tirsdag den 24. oktober 2017

Ti bitre år

Det er kommet så vidt, at Bitter Blog har ti års fødselsdag i dag. Jeg, forfatteren bag Bitter Blog, husker tydeligt den dag for ti år siden, hvor jeg satte mig i lænestolen med min laptop på lårene for at skrive bloggens første indlæg i irritation over en smartenheimerudtalelse fra Tor Nørretranders. Ideen om Bitter Blog kom på et øjeblik, som jeg greb og realiserede med det samme.

Jeg fik hurtigt fans, og de fleste var tilsyneladende kvinder. Måske fordi flest kvinder læste og skrev blogs dengang, for nu fortæller Google Analytics mig, at bloggen ligger på en 80/20 procentfordeling på henholdsvis mænd og kvinder. 80/20 fordelingen udgør i øvrigt en magisk fordeling, som jeg ofte bruger som tommelfingerregel. Hvis jeg skriver "alle" i en af mine efterhånden berygtede generaliseringer, så kan du som regel skrue det ned til 80 procent. Tilsvarende, hvis jeg skriver "ingen" kan du selv hamre procentsatsen op på 20.

Når jeg kigger tilbage på mine indlæg, så er der én ting, der slår mig: Jeg havde ret. Det er svært for mig at finde et indlæg, jeg er uenig i. Sandt nok er der et par svipsere ind imellem, men overordnet set er billedet konsistent: Jeg havde ret. Se bare min kommentar om valgdebatten i 2007, hvor jeg havde sat Thornings hår på Pia Kjærsgaard. Hvorfor? Fordi jeg for længst havde set hvilken sengepartner, de lurede på, og som Kristian Thulesen Dahl nu er på vej til at lægge sig i ske med.

Min kamp foregår stadig, omend noget mere stille, mod nøjagtig det samme, som jeg for ti år siden begyndte at tage livtag med: Dobbeltmoral, humanistiske vrøvleteorier og socialistisk social kontrol og den idiotiske opførsel, de leder til blandt såvel menigmand som kendisser. Mere konkret er modstanderne politisk korrekthed, den forløjede lykke i multikulturen og internationalismen ... og så selvfølgelig feministerne.

Selvom jeg i løbet af de ti år gentagne gange har ønsket min egen død eller i det mindste bare en borgerkrig, som kunne få nokkefårene i dette tåbelige land til at tage sig sammen, så har der politisk set også været lyspunkter. Først var det Liberal Alliance, der dukkede op og udfordrede vanetænkningen i vores socialistiske samfund. Da de desværre flere gange fejlede fælt med deres praktiske politik i forhold til den ikke-vestlige indvandring, måtte jeg stå skuffet tilbage. Indtil Nye Borgerlige dukkede op.

Egentlig havde jeg troet, at Morten Messerschmidt skulle danne det parti, der kunne tænke rationelt ikke kun halvt, men hele vejen igennem programmet i en blanding af liberalisme og konservatisme. Men desværre viste Knivsmeden sig at have givet op over for socialismen og gået med på dens præmisser. Det er desværre dét, der er problemet med mange politikere: Konfronteret med en igennem fyrre år socialistisk indoktrineret befolkning, tør de ikke andet end selv blive socialister.

"Til lykke med fødselsdagen og alt det der, Bob, men hold nu op," siger du så. "Den socialistiske indoktrinering var måske virkelig i 70'erne, men så blev vi alle neoliberalister, husk nu det." Seriøst? Har du været så fornuftig ikke at se det seneste afsnit af DRs historiefortælling, hvor statsmonopolet ensidigt giver venstrefløjen æren for modstandsbevægelsen under krigen? Okay, det er da en forbedring efter Matador, hvor den radikale læge egenhændigt redder Korsbæk fra nazismen, men alligevel: Hvor er det langt ude.

Et andet aktuelt eksempel på den socialistiske indoktrinering kunne være, at der eksisterer forskellige spilleregler for henholdsvis socialistiske og borgerlige politikere. De får simpelthen komplet forskellige behandlinger af medierne. Lad os kigge på Nye Borgerliges byrådskandidat i Esbjerg, Johnny Boalth Lambertsen, og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Johnny ...

  • skrev for fem år siden i en ophedet Facebook-kommentar, at der burde foregå "etnisk udrensning fra hus til hus" i Danmark, hvilket han
  • har fortrudt og ved samme lejlighed erklæret, at han
  • står fuldt inde for Nye Borgerliges politik og program.

Johanne ...

  • har erklæret sig selv for kommunist, og
  • har politisk arbejdet hårdt for Enhedslistens program, der i mange år indeholdt ordet "revolution", og baserer sig på en ideologi, der har dræbt en decimilliard mennesker.

Så hvad sker der? Medierne kaster sig over Nye Borgerlige og Johnny, en mand, der har skrevet noget dumt i en ophedet diskussion og har fortrudt og efterfølgende erklæret sig helt enig i Nye Borgerliges fuldt ud demokratiske program, mens de skåner og holder mikrofon for Johanne, der i årevis har arbejdet indædt og konsekvent for en ondsindet ideologi, og alligevel ifølge Lykketoft er en sød pige, som ikke kan gøre nogen fortræd.

Eller hvad med Ole Sohn, der vel var det tætteste på en ægte landsforræder under den kolde krig? Han var kommunistleder og en marionet for Sovjet. Havde Sovjet invaderet os, havde han stået for "politisk udrensning fra hus til hus", og husk, at det ikke bare var nogen finke, der røg af panden. Det var og er stadig sådan, praktisk socialisme fungerer. Og socialismens store leder blev uden problemer minister i en rød regering.

Men uha, Johnny skrev noget rigtig dumt i et par kommentarer til en artikel om endnu et tilfælde af den evindelige kriminalitet hos de overrepræsenterede ikke-vestlige migranter, og derfor skal han og hans parti jages til verdens ende. Det er ikke til at holde ud. Det er faktisk ufatteligt, hvis nogen af jer kan udholde at følge med på de etablerede medier længere. Indoktrineringen er så skamløs og åbenlys, at selv socialister må sidde og krumme tæer.

Heldigvis tager Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, shitstormen i stiv arm. Det er sådan nogle politikere, vi har brug for: Dem, der ikke underkaster sig den socialistiske tilsvining, og som tillader, at folk begår småfejl. Ellers ender de alle som glatpolerede Rasmus Brygger-typer, om hvem man vel knap nok kan grave en ildelugtende ble op fra babydommen.

Nå, men nok om det i dag. I dag er min fødselsdag, og derfor vil jeg - som stort set alle andre dage på året - læne mig tilbage og lade mig hylde. Ikke mindst af mig selv. Til lykke med dagen, Bob.




... og forresten, hvis nogen kan give mig en konsistent definition af "neo-liberalisme" inklusive argumentation for, at definitionens afledte politik kan tilskrives liberalister, så giver jeg jordbærtærte. I samme ombæring kan vedkommende måske også svare på, hvorfor nazismen placeres på højrefløjen. Held og lykke.