
I dag har Bitter Blog et års fødselsdag. I den glædelige anledning byder Bitter Blog med nærmest radikal medieliderlighed velkommen til et selvhøjtideligt og -smagende indlæg, hvor der kigges tilbage på det helt utroligt fantastiske første år for Danmarks bedste blog. Lykønskninger og gaver vil uden tvivl vælte ind i løbet af dagen, så lad os komme i gang ...Lad os tage et kig på Bitter Blogs logo, som præger alle sider og mange af de billeder, som ligger rundt omkring på bloggen. Logoet forestiller to B’er, som står med ryggen til hinanden. På tværs af denne figur ligger en siksakket linie, som symboliserer bitterheden. Hele logoet er drejet femogfyrre grader mod uret. Det første logo så således ud:

Bitter Blogs første logo
… men det blev i løbet af året – omkring d. 27. maj – skiftet ud med en 3d version. Udover den ekstra dimension er der som udgangspunkt ingen forskel på de to logoer. En bekendt af Bitter Blogs forfatter kaldte det ”en rådden bønne”, hvilket egentlig er en meget passende beskrivelse.
Den 21. november 2007 - knap en måned efter Bitter Blogs fødsel - var forfatteren bag så overbevist om, at der var masser af indlæg på vej, at han registrerede domænet bitterblog.dk. Indtil da kunne Bitter Blog nås via http://denbitre.blogspot.com, som selvfølgelig også virker endnu.
Facts om Bitter Blog
- Bitter Blog blev dannet i et øjebliks indskydelse uden forudgående overvejelser, da forfatteren læste om Tor Nørretranders i avisen.
- En af Bitter Blogs faste læsere befinder sig dagligt tættere på forfatteren, end læseren forestiller sig.
- Bitter Blogs forfatter havde en kæreste, som ikke kunne udstå Bitter Blog.
- Der er i snit kommet én ny fast læser pr. indlæg.
- Bitter Blog har afvist én kommentar.
- Alt indhold på Bitter Blog laves af forfatteren selv.
- Bitter Blog appellerer åbenbart til både kvinder og venstreorienterede, hvilket bestemt ikke var ventet.
- To læsere og kommentatorer på Bitter Blog er af og til, sandsynligvis uden de er klar over det, på spinninghold med forfatteren.
- Bitter Blog blev nævnt i en artikel på bt.dk, som omhandlede Danmarks sjoveste hjemmesider.
- Bitter Blog har indtjent den fyrstelige sum af 104,83 $ på reklamer. Hvilket naturligvis reduceres til omkring 37 $, når skattefar kommer forbi.
- Den første eksterne side, som linkede til Bitter Blog, var dubqnp.
På det første år blev det til 109 indlæg, hvilket svarer til lidt over ét hver tredje dag. Så mange bliver det ikke til i de kommende år.

Et billede fra Bitter Blogs allerførste dag
De ti mest læste sider på Bitter Blog er:
- Usund motion
- Gratis amatør porno med hardcore sex (Der er ufatteligt mange, som klikker på linket i første sætning ... !!)
- Rigtige pædagoger
- Så er der havefest ...
- Narrehatte
- Amerikanske tilstande
- Bitter Blog er Bedste Blog
- Den Store Dag
- Er du psykopat? Tag testen!
- Vi er ikke alle lige ...

Af alle besøgende vender cirka 43 % tilbage til Bitter Blog.
24 bitre reaktioner:
Tillykke til Bitter Blog med ønsket om, at forfatteren må få dobbelt op på regnbuestænger i morgen!
Tillykke med dagen!
(..og man burde kunne afkrydse begge bokse i afstemningen)
men hvordan kan du vide hvor jeg bor? :o og mange gange tillykke! ;)
Et stort tillykke herfra og tak for mange underholdende indlæg.
Et stk. citronmåne på vej til dig!
Min favorit er stadig den om Rambo. Hold nu kæft, den er sjov!!
Tillykke - og tak for arrig underholdning.
Ingen citronmåner herfra. Men du må godt give den et ekstra nøk på belastningen næste gang...
Linda: Ok, men kun hvis du holder heavyspinning igen. Men med mit held kombineret med antallet af poptøser og -drenge sker det nok ikke ...
Mange af indlæggene rammer plet. Bevares, kvaliteten ER svingende, men generelt i den høje ende. Og så er de sgu velskrevne. Jeg har ikke mange blogs i mine bookmarks, men denne har en fast plads.
Fordi du har fødselsdag: Har nu givet besked til ledelsen. Der er heavyspin på vej...
Linda: Hmmm ... hvad er det for en sær fornemmelse? Kan det mon være glæde?!
Jacob: "Svingende kvalitet"?!! Utak er verdens løn, røvhul!
Tillykke Bitter! Jeg troede et øjeblik du var blevet skizo pga hende kommentatoren, men nu ved jeg, at det bare er spinningen (der påvirker mig, altså. Kunne aldrig finde på at hævde at du har taget skade).
Der er bonusbremse til dig - og jeg hepper stadig på dig som præsident.
Tillykke Bitter - og tak fordi at DU kan få Linda til at køre heavyspin når nu vi andre ikke kan ;o)
Ses på cyklen!
Jeg synes mere at bitter blogs logo ligner to grønne pacmen, der snaver.
Tænkte dette her lige var noget for dig. http://dubqnp.dk/2008/10/27/dubqnps-saerheder/
tillykke, unge mand!
Tillykke med fødselsdagen - jeg håber, at der kommer mange flere! :-D
til'lyk, jeg vil skide dig et styk'
Læg din adresse op, så sender jeg en flaske gajolshot og en plade med hende dinoaueren fra xfaktor
Ja, tillykke med et glimrende 1. år! Jeg går ud fra, at det var min kommentar ved indlægget "Statskontrol", der elegant viste hvorledes man kunne finde frem til hr. Bitter, der er det éne indlæg der er blevet afvist? :D
Jeps! Den var upassende på sit tidspunkt. Især når den blev leveret af en anonym kommentator.
Hallo! stop selvforherligelsen et øjeblik og forklar mig hvorfor folk i Århus Kommune ikke kan stave. Hvorfor hedder der ækle rottehus "Huset i Vester Allé"? Man ligger i en gade, men på en Allé. Jeg kræver en forklaring
hallo anonym lige herover... og du må jo så være fra Århus; "der ækle..."
HA-HA-HA - friskt lige at ændre politisk holdning i banneret !!!
Kære Dreamer
For autister kan det være traumatisk at læse en tekst med slåfejl. Derfor beklager jeg naturligvis at min venstre pegefinger ramte "R" istedet for "T". Håber ikke det førte til større komplikationer.
kære anonym .. den ene "fejlfinder" hilser så på den anden "fejlfinder" !!!!! slåfejl, stavefejl, grammatikfejl... her kan du sikkert også finde en fejl
...og du mener ikke der er forskel på en kommentar på en blog og en kommunal myndigheds beskrivelse af et sted? Sært...
Send en kommentar