fredag den 22. august 2014

Ret til returbillet

Hvis man har trang til at krumme tæer, skal man bare kigge på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms kampagner. Som eksempel husker du måske Julie Frølich, som først rasede mod Hot Buns brug af afklædte servitricer, fordi de brutalt udnyttede stakkels kvinders seksualitet, hvorefter hun måneden efter selv stillede op som nøgenmodel for en HK kampagne under det meterhøje slogan "Ta' mig! Det er lettere end du tror." Man fattes ord. Det var næsten mere dobbeltmoralsk end dengang, fagforeningen frivillige medarbejdere troppede op på min arbejdsplads for at kontrollere, om nogen arbejdede gratis.

Nu er DSU så på banen igen med en ny kampagne, der hedder "Ret til respekt". Lige som socialdemokrater mener, de har ret til andre folks penge, mener de nu også, at man har ubetinget ret til respekt. Andre, mere ærlige individer vil nok mene, at respekt er noget, man optjener. Ligesom penge, faktisk. Individerne i kampagnen er af anden etnisk baggrund end dansk, helt tilfældigt udvalgt blandt DSUs egne medlemmer, og de mener altså, at de har ubetinget ret til vores respekt, nu de har sørget for, at vi snart er løbet tør for penge.

Lad os kigge på den første, Khaterah Parwani:



Hendes problem var, at hun var ansat i en inkassoafdeling. Når hun ringede til klienter, skulle hun præsentere sig som Stine i stedet for Kat... Khaeh ... Katera ... glem det! Problemet var ikke, at hun ikke kunne få et job, eller at hun fik mindre løn, eller at chefen kastede bananer efter hende. Problemet var, at firmaet krævede et let, dansk navn ved henvendelse. Er det underligt? De fleste inkassoopkald til 45-årige Bonnie-Marie'r fra Skive, der ikke har betalt 60-tommers TV'et fra L'EASY, fordi hun prioriterede at spille online jackpot, ville, hvis inkassomedarbejderens navn var på mere end to stavelser, forløbe således:

Bonnie-Marie: "Hvad var det dit navn var, så jeg kan ringe tilbage, når jeg har tigget penge fra mine Facebookvenner?"
Khaterah: "Khaterah"
Bonnie-Marie: "Prosit!"

Personligt forstår jeg dog ikke, at inkassofirmaet ikke bad alle om at bruge arabiske navne. Mon ikke de fleste, der fik et halvtruende opkald på Gellerup-dansk ville betale øjeblikkeligt ved kasse 1 ... fordi vi har så meget "respekt" for dem?

Her er den næste, Benjamin Waraich:



Benjamin er kort fortalt træt af, at han kun kan komme ind på værtshuse, hvis han følges med etnisk danske venner. Med andre ord bliver han ikke afvist personligt, men udelukkende når han er en del af en af de grupper, der ni ud af ti gange smadrer inventaret og får alle andre gæster, der enten har lyst til:

  1. At komme hjem fra byen uden at skulle have fisket en springkniv ud af leveren af en overtræt lægestuderende,
  2. At befinde sig på værtshuse, hvor kvinder ikke er i kraftigt undertal,

til at løbe skrigende væk: Gellerup-talende gangster-karikaturer med marionetdukkebevægelser, mospudehår og døde øjne. Hvorfor helvede skulle beværtninger ikke måtte vurdere på en gruppes udseende, om de må komme ind, specielt når netop bestemte grupper bonger ud som kameler på den jydske hede? Selvfølgelig må de da det. Deres forretning skal ikke ødelægges af, at andre har taget elendige valg om at importere flokke af evnesvage jordhulebeboere til landet.

Og så kommer vi til den sidste, Tarek Ziad Hussein:



Tarek begynder med at klynke over, at udlejere kan bestemme, at han ikke må holde fest, kæledyr eller ryge i en lejlighed. Det er da også så uretfærdigt, at udlejeren må bestemme over sin ejendom. Nå, men pointen er, at udlejeren også kan bestemme over lejerens hudfarve, for han vil åbenbart kun leje ud til Tarek, hvis han kalder sig Thomas. Gad vide hvorfor? Lad os slå lidt økonomi op i statistikken.



