torsdag den 27. april 2017

Nej, du er ikke kvinde

Jeg er ligesom alle andre rationelt tænkende individer ved at blive drevet til idiot af al vores sutten-op til LBGT-segmentet. Eller, mere præcist, til T-delen, som står for transgender eller transperson, hvilket betyder en person, som tror, han eller hun har et andet køn end sit biologiske.

Jeps, jeg skrev "tror", for det er det, det er: En tro eller en indbildning, om du vil.

Hvis vi lige glemmer det latterlige juridiske kønsskifte, hvor lovteksten er nødt til at slå knuder på sig selv for at undgå at referere til biologisk køn (en mand bliver således "en person med mindst én testikel". Ja, jeg joker ikke. Læs selv linket), så kunne jeg jo egentlig være ligeglad med de transkønnede. Faktisk generer de mig ikke. Det er fint for mig, at der går mænd rundt klædt i dametøj og insisterer på at blive kaldt Stella, så længe de ikke skader andre, og jeg stadig med al moralsk såvel som juridisk ret kan tiltale dem Bjarne.

Problemet opstår, når transpersoner (eller andre, typisk midaldrende, humanistisk uddannede kvinder, som ikke har andet at tage sig til end at blive forargede på andres vegne) dukker op og stiller krav til os andre. Jeg var så uheldig at støde på nedenstående video af en transkønnet mand (eller hedder det en transkønnet kvinde ... hjælp mig her):



Vores langlokkede ven fortæller dig, at hvis du er ciskønnet (altså befinder dig godt i dit biologiske køn), så bør du overveje, om du ikke er cissexist, hvis du ikke vil date en transkønnet. Med andre ord, hvis du er en heteroseksuel mand, så er du muligvis cissexist, hvis du ikke - på lige fod med alle andre kvinder - vil date en mand, der tror, han er en kvinde. Hvis du er en homoseksuel kvinde, er du også mulig cissexist, hvis du ikke vil date samme mand.

Så som mand eller lesbisk kvinde skal man altså finde sig i at blive kaldt sexist, eller mere præcist det næsten smukt rimende cissexist, hvis man har en præference for tissekoner frem for tissemænd. Præferencen er naturligvis opstået gennem den onde patriarkalske kultur, som man dermed opfordres til at nedbryde. Vores transkønnede YouTubers mål er selvfølgelig at blive opfattet lige så meget som kvinde som en biologisk kvinde. Det bør nævnes, at den feminine fætter konstant indskyder, at man naturligvis har al ret til at have præferencer, når man dater. Alle disse krumspring er nødvendige for ikke at begå en af de største forbrydelser blandt de, der deler hans retorik: At trigge nogen. Well ... mission failed.

Jeg er ked af at være den, der skal udpege elefantens enorme klunker, men: Nej, du er ikke kvinde. Du er en mand, der af uransagelige årsager tror, han er en kvinde, og hvis jeg nogensinde kom for skade at være på en date med dig i troen om, at du var en kvinde - hvilket aldrig ville ske, fordi jeg altid scorer 10/10 i de der tests på Facebook, hvor man skal spotte transvestitterne - så ville jeg reagere på nøjagtig samme måde som hunden Brian i Family Guy, da han fandt ud af, at han havde haft sex med en kønsskiftet mand:



Jeg tror, Jimmy Carr kommer tættest på at udtrykke fænomenet præcist: Mænd er enten 1) heteroseksuelle og synes, deres egne peniser er lækre, og at alle andres er klamme, eller 2) homoseksuelle, og synes, at alle peniser er lækre. Som heteroseksuel mand giver det mig seriøst opkastningsspasmer at tænke på andre mænds peniser, og så er det komplet hamrende ligegyldigt, om mændene tror, de er kvinder eller ej. Og dermed må jeg så udskammes som cissexist. Nå, men så må jeg jo finde mig at at få også dét kort smidt i hovedet. Jeg kan lægge det hen i bunken oven på nazist-, racist-, homofob- og kvindehaderkortene. Nogle burde seriøst lave disse kulturradikale udskamningskort som samlerkortserie, selvom de naturligvis ville floppe, fordi de trykkes og kastes ud med højere intensitet end venezuelske pengesedler.

Men er jeg virkelig cissexist? Nej. For du er ikke kvinde. Du er en mand.

"Nu har du sagt det der tre gange, og det provokerer mig altså, skal du bare vide," siger du og blinker vildt med dine grimme øjenvipper. "Ville du da have sex med en transkønnet kvinde? Altså en kvinde, der i virkeligheden er en mand, selvom hun er en kvinde udenpå? Ville du? Hva'? Er du homo? Hva'?" Selvfølgelig ville jeg gerne have sex med hende. Uden skyggen af tvivl. Men jeg er ikke homoseksuel, for hun er ikke en mand. Hun er en kvinde. Lur mig, om jeg ikke inde bag skovmandsskjorten finder et par liderlige bryster, og mon ikke, jeg i kroppens Sherman tank-agtige konturer aner et par kvindelige kurver? Selvfølgelig gør jeg det. Det eneste, jeg er i tvivl om er, om der overhovedet findes kvinder, der tror, de er mænd? Jeg har en mistanke om, at fænomenet som regel viser sig den anden vej, hvilket igen er en indikation på, at transkønnethed blot er endnu en mutation af mandens mangefarvede, uregerlige og til tider sygeligt afvigende seksualitet.

"Har du slet ingen medlidenhed med disse mennesker? Hvordan kan du afvise deres oplevelser så kategorisk?" Jo, jeg har medlidenhed med transkønnede, for rigtig mange af dem har det ad helvede til. Fordi de, postulerer jeg, er syge. Tro det eller ej, men jeg kender faktisk en transkønnet. Han er arbejdsmand, går med paryk og lårkort uden trusser, og han ligner en arbejdsmand med paryk og lårkort uden trusser, og han har det elendigt. Men hjælper det ham og alle andre transkønnede, hvis jeg, vi og samfundet blot giver dem ret i deres vrangforestillinger? Ville det hjælpe skizofrene at give dem ret i, at emhætten aflytter dem, eller at naboen sender tanker ind i deres hjerner? Skulle vi indføre en lov, der forpligter tandlæger til at advare samtlige patienter om, at sølvplomber risikerer at modtage radiostråler fra rummet? Nej, vel? Hvorfor så gøre noget tilsvarende for transkønnede?

Hvis du synes, Bob er langt ude her, så prøv at lytte til Ben Shapiro, når han diskuterer transkønnethed. Han har undersøgt sagen. Vidste du, at transkønnede har den højeste selvmordsrate overhovedet? Ingen anden gruppe kan sammenlignes med dem. Og nej, det er ikke på grund af samfundets stigmatisering, for ellers ville man vel se samme selvmordsrate hos andre, angiveligt stigmatiserede grupper. Men det gør man ikke. Faktisk falder transkønnedes selvmordsrate ikke engang markant, selvom de fysisk skifter køn gennem kirurgiske indgreb. Hvad tyder det på? At deres tilstand er markant anderledes, end at de blot er mænd fanget i kvinders kroppe eller vice versa.

Inden du går helt amok og aflirer dine sædvanlige påstande om, at mit blogindlæg er "had", så bemærk, at jeg accepterer de transkønnede som mennesker. Jeg accepterer endda deres tilbøjeligheder. Hvis de kan lide at gå rundt i dametøj i supermarkedet og ikke påtvinger lingeributikkerne at have størrelse XXXL i g-streng på lager, så fred være med det. Det generer ikke mig. Så længe de er velfungerende og ikke skader andre, vil jeg måske endda kalde dem Stella og lade som om, jeg forventer, at de ikke kan parallelparkere. Jeg vil bare ikke acceptere deres opfattelse som sandhed og ændre samfundet efter den, for den er ikke sandhed.

For eksempel er det så pisseirriterende, at vi nu skal have unisextoiletter overalt, fordi "køn er plastisk, og vi kan alle som en anden hermafrodistisk snegl skifte til det køn, vi lyster". Virksomhederne griber den naturligvis, fordi de kan spare penge ved kun at skulle have ét toilet, og fordi de ikke vil have deres ejendom smadret af fascistisk voldelige LBGT-terrorister. Så jeg må altså undvære urinaler, fordi 0.0001 % af befolkningen har bildt sig ind, at de tilhører et andet køn. Måske bliver jeg endda nødsaget til at vaske hænder, når jeg er færdig, nu kvinderne er til stede. Jeg tvivler ærlig talt på, at kvinderne er med på mændenes usagte aftale om, at man ikke behøver vaske hænder efter nummer ét, og at man efter nummer to vasker med sæbe, med mindre man har drukket over to fadøl.

Og ja, jeg ved godt, at unisextoiletter ikke er en direkte af følge af transkønnethed specifikt. De vil blot gerne have lov til at gå ind på toilettet for det køn, de ikke tilhører. Og ville vi ikke alle gerne det? Hvis du svarer nej til det spørgsmål, er du garanteret kvinde. For lad os nu være ærlige: Det er jo aldrig biologiske kvinder, der vil ind på herretoilettet, vel? Det er altid, altid mænd, der vil ind og mænge sig og svinge deres enorme behårede testikler foran din 8-årige datter, for de er jo "kvinder", ikke sandt? Heldigvis kan de sagtens være lesbiske kvinder. Meget belejligt.

På et eller andet tidspunkt imploderer alt det her vrøvl, så måske skulle jeg bare lade tiden gå og lade naturen gå sin gang. Hvis man følger lidt med i feminismen, som benytter sig af mange af de samme opfattelser og begreber omtalt i indeværende indlæg, så spotter man hurtigt dens iboende kannibalisme. Løbende i mere og mere snævre cirkler for ikke at snuble over egne retoriske definitioner, udskammer og ekskluderer de flere og flere af deres egne. Betragt blot ovenstående eksempel, hvor LBGT-segmentets egne, nemlig de homoseksuelle, kan udskammes som cissexistiske for ikke at ville date mennesker af et andet biologisk køn.

Jeg har blot et fromt håb om, at den totale implosion forekommer, inden de når at pille al for meget af den bærende fornuft ud af vores samfundsstrukturer. Desværre er politikerne meget ivrige for at please dette segment, hvilket er ret underligt, da politikere er berygtede for at ignorere psykiatrien. Måske finder du Bob hjerteløs, men tro mig, du kommer også til at fortryde det, hvis vi fortsætter ad en vej, hvor subjektive oplevelser hæves over objektiv viden. Nok så megen håbløst tendentiøs kønsforskning kan ikke ændre på det faktum, at vi som samfund betragtet er godt på vej til at købe katten i sækken. Eller skulle jeg sige: Den svedende, savlende pædofile i husmoderkjolen.