, bør der for hver lalleglad tantra-massør findes en behandler, der arbejder i den modsatte retning. Jeg ved ikke lige, hvad et passende navn kunne være, men det skal være en behandling bestående af f.eks. kraftige niv og bid kombineret med nedsættende kommentarer, med det formål at skabe spændinger i kæbe og nakke samt rygsmerter. Øge kroppens muskelpanser og dermed skabe følelsesmæssige blokeringer. Bringe modtageren i kontakt med sine neuroser og eksistentielle ensomhed og efterlade ham eller hende grædende i fosterstillng i en tilstand af total håbløshed, der vil gøre hverdagen i det moderne samfund langt lettere. Tror i der er et marked?

Ambjørn Christophani sagde ...

Hej bitre mand,
Fedt at du findes. Selvfølgelig er jeg jysk mester i girafsprog. Det er dem der stikker hovedet i busken, er det ikke? Eller hvad de nu hedder.

Korning var på besøg, og det var helt fedt. Jeg havde printet dit billede ud og sat det fast som Korning befalede. Så gloede du på os, og jeg håber du nød det rigtig meget.

Hey! Nu har jeg også fået videoer på www.lykkelig.dk som du kan kritisere lidt :-) Tjek f.eks. den meget lumre video om sex-tantra-massage! Det er gode sager :-)

Nå, input-feltet er ikke længere. Ha' en dejlig sommer - eller stjæl én.
Hej fra Ambjørn
www.lykkelig.dk

Ditte Hallig sagde ...

Ha ha.. Fantastisk. Siden dit indlæg har jeg jævnligt aflagt hjemmesiden et visit.. Sådan bare for morskabens skyld.

Han har opdateret teksten om tantramassage, så den er blevet endnu mere creepy - og som om det ikke var nok, kan man nu se en video af ham, hvor han med lysten strålende ud af øjnene taler om seancen.

"... Hvor benene mødes, gemmer de på en hellig skat, som de sædvanligvis passer godt på. Tantramassagen har - fordi den rummer så megen kærlighed - den effekt at benene slapper af. De åbner sig som lotusblomstens blade og lader trygt hænderne berøre kønnet...."

S sagde ...

Jeg kan så melde mig til din fanskare af freaks deriblandt kvinder som ynder at skrive en kommentar på dine indlæg, blot fordi de mener at de har noget interessant at sige.
Jeg nyder at læse din blog, og omend jeg ikke besidder de samme sprogegenskaber som du, så har jeg alligevel skrevet om netop Clairvoyance,penis chakra og der er sågar en gratis guide til Chakra-energi på min blog-du kan jo udskrive den og hænge den op. Læs den og græd. KYS