Så Thomas tjener i gennemsnit temmelig meget mere end Tarek. Det kan jo være en fin indikator for en udlejer, der har penge i klemme, og som gerne vil være sikker på at få huslejen hver måned. Lad os se på kriminalitet:



Hov, udlejer, det var vist dumt, for Thomas er meget mere kriminel end de fleste. Lad os slå Tarek op:


Case closed.

"Hov, hov," afbryder du og fortsætter med din bedrevidende en-fremmed-er-en-ven-du-ikke-har-mødt-floskel, fordi du ikke selv har investeret hele din livsopsparing i en lejlighed, der er på vej til at blive lejet ud til en bindegal islamist med seksten koner og syv uopdragne drengebørn: "Der er kun 11% risiko for, at Tarek er kriminel. Altså er der hele 89% chance for, at han er så ren som Brian Holm til en børneormsundersøgelse." Åh ja ... men der er godt tre gange så stor risiko for, at han er kriminel i forhold til Thomas. Og hvorfor skulle en udlejer risikere det? Selvom Tarek på videoen ganske vist ikke ligner en, der holder ged på altanen, familiefest om natten eller skider i elevatoren, så kunne han sagtens være en af de velintegrerede indvandrere, der en dag sprænger sig selv i luften i metroen. Og hvor stor sandsynlighed er der så for, at han har betalt sin husleje på forhånd? Sikkert egentlig ret meget, faktisk, eftersom den naive danske stat gerne kaster penge efter palæstinensere og Hamas.

Man sidder og tænker: Hvad er egentlig formålet med DSUs kampagne? I bund og grund er den bare udtryk for en af de sædvanlige, klynkende offerroller, som arabere ynder at hylde sig ind i som var det ligklæder foran rullende kameraer. Og hvis de ikke selv gør, så skal der nok være en hob af liljehvide, unge, priviligerede DSU'ere med massivt selvhad, der gør det for dem. Formålet er naturligvis opdragende: Etnisk danske personer bør udsætte sig selv for større økonomisk risiko i "respekt" for indvandrere, der i højere grad end indfødte ikke formår at opføre sig ordentligt. Kunne man forestille sig, at det er ganske naturligt, at indvandrere bliver nødt til at anstrenge sig lidt mere end andre, deres historik taget i betragtning? Kunne man forestille sig, at de kunne gribe lidt i egen barm? Tage fat i deres egne og få dem til at opføre sig ordentligt? Tage afstand fra terror og racistiske overfald? Ikke konstant bare rende rundt og kræve penge og "respekt" til gengæld for ingenting?

Jeg er dødtræt af at høre på deres piberier over ligegyldigheder, hvis man da overhovedet kan få sig selv til at anvende så stærk en betegnelse om virkeligheden. Hvem husker ikke den grinagtige "Tror du, muslimer beder om blå øjne (Nej, det tror jeg ikke, for de har tydeligvis så mange i forvejen, at de gladeligt deler ud af dem!)?"-kampagne? I virkeligheden er det jøderne, der ikke kan gå i fred på gaden. Og nattelivets danske unge, der får tilråb og spark til gengæld for, at deres forældre har givet livslang forsørgelse til selvsamme, debile, værdiløse voldsmænd. Tak for lort!

"Der er også danskere, der hiver tørklædet af muslimske kvinder," tuder du så. "Og Pia K. giver dem lov!" Uanset Pia Kjærsgaards dobbeltmoralske holdning til religiøse beklædningsgenstande, som jeg naturligvis fremhæver her, mens jeg ligesom alle andre behændigt undgår at nævne, at Helle Thorning sagde noget i samme stil, hvor mange episoder med brutal tørklædeafrivning kan vi så rent faktisk dokumentere? Ingen! Okay, måske et par stykker på landsplan, men bare i min egen, nærmeste familie, der ikke befinder sig særlig meget i nattelivet og slet ikke i kriminelle miljøer, har vi hele fire eksempler på berigelse fra muslimske medborgere: Én, der er blevet kørt ned. Én, der blev slået ned. To, der er blevet forfulgt og chikaneret.

Vi ved alle sammen, hvilken side racismen kommer fra. Men er det racismen, DSU vil bekæmpe? Næh, de vil bare ensidigt fokusere på det, der fodrer deres selvhad og det, der er socialisternes evige, uforanderlige mantra: Det er altid nogle andres skyld. Især hvis de andre er os.