torsdag den 30. juli 2015

Er David Trads idiot?

I går brugte David Trads sin tilstedeværelse på de sociale medier på endnu en gang at opdele Danmark i to hold: Det gode og det onde. Det siger sig selv, at David Trads tilhører førstnævnte på trods af sin blakkede fortid, hvor han fuldstændig ødelagde Henrik Gade Jensens karriere ved at hænge ham ud som nazist i Information. En nederdrægtig svinestreg, som avisen betalte erstatning for, men som David Trads formodentlig ikke har lært af - et gæt på baggrund af mandens gentagne forsøg på at tilsværte andre. Til det onde hold hører lande, der udviser folk på tålt ophold, politikere, der lammetæver ham i debatter og nu også Hanne Sindbæk, som har skrevet om CSR - Corporate Social Responsibility - i Børsen.

David Trads begår den - bevidste, konkluderer jeg på baggrund af mandens bedrifter - fejl at anklage Hanne Sindbæks artikel for at være "nærmest racistisk". Hun skriver om en oplevelse i Irma med en ekstraordinær sløv kassedame og en voksende kassekøs indestængte raseri:
"Normalt kan vi godt sige til og fra i forretninger, så ruderne klirrer. Men sagen er, at kassedamens forfædre tydeligvis kom fra nogle varmere himmelstrøg, så vi får den der fornemmelse af, at vi skylder en særlig tolerance."
David Trads' svar, besindigt tituleret "ER HANNE SINDBÆK RACIST?" [sic], er:
"At hævde, at årsagen til, at en konkret person synes langsom, skal findes i, at vedkommendes forfædre kommer fra 'varmere himmelstrøg, er simpelthen uacceptabelt."
Nej, det er direkte forkert, David Trads, og du ved det udmærket. Du kan både læse og forstå. Hanne Sindbæks tydelige pointe er, at årsagen til sløvheden skal findes i, at kassedamen sandsynligvis er ansat på baggrund af CSR og ikke sine kompetencer.



Gør dig selv den tjeneste, kære læser, at læse resten af artiklen selv. Hvis du er et normalt begavet menneske, vil du opdage, at Hanne Sindbæks pointe er, at virksomheder ikke kan leve af det gode image fra CSR alene. Det nytter ikke at udvise social ansvarlighed, hvis resultatet er elendig service. Så vil kunder, der ikke tør sige fra, smutte over til en konkurrerende biks på samme måde som visse vælgere i smug stemmer Dansk Folkeparti. Det er helt basale markedsmekanismer. Det mere abstrakte tema er naturligvis, at politisk korrekthed hæmmer alt og alle, lige fra almindelige borgere til virksomheder. Ingen må sige fra, for så får de af hammeren af de gode.

Og hvad sker der så? Lige præcis dét, som Sindbæk taler om. David Trads dukker op med sin politisk korrekte hammer og nagler pointen fast i panden på den tilsyneladende begrænsede skare af læsere, der har fattet Sindbæks pointe: Du må ikke sige noget negativt. Hvis du gør det, er du racist. Du skal holde din mund og ingenting sige. Men det gør vi jo heldigvis alligevel. Til familien derhjemme. Til betroede venner og kollegaer. Vi sukker i tavshed, og så stemmer vi Dansk Folkeparti eller smutter over til forretningen, der valgte at ansætte kvalificeret arbejdskraft. De gamle partier mærkede det, og virksomhederne kommer til at mærke det, og det gør de, uanset om David Trads eller andre politisk korrekte tomatkastere forsøger at rette os ind.

"Vent lige lidt, Bob," siger du og nulrer dit halvlange, fedtede akademikerhår. "Har Trads ikke en pointe? Hvordan kan Sindbæk antage, at kassedamen er ansat på baggrund af CSR, udelukkende på grund af hendes hudfarve?" Hmmm ... lad mig lige tænke i to nanosekunder, inden jeg bevidstløst videredeler David Trads' tilsvininger. Fordi hun stadig er ansat og fortsætter sin inkompetence. "Jamen, kunne man ikke forestille sig det samme med en inkompetent, hvid kassedame?" spørger du så, skarp som du er. Sagtens! Men så havde kunderne for hulen turdet sige fra, fordi de i så fald ikke er hæmmede af den omsiggribende politiske korrekthed. Det er hele pointen. Jamen, ved den hellige Marias struttende barm, så fat det dog!

David Trads forsøger at starte en shitstorm mod Hanne Sindbæk, og der er naturligvis masser af skrigende, mentale rotter, der sultne efter nye ådsler villigt danser til hans melodi. Han har også sin udstråling med sig. Han virker umiddelbart besindig, velovervejet og fornuftig. Han er ikke en åbenlys charlatan som Dan Jørgensen, en tvivlsom kvindecharmør med dumt pandehår og tilfældige, omhyggeligt trimmede skægstubbe som Jens Joel eller en skinger ekstremist som Zenia Stampe. Men han beviser gang på gang, at han er uden moral og ære.

Jeg vil ikke kalde David Trads idiot. For det første er han det næppe i lægefaglig forstand, og for det andet vil jeg ikke bevæge mig ned på hans niveau, og for det tredje ved han helt præcist, hvad han laver. Jeg bemærker nemlig, at han i sin nedrige tilsværtning faktisk ikke kalder Hanne Sindbæk for racist. Han spørger retorisk, om hun er racist og svarer selv med "tæt på". Det er stadig stærkt fordrejende og løgnagtigt og naturligvis et krumspring, der sit forbehold til trods har til formål at udskamme Hanne Sindbæk ved at sætte hende i den politisk korrekte gabestok, hvor stærke argumenter belejligt kan ignoreres, men kan vi i vores onde hjerter sparke liv i et spinkelt håb om, at manden måske nok alligevel er på vej til at blive lidt klogere efter sine tvivlsomme, tidligere tilsvininger?

Næppe.