fredag den 21. november 2014

Logik for licenshøns

Er du en af dem, der synes, at det er helt i orden, at vi skal betale licens til Danmarks Radio? I så fald vil jeg gerne bede dig om at læse videre. Du må være en af den type personer, jeg diskuterede med forleden. En af den slags, der lider af en form for abstraktionsniveaubetinget skizofreni. En af dem, der uden at blinke er i stand til at levere flere forskellige, direkte modstridende argumenter i samme sætning - argumenter, de aldrig ville drømme om at bruge i andre sammenhænge - samtidig med at de tillader sig at grine hånligt af modstanderen.

Normalt kalder jeg denne indstilling for socialdemokratisme; den manglende evne til på nogen måde forstå, at ens egne behov ikke bare kan presses ned over andre, samtidig med at man ikke anerkender andres behov. Jeg blev som sagt mødt med den i en diskussion om licens forleden, og situationen mindede mig om mine teenageår, da jeg lavede lektier og morede mig med at forsøge at forklare matematikbeviser for min labradorhund, der blot reagerede ved at glo dumt, indtil den bankede halen i gulvet og fes i frustration. Okay, sammenligningen med en hund er unfair. Jeg elskede min sorte tæve så højt, at man skulle tro, at jeg i et tidligere liv havde været plantageejer i Dansk Vestindien - og langt højere, end jeg hader dig. 

Argumenterne, som licensfortalerne kommer med, er så ufatteligt lamme, at man skulle tro, Dansk Handicapforbund havde gylpet dem op. De er så selvmodsigende og -retfærdige, at man bare får lyst til at hælde kautisk soda i sin hals og gurgle, indtil den smelter, og hovedet trimler af, falder på gulvet og sender ens bevidsthed ind i det evige, nådige mørke, hvor selv uendeligt store dumheder ingen chance har for at trænge ind.

Nå, men jeg har efterhånden indset, at det er umuligt at forklare licensproblematikkens simple sammenhænge over for licenstilhængere. Alligevel vil jeg være så dum at forsøge. Her følger en række forhåbentlige letforståelige fremstillinger af absurditeterne i licenstilhængernes mest almindelige og mest tåbelige argumenter - som om et af dem kunne tage førstepladsen i dette overflødighedshorn af latterligheder - klippet ud i pap med en saks bøjet i neon i form af et par samtaler mellem undertegnede og en licenstilhænger ved navn Licens Leif:
Bob: Hvorfor skal jeg betale licens? Jeg ser ikke DR, og jeg ønsker ikke at bidrage til deres venstreorienterede programmer.
Licens Leif: Min frue og jeg ser meget DR. Vi synes, det er fantastisk. Derfor er licensen helt fair, og der er helt sikkert også noget for Dem at se.
Vi lægger ud med et af mine yndlingsargumenter: "Licens er fair, fordi jeg kan lide DR." Dette er et af licensfortalernes fremmeste argumenter, der skærer sig gennem diskussionen som en varm kniv gennem smør, forudsat at diskussionens deltageres hjerner består af sidstnævnte. Sig mig, hvornår fatter disse nulliteter, at det er totalt ligegyldigt, hvad de personligt mener om DRs programmer? Det kan da aldrig retfærdiggøre, at andre skal tvinges til at betale for dem.

På trods af, at dem, der slynger sådant et argument ud, må være dummere end Trine Bramsen efter en rundtur på De Danske Spritfabrikker, så må de da kunne forstå, at det aldrig ville falde dem ind at bruge samme håbløse logik i andre situationer, f.eks på en tur ud at spise:
Licens Leif: Min frue og jeg vil på sushirestaurant.
Bob: Fint, men jeg kan ikke udstå rå fisk. Jeg smutter en tur på McDonald's, og så kan vi mødes bagefter.
Licens Leif: Udmærket. Hvis De virkelig ikke har smag, så gør endelig det. Men inden De smutter, så skal De betale mig halvdelen af sushien.
Bob: Hvorfor i alverden ... ? Hvad bilder du dig ind? Jeg betaler for min McD, og så kan du selv punge ud til din prætentiøse fisk.
Licens Leif: Aldeles ikke! De skal betale halvdelen af vores mad. Og her er begrundelsen: Fordi fruen og jeg godt kan lide sushi. Det er vel ikke så svært at fatte rimeligheden i?
Lad os gå videre til det næste par genialiteter:
Bob: Hvorfor er der i det hele taget behov for et statsstyret medie?
Licens Leif: Fordi staten har behov for at kunne bringe information ud til borgerne. Tænk på, hvis der sker gasudslip eller udbryder krig?
Bob: ...
Bob: Nej, seriøst, hvorfor er der i det hele taget behov for et statsstyret medie?
Licens Leif: Fordi vi skal have et medie, der bringer objektive og seriøse nyheder. Ellers bliver det hele til Fox News.
Den første fortjener næsten ikke en kommentar. Men alligevel, hvis formålet med DR er at sende tidskritisk, livsnødvendig information til angste borgere, ville det nok være billigere og mere effektivt at udstyre hver person i Danmark med en gratis smartphone og mobilabonnement, Til sådant et formål behøver man næppe seks TV-kanaler og et utal af radiokanaler, hvor unge tåber kan sidde og udbræge deres dobbeltmoralske vås, mens de polerer deres værdiløse egoer.

Den anden er næsten mere chokerende. At nogen - og jeg hører den meget ofte - kan tro, at DR er mere sandfærdige og mere seriøse end andre medier, kan kun skyldes hjernevaskeægte socialdemokratisk folkeskoleindoktrinering. DR er klart farvet, hvilket kan eksemplificeres med deres såkaldte dækning af Helle Thornings skattesag, hvor medarbejderne fik mundkurv på. Til gengæld var der frit lejde, da Lars Løkke efter nogens mening brugte for mange af sine egne penge. Og hvorfor skulle de ikke handle sådan? De lever jo netop af røde politikere og deres tilskudspenge, så derfor er de naturligvis farvede. Der findes ingen objektive nyhedsformidlere. Ingen.

Det ville dog klæde dem, at de indrømmede det. Og dig, at du ikke hoppede på sådan en åbenlys omgang bluff. Eller i det mindste, at du bare indrømmede, at du vil have, at andre skal betale for den slags nyheder, som lige præcis du gerne vil høre.
Bob: DR bør nedlægges og overgå til det private marked.
Licens Leif: Hvad skal alle medarbejderne så lave? Hvad vil De sige til dem?
Fantastisk. Hvad med at give dem jobs på landets mange tankstationer, hvor de kan pudse min forrude og sætte slangen i bilen, så jeg får noget for de uhyrlige benzinpriser? Nej, lad dem da inddrive 3,7 milliarder kroner om året. 3,7 milliarder kroner (svarende til 4,2 ton tusindkronesedler) så de kan blive rygklappet frem i deres kreative nulre-jobs og lave enorme homo-shows, der næsten overgår EUs evne til at sprænge budgetter, fordi ingen åbenbart bekymrer sig over kasten-i-grams af kollektiviserede likvide midler.

Kunne vi forestille os, at vi skar beløbet bare en smule ned? Hvad med at vi skar det ned til en tiendedel? Det er immervæk stadig 370 millioner kroner. Eller er det for lidt til at sende nødsignaler ud, i tilfælde af at Sovjetunionen bomber os? Er det alt for lidt til, at DR kan opretholde sine kvalmende venstreorienterede dokumentar- og nyhedsudsendelser? Vil det spænde ben for, at DR kan fortsætte med sine gennempolitiske fiktionsproduktioner såsom den 360416-kroner-per-minut-dyre "1864", der under det socialistiske princip om, at hvis du kan proppe depraveret sex ind, så er det kunst, belærer danskerne om deres ondskab mod fremmede, og "Borgen", den politiske serie med Helle Thorning-Schmidt i hovedrollen? Nej, der vil faktisk stadig være penge nok.
Licens Leif: Licens er noget, vi giver til hinanden.
Nej, spasser,

Licens er noget, nogen inddriver, fordi de ønsker at holde fast i kontrollen over landets demokratiske debat. Det gør de ved at give de inddrevne midler til et medie, som er komplet afhængig af, at de vedbliver med at give dem midler.

Det værste er næsten, at jeg ikke engang tør lade være med at betale licens. Det skulle ellers være enkelt og sikkert nok. Du kan roligt bede den altid dyneløftende og kontrollerende socialdemokrat eller en af de par anstændige konservative, som ønsker at holde liv i dinosauren, og som pumper deres magtlibido ved at iføre sig rollen som licenskontrollør og chikanerer borgere ved at banke på deres døre, om at fuck'e af. Jeg er dog en notorisk ulykkesfugl, og jeg ved bare, at hvis jeg kaster mig ud i sådanne økonomiske undvigemanøvrer, så vil samfundet i lige præcis mit tilfælde gøre et eksempel ud af sagen, sammenkøre registre og få min blege, kvindagtigt bløde bagdel hevet i spjældet sammen med en bøde på fem års licens og en liderlig neger.

Som undskyldning for mit manglende mod, kan jeg da også erklære, at jeg bruger DR til at se The Walking Dead. Det er dog en smule dyrt at betale 2436 kroner om året, næste år 2460 kroner, for at se en serie, som DR endda venter med at sende til januar, hvor de mener, vi er parat til at se den. Måtte jeg beholde mine penge, kunne jeg betale for at se serien på et af fremtidens on-demand streamingtjenester, der teknisk og mentalt ligger lysår foran DR, selv uden gratis 3,7 milliarder tilskudskroner om året. I stedet bliver jeg nu nødt til at undgå internettet indtil januar for ikke at blive overfaldet af spoilers fra seere fra de lande, hvor afsnittene er blevet vist på den facon, producenten ønskede det.

Det sker da også, at jeg ramler ind på et link til DRs sider - det er helt ærligt svært at undgå, deres budget til at lave bloatede webtjenester taget i betragtning - men jeg kunne sagtens stille mig tilfreds med en paywall. Eller endnu bedre: Et lille skilt, hvorpå der står:

"DR er lukket